-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Jeg er bekymret for min introverte søn
Vores 12-årige søn er indadvendt, genert og trives bedst i hjemlige omgivelser, hvor han sætter pris på sit eget selskab. Det gør os kede af det, for vi vil jo helst ikke have, at han skal føle sig udenfor. Hvad gør vi for at undgå, at han føler sig forkert? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om introvert søn
Vi er de heldige forældre til to skønne børn på henholdsvis 15 og 12 år.
Vores datter på 15 år minder i sin personlighed utrolig meget om os. Hun er udadvendt, åben og har masser af veninder og fritidsinteresser.
Vores dejlige søn på 12 år har derimod en helt anden personlighed. Han er indadvendt, genert og trives bedst i hjemlige omgivelser, hvor han sætter pris på sit eget selskab. Han har dog en enkelt god kammerat, som han er tryg ved, og han virker ikke interesseret i flere venner.
Vi har prøvet at hive ham med til forskellige fritidsinteresser, men han er mest interesseret i sin computer og spil med kammeraterne online.
Jeg vil så gerne forstå min søns verden, men er også udfordret af, at han helst vil sidde på sit værelse med sin computer dagen lang. Vi har forsøgt at udvise interesse for alle de spil, han har gang i, men indrømmet, det er slet ikke os.
Jeg mener heller ikke, at det er sundt for ham at tilbringe så mange timer foran en skærm.
Når jeg har forsøgt at tale med ham om det, indvender han, at han bare ikke er som sin søster, underforstået; Han er godt klar over, at vi deler et fællesskab med hende, som han ikke er en del af.
Det gør os kede af det, for vi vil jo helst ikke have, at han skal føle sig udenfor. Vi er jo ikke ude på at ændre ham, men vi føler, at vi har svært ved at nå ham. Lige om lidt er han også teenager, og her er vi bange for, at han skal blive isoleret.
Så hvad gør vi for at komme tæt på vores søn og undgå at han føler sig forkert?
Hilsen Naja.
Vibeke Dorph råder til ikke at anskue det som et problem
Jeg synes, at I skal prøve at skille tingene ad her.
En ting er, at I har en søn, der er introvert og derfor trives i sit eget selskab. Noget andet er, at samme søn bruger alt for meget tid på at hænge over sin computer.
Det første synes jeg, at I skal passe på med at angribe som et problem, det andet synes jeg derimod er det.
Det at være indadvendt og trives i sit eget selskab er sørgelig ugleset i vores se-mig tider, hvilket jeg ikke forstår. For at kunne nyde sit eget selskab og dermed ikke konstant være afhængig af andre mennesker, er da en kæmpe gave. Det er jo os selv, vi er tvunget til at tilbringe mest tid sammen med gennem livet, så det er da kun godt, hvis det er et selskab, vi trives i.
Så pas her på med at smitte din søn med jeres eget behov for at være aktive og sociale, for det behov er jeres og ikke hans.
Derimod ville jeg droppe fløjlshandskerne, når det kommer til din søns afhængighed af sin computer. For afhængighed er det, når han foretrækker den frem for alt andet. Vi har som samfund alt for længe set gennem fingre med, at vi er i fuld gang med at udvikle en til to generationer af skærm-junkier. Heldigvis er vi ved at vågne op, så gør også det hjemme hos jer.
Jeres søn skal som sagt have lov til at nyde sit eget selskab, men det skal ikke konstant være i selskab med computeren, så lav nogle benhårde regler for, hvornår han kan game, og hvornår der skal lukkes ned.
Det vil uden tvivl skabe bøvl i starten, men med tiden finder han nok nogle andre og sundere aktiviteter at bruge sin tid på.
Det kan så også afstedkomme, at han får lyst til at komme mere ud fra sit værelse, men lad nu det være op til ham selv.
