Er min datter meget ømskindet?

Spørgsmål:

Kære Lise-Lotte,

Jeg har et spørgsmål vedrørende min 8-årige, skønne datter. Når hun slår sig, og der skal ikke meget til, er hun meget dramatisk og græder meget, som om hun er meget ømskindet. Hun er ellers en sund og rask pige, der dyrker motion, spiser godt og så videre, men denne side af hende plager mig lidt.

På andre punkter er hun bare sej, så jeg mener ikke, at det kommer af, at hun ikke tør noget og derfor er bange og slår sig og bare må ha’ opmærksomhed…

Har du et godt råd her… eller er hun bare en blød pige på dette område?

VH

Majbritt

Læs lægens svar på næste side.

Svar:

Kære Majbritt,

Når hun ellers er en glad og sej pige, der er sund og frisk på at inhalere livet, og ikke har brug for at søge ekstra opmærksomhed, så lyder det ikke spor bekymrende, så måske er det blot det område, hvor hun er lidt mere skrøbelig. Som vi alle har vores stærke og mindre stærke sider.

Hvis det er sådan, du oplever det, så tror jeg bare, du skal tage det helt roligt og anerkende, at det er sådan, hun har det. bevar din egen ro, når hun rammes og bekræft hende i, at du er med på, at hun har ondt, men at hun trygt kan stole på din ro i situationen, for du er klogere end hende og ved, at der ikke er nogen grund til panik lige nu.

Når hun hen ad vejen oplever, at det ikke er så farligt, og at smerten fortager sig hurtigt, og at hendes kammerater reagerer undrende, når hendes reaktion er ude af proportion med virkeligheden, så vil det formentlig aftage helt af sig selv.

Nogle gange handler det om noget lidt dybere. Om måden vi forstår vores symptomer på.

Hvis vi har oplevet, at nogen omkring os har været alvorlige syge, eller hvis vi har set nogen komme alvorligt til skade, så reagerer vi anderledes og voldsommere, fordi angsten er medspiller i vores måde at kunne takle det på.

Så det kunne måske være en idé at udspørge hende, om hun har en eller anden oplevelse, der sidder i hende, også selv om det er en oplevelse, der kan virke fuldstændig harmløs for os andre.

Det kunne også dreje sig om, at hun har oplevet, at nogle voksne er blevet voldsomt skræmte, når hun eller nogen omkring hende er kommet til skade, og at hun derfor har mistet overblikket over, om det nu virkelig kræver en stor reaktion, eller om man kan nøjes med en mindre.

Og sidst kan det være godt at kigge på, hvordan du selv og de andre meget nære voksne omkring hende reagerer, når hun rammes. Kører I med på, at det er fuldstændig forfærdeligt? Eller anerkender I, at hun synes, det gør ondt, men holder selv fast i at I ved bedre, og at I ved, at det ikke er farligt og derved kan lære hende at variere styrken af hendes reaktion, så den i højere grad afspejler virkeligheden?

Det lyder som om, I gør det sidste, og så tror jeg trygt, I kan læne jer tilbage, for så kommer det formentlig ganske af sig selv, om ikke andet, så når hun selv irriteres over det.

Med venlig hilsen

Lise-Lotte Hergel

Om eksperten:

Liselotte Hergel er praktiserende læge i Lyngby og har masser af børnefamilier i sin klinik. Hver måned besvarer hun læsernes spørgsmål om sundhed i Junior.

Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns sundhed? Så skriv til sund@juniormag.dk