Eller noget gammelt. Men der er i hvert fald noget, jeg selv oplever, jeg er nødt til at tage stilling til.
For vi skal passe på, hvor vi kigger hen, og hvad vi synes er ved at blive normalt. Der er allerede snart gået tre årtier siden Victoria Beckham blev mor til Brooklyn, og verden for første gang oplevede, hvordan moderskab kunne sidestilles med en sportsgren, hvor man kunne vinde, både som mor, kvinde og kæreste.
Siden da er det gået slag i slag, og moderskabet har udviklet sig til at blive en slags kampsport som griber ind i alt fra ligestilling til politik og pensionsvilkår. Og inden jeg for alvor ruller mig ud: Det at være nogens mor er en gave.
Det er fremfor alt et privilegium, men livet er langt, og kvindelivet er heldigvis fuld af muligheder, som vi skal værne om.
Vi er nødt til at være opmærksomme på den stille erosion af kvinders rettigheder, der som så ofte før begynder med et godt omkvæd, noget vi alle kan synge med på. Og igen i 2025 er moderskabet i gang med at blive trukket frem som det omkvæd for kvindelivet, vi alle bør kunne udenad.
Uanset om du er mor eller ej, om du vil være det, om du slås med at blive det eller bare er lige præcis der, hvor du skal være, så er jeg for mit vedkommende ved at blive en slags nervøs.
For det ser ud, som om det at være mor nærmer sig en slags tvingende nødvendighed, som vi dårligt kan dukke os for. Moderskabet er ved at blive et nationalt anliggende. Ikke forældreskabet. Ikke faderskabet, men moderskabet.
Det er muligvis et af verdens mest regulerede skabe, man lige nu kan sætte sig ind i, naturligvis afhængigt af hvilket land man befinder sig i med sin livmoder.
Annonse
Vi ser det i reguleringen af abortlovgivningen i USA, hvor hele delstater har dømt abort ude, hvor delstaten Georgia har ladet en hjernedød kvinde gennemføre en graviditet, og hvor dagen-derpå-pillen i visse stater anses for at være et illegalt stof. Når vi ser, hvordan kulturhistoriske ideer rejser, kender de ingen grænser, og netop derfor er vi nødt til at holde øje med, hvad der sker i USA, så vi kan dukke os for den influencing, der helt sikkert er i gang.
Den amerikanske præsident har efter sigende udtalt, at han ønsker sig et baby boom, og åbner sin køreplan Project 2025’s første kapitel med at love at genetablere familien som centrum for det amerikanske liv.
Og uanset om du kigger mod USA eller ej, så kan vi næsten ikke undgå at blive suget ind af en popsang.
Så når Tina Knowles, den gudindeagtige superstjerne Beyonces mor, ved den nyligt afholdte amerikanske Billboard Award som den første modtager Mother of the Year Award, er der grund til, at vi fortæller hinanden, at vores værd ikke ligger i vores moderskab, men i at vi er her, at vi findes, at vi er mennesker og at det gode liv findes på mange måder.
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.