Hjælp – mit barn skal på koloni
Foto: Colourbox

Hjælp – mit barn skal på koloni

Dit barn vil ikke på koloni, og du føler dig selv utryg ved tanken om, at poden skal tilbringe flere dage på egen hånd uden mor og far. Fortvivl ikke – der er masser af ting, du kan gøre, så kolonien bliver en uforglemmelig god oplevelse for dit barn.

Inde i bussen trykker dit barn næsen flad mod bilruden, tårerne triller ned ad hendes kinder, og en pædagog forsøger forgæves at trøste hende. Mens du vinker, forsøger du krampagtigt at fastholde det påklistrede smil, der skal opmuntre dit barn til at tage af sted. “Hvordan skal det ikke gå?” tænker du.

Tænk om igen. Dit barn kan sagtens klare at tage af sted fra dig på koloni eller lejrskole og vende hjem igen som et barn, der på tre dage er blevet 10 centimeter højere og 1 år ældre, fordi hun rent faktisk overvandt sig selv, tog af sted – og fik en uforglemmelig oplevelse med sig hjem i bagagen.

Det, dit barn har brug for, er først og fremmest forældre, der har tillid til, at hun kan magte at være væk fra de vante omgivelser – uden mor og far. Derfor er din opgave at signalere, at selvfølgelig kan hun det. Det er nemlig meget vigtigt, at hun kommer af sted. Det siger Ulla Ebro fra Høsterkøb Skole ved Birkerød, der har 31 år som lærer på bagen og derfor kender til alle ‘do’s og dont’s’, når det handler om at hjælpe sit barn til en god koloni eller lejrskole.

Giver selvtillid og venner
“Jeg synes, man skal gøre meget for at få ham af sted – det er vigtigt at få de samme oplevelser som de andre i klassen eller børnehaven. Børnene er sammen på en anden måde, hvilket giver nye venskaber og et tættere tilhørsforhold til dem, de måske skal gå i klasse med de næste 8-9 år. Når man som forælder husker tilbage på sin børnehave- eller skoletid, er det jo også hytteturene, man husker allerbedst,” siger Ulla Ebro.

Hun mener, at det er din opgave som forælder at sørge for, at det slet ikke er en mulighed for dit barn at sige ‘nej tak’ til at tage med.

“Jeg har oplevet rigtig mange børn, der stiger ind i bussen fyldt med usikkerhed og nervøsitet. Efter tre dage træder de ud af bussen igen og strutter af selvtillid, fordi de sprang ud i noget, de var bange for – og klarede det,” siger hun.

Som lærer har hun endnu aldrig været ude for, at et barn ikke klarede en lejrskole – lige bortset fra en, der blev sendt hjem med blindtarmsbetændelse. Hun er helt sikker på, at dem af dit barns pædagoger eller lærere, der skal med på kolonien eller lejrskolen, nok skal passe rigtig godt på dit barn. “Vi har prøvet det før, og det plejer at lykkes. Du skal ikke regne med, at dit barn ikke bliver ked af det, men det er okay at savne mor og far. Hvis dit barn bliver ked af det, kan du stole på, at barnet ikke er ked af det ret lang tid ad gangen,” siger hun.

Læs hvordan i kan forberede jer på næste side >>

Lav aftaler med pædagogerne
Ulla Ebro opfordrer også til, at du som forælder mander dig lidt op. Det duer ikke selv at være fuldstændig panikslagen og ryste som et espeløv ved tanken om, at dit barn er uden for din rækkevidde (men bare rolig – det er helt forståeligt, hvis du har det sådan). Derfor er det første trin på vejen mod at hjælpe dit barn til en god koloni også selv at føle dig tryg ved projektet. Det siger pædagog i Børnehuset Lyngen i Albertslund, Pia Borch, der er ansvarlig for husets årlige koloni.

“Hvis du er usikker, så tag en snak med pædagogerne omkring, hvor børnene skal hen, og hvad der skal ske. Få alt det frem i lyset, som du er betænkelig ved, om vi kan klare i forhold til dit barn,” fastslår Pia Borch.

Er der noget med medicin og allergi, er det for eksempel vigtigt, at pædagogerne eller lærerne får det, som de skal huske på skrift, understreger hun.

“Men vi har erfaring med det meste. Hvis der for eksempel er et barn, der ikke kan sove uden en voksen, så gør vi også det. Og er der nogen, der har behov for at komme op og tisse om natten, sørger vi selvfølgelig også for det,” beroliger Pia Borch.

Tal om turen på forhånd
Det er også en god idé at tale med dit barn om, hvad der skal ske, på den måde kan du som forælder allerede på forhånd give dit barn en god oplevelse. Tal for eksempel om, hvordan en køjeseng ser ud. Hvem dit barn skal sove ved siden af. Hvad en hytte er, og tal om, hvad man egentlig laver på sådan en lejrskole eller koloni.

Du kan eventuelt også fortælle barnet om de gode oplevelser, du selv havde på lejrskole som barn, opfordrer pædagogen og læreren.

“Det er også vigtigt at få jer en god snak om, hvad hjemve er for noget og gøre det klart, at det er helt i orden at savne sin mor og sin far, og at man kommer over det igen. Du kan give dit barn nogle tips og tricks til at tænke på noget andet, når hjemveen melder sig og til at søge hjælp og trøst hos de voksne, der er med på turen,” siger Ulla Ebro.

Både på hendes egen skole Høsterkøb Skole og i Børnehuset Lyngen, hvor Pia Borch er fra, gør de rigtig meget ud af denne forberedende snak med forældrene. I Børnehuset Lyngen ser børnene ligefrem videooptagelser fra tidligere års kolonier, så de har en idé om, hvad koloni er for noget. Hvis I ikke har noget lignende, kunne det måske være en idé at foreslå på dit eget barns skole eller daginstitution.

Træn at sove ude
Måske bekymrer det dig også, at dit barn skal sove et fremmed sted uden mor og far, måske har dit barn aldrig prøvet det. I så fald er det på tide at hjælpe dit barn på vej.

“Lad endelig dit barn prøve at sove væk fra jer inden kolonien. Det kan være hos bedsteforældre, legekammerater eller anden familie. Det vigtigste er, at barnet prøver at overnatte ude,” siger Pia Borch.

Måske tror du også, at dit barn frygter at komme til at savne mor og far, mens hun er på koloni eller lejrskole. Men faktisk er det ikke altid frygten for det, men rettere frygten for det ukendte, der fylder mest op til en hyttetur. Ulla Ebro fortæller, at nogle børn også er bekymrede for, hvordan det skal gå med kammeraterne.

“Det betyder rigtig meget for især pigerne, hvem de skal sove ved siden af. Venindekonstellationer

i en klasse kan betyde meget for, om dit barn trives. Men her spiller lærerne en kæmpe rolle, og som forælder kan du også gøre rigtig meget hjemmefra ved at støtte op om dit barns venskaber,” siger Ulla Ebro.

Eksempelvis kan du sammen med de andre forældre i klassen beslutte at lave legegrupper med fire-fem børn i hver gruppe på tværs af køn og de almindelige vennegrupper. Det er godt for børnene at lege med forskellige og komme hjem hos hinanden.

Ring til hinanden
Lige inden dit barn skal af sted, kan du også gøre dit for, at oplevelsen bliver så god som mulig. Sørg for, at dit barn hjælper med at pakke, så hun er fuldstændig klar over, hvad der er med på turen. Og i øvrigt: Skriv navn på alt, så hun kan finde sin lommelygte og slipper for at skændes med sidemanden om, hvis lommelygte der er hvis.

“Det er vigtigt, at barnet ved, hvad der er i hendes taske, og at der er navn på alt. Det er en dum situation at sætte barnet i, hvis hun ikke kan finde sine ting. Men om børnene kommer i bad eller ej – det er vi altså ligeglade med. Til nød beder vi dem om at vaske hænder,” siger Ulla Ebro grinende.

Chancen for, at din pode er både dejligt beskidt og super glad, mens hun er af sted, er meget høj. Alligevel går du sikkert og bekymrer dig derhjemme. Såh … er det i orden at ringe, hvis du liiiiige vil tjekke op på, hvordan det går?

“Ja! Forældre skal endelig ringe, hvis de har behov for det. Det kan vi godt forstå,” siger Pia Borch.

Det omvendte kan også være tilfældet – at dit barn har behov for at ringe til dig. Ulla Ebro er netop kommet hjem fra en lejrskole med sin 2. klasse, hvor et barn på forhånd havde fået lov til at kunne ringe hjem til sin mor, hvis hun fik hjemve.

“Bare tanken om, at hun kunne få fat i sin mor, var nok. Da vi var af sted, glemte hun nemlig alt om det,” siger Ulla Ebro.

Hun fortæller, at hun også havde børn med på turen, som havde brug for lige at ringe og sige godnat til deres mor. I sådan en situation er det også vigtigt, at du tænker over, hvad du siger til dit barn.

“Undgå for eksempel at sige, ‘jeg savner dig! Har du det nu godt?’ Det er vigtigt at være glad og positiv og lydhør over for alt det, som barnet oplever, sådan så man ikke overfører sine egne bekymringer til barnet. Dit barn har nemlig nok at gøre med at håndtere sin egen nervøsitet,” siger Ulla Ebro.

Ved bussen
Når så dagen oprinder, og poden skal trille af sted ud i det blå – hvordan forholder du dig så ved bussen? Ulla Ebros råd er følgende:

“Tag en hurtig afsked, og sig noget i retning af: ‘Jeg glæder mig meget, til du kommer hjem. Nyd nu hytteturen, og hav det rigtigt sjovt’.”

Så er det ellers op i bussen og farvel til din lille dreng eller pige. Og hvem ved – måske er lille Sofie og lille Mads blevet til en stor Sofie og en stor Mads, når de vender hjem igen.

Se de gode råd på næste side – og de absolutte dødssynder, når du sender dit barn afsted >>

Sådan hjælper du dit barn til en god tur

– Hvis der er noget, du selv er utryg ved – så tal med pædagogerne eller lærerne om din usikkerhed. Det er nemlig vigtigt, at du er tryg, det smitter af på dit barn.

– Tal om turen med dit barn. Gør det klart, hvor mange dage og nætter, der er tale om, hvordan der ser ud, hvor børnene skal sove og så videre.

– Fortæl eventuelt om dine egne hytteture – hvor sjovt det var, og hvad du oplevede. På den måde kan barnet få begreb om, hvad en lejrskole eller koloni er for noget.

– Sørg for, at dit barn har sovet ude, før lejrskolen eller kolonien. Det kan være hos bedsteforældre, familie eller legekammerater. På den måde vænnes barnet til at sove ude.

– Lad dit barn hjælpe med at pakke sin taske, så hun ved, hvad den indeholder.

– Husk at skrive navn på alt. På den måde undgår du, at dit barn ikke kan finde sine ting og skal

skændes med sidemanden om, hvis er hvis.

– Hvis dit barn har behov for det, kan I tage en snak med pædagoger og lærere om, hvorvidt det er en god idé at lade hende ringe hjem for at sige godnat.

– Når du tager afsked, eller hvis du taler med dit barn undervejs – så vær bevidst om at være positiv, lyttende og åben over for alt det, dit barn oplever. Lad være med at sige: “Jeg savner dig!”. Sig i stedet: “Jeg glæder mig til, at du kommer hjem og høre om alt det, du har oplevet.”

– Vær opmærksom på, om I bliver bedt om at sende et postkort eller lignende. Så er det dødstraf at glemme det!

Det gør du bare ikke!

– Lad være med at græde ved bussen. Hvis du virkelig er ved at bryde sammen, så vent, til bussen er kørt, så dit barn ikke ser det. Hvis du ved, at du med garanti kommer til at græde, så sig farvel derhjemme, og send din mand i stedet. Dit barn har nok at gøre med at tackle sin egen nervøsitet. Der er ingen grund til, at han eller hun skal rumme din også.

– Lad være med at fylde dit barns taske med små overraskende pakker og søde sager. Det skaber bare en masse splid imellem kammeraterne og kan sætte dit barn i en uheldig situation.

– Der er ingen grund til at ringe hele tiden. Dit barn er højst sandsynligt fuldt optaget af at lege og bliver bare afbrudt. Stol på, at intet nyt er godt nyt. Hvis du virkelig har behov for det – så aftal

med pædagogerne, hvornår det er bedst at ringe.

– Du skal heller ikke køre op for at besøge kolonien – sådan helt spontant. En del af hele konceptet er jo, at dit barn skal være væk fra dig nogle dage.

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling og Børnepsykologi

610x200_woordy_knap2.jpeg