Julie R. Ølgaard og hendes børn

Foto: Franne Voigt Første gang Julie R. Ølgaard opdagede, at noget var galt med hendes mor, var hun gravid med sin datter, Roxie.

Julie Ølgaards mor har demens: Min mor er lige her, men jeg får hende aldrig igen

For to år siden blev Julie R. Ølgaards mor ramt af demens. Skuespilleren var gravid med sit andet barn, da verden begyndte at styrte sammen om hende. Nu har hun en bøn til alle os, der stadig har vores forældre: Tal, kram, grin – mens I kan.

Den dag, det går op for Julie R. Ølgaard, at noget er galt med hendes mor, er hun til julefrokost hos sin far.

Julies forældre har været skilt i mange år, men har bevaret et tæt venskab, og denne aften er hele familien samlet i farens hjem. Det er det perfekte øjeblik til at offentliggøre den nyhed, der spirer i skuespillerens mave og får hende til at springe over, når vinflasken går rundt. Kun én person ved bordet – udover Julie selv, hendes mand og deres dengang toårige søn – er indviet i hemmeligheden.

”Vi havde været ude at spise med min mor et par dage før. Jeg var 14 uger henne, og vi havde lige fundet ud af, at vi skulle have en lille pige. Det havde vi fortalt hende, og vi havde haft sådan en sjov og dejlig aften, hvor vi havde grinet og snakket om pigenavne, og min mor var kommet med en masse forslag til, hvad hun skulle hedde,” fortæller Julie til det nye Vores Børn magasin, som er på gaden nu.

Til familiejulefrokosten skal resten af familien have beskeden. Julie rejser sig op og fortæller, at hun skal være mor igen, og at det er en lillesøster, der gemmer sig i maven.

”Og så udbrød min mor: ‘Er det en PIGE?!’. Jeg grinede, sådan ... ‘ja, ja, det vidste du jo godt’. Men pludselig kunne jeg bare se, at hun mente det. Hun havde glemt det,” siger hun til Vores Børn.

LÆS OGSÅ: Josefine Høgh: Jeg ved jo godt, at der kommer et lille kærlighedsbarn på den anden side

Diagnosen

Da Roxie bliver født ved planlagt kejsersnit den 6. maj 2019, er Julies mor stadig så klar i hovedet, at hun kan passe Cooper, mens Julie og hendes mand er på hospitalet. Men derefter går det hurtigt, og forholdet mellem de to begynder at bære præg af, at Julies mor ikke er sig selv.

”Jeg kunne stå og græde over for hende, og så kunne jeg bare mærke, at hun slet ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Hun vendte sig om og gik, fordi hun ikke kunne rumme det. Min mor, som altid har været så varm og empatisk, det var så ulig hende. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det var sygdommen og ikke hende, der fik hende til at reagere sådan. Jeg blev SÅ sur og irriteret på hende: ‘Hvordan kan du bare gå fra mig, mor, jeg står og græder,” fortæller hun til Vores Børn.

Til sidst må skuespilleren insistere på at få en henvisning til hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. På dette tidspunkt er hendes sygdom så fremskreden, at hun ikke længere kan huske, hvorfor de skal til møde.

”Da fik vi diagnosen: Aggressiv frontallap demens. Jeg brød FULDSTÆNDIG sammen, og min mor sad bare og grinede. Altså, hun havde jo allerede dér fuldstændig afstand til det, som om det ikke var hende, vi talte om,” fortæller Julie til Vores Børn.

LÆS OGSÅ: Frey er højt begavet: "Jeg tror, det er nemmere at være god til fodbold end at være klog"

En superhelt

Julie står som nybagt andengangsmor og må se en stor del af fundamentet til den fremtid, som hun har drømt om, gynge under sig.

”Jeg nægtede at acceptere, at der ikke var noget at gøre. Jeg sad til det møde med min mor, der slet ikke kunne forholde sig til situationen, og var sådan, okay, er det Tyskland, vi skal tage til, er det USA, hvor tager vi hen? Så sælger jeg freakin’ hus og hjem, også finder vi den behandling, som gør... men lægernes svar var bare: ‘Der er ikke noget at gøre’. Den dér magtesløshed i at vide, at din mor er lige her, men du får hende aldrig igen, var helt ubærlig.”

I stedet bliver det magtpåliggende for Julie, at hendes mor ikke skal på plejehjem. Hun siger til sin mand, at de må indrette et værelse, så moren kan bo hos dem. Men også denne tanke viser sig hurtigt at være umulig at realisere. Julies mor begynder at dukke op hjemme hos familien, nogle gange 20 gange om dagen. Det må hun altid gerne, men lige så hurtigt som hun træder ind ad døren, lige så hurtigt er hun væk igen.

”Jeg kunne gå ovenpå for at skifte en ble på Roxie, og når jeg kom ned igen, var hun væk. Cooper blev ked af det, for hvorfor gik mormor? Jeg måtte digte denne her historie om, at grunden til at mormor gik, var, at hun var en superhelt, som kunne trylle sig om til en kat, når hun skulle ud at redde mennesker. Der er rigtig mange katte i vores gård, så hver eneste gang vi så en kat derude, var det mormor, der lige kom for at tjekke. For jeg ville ikke have, at Cooper skulle føle sig forladt, når hun gik. Historien gjorde, at han ikke blev ked af det. Mormor skulle jo ud at hjælpe folk, det var noget, han kunne forstå,” siger Julie til Vores Børn.

Læs hele interviewet med Julie R. Ølgaard i det nye Vores Børn-magasin, som er på gaden nu. Her fortæller hun bl.a. også om det tætte bånd mellem mormor og barnebarn, om at måtte hente sin mor gang på gang, efter hun er blevet væk - og om et helt bestemt råd fra en veninde, som kan hjælpe lidt på dårlige dage.   

Du kan købe Vores Børn i udvalgte supermarkeder eller via dette link.

Forside VB06 2021_uden stregkode.jpg

Om Julie R. Ølgaard

Julie R. Ølgaard er 40 år og arbejder som skuespiller og instruktør.

Hun er udannet skuespiller i USA på The Lee Strasberg Theatre Institute og fik sit gennembrud i filmen Midsommer. Hun er også kendt fra blandt andet Youtube-kanalen Nipskanalen, som hun har sammen med skuespillerveninderne Laura Christensen og Neel Rønholt.

Hun er aktuel med kortfilmen 'We’ll Always Have Paris', som hun skrev, instruerede og optog under corona-nedlukningen og dedikerede til sin mor.

Til december kan hun desuden opleves i ’Krummerne – det er svært at være 11 år’, hvor hun spiller politikvinden Sofie.

Gift med hospitalsdirektør Gustav Muus og mor til Cooper, 4, og Roxie, 2.

Se, hvad vi ellers skriver om: Demens, Kendte, Interview og Bedsteforældre