Mor i højtiden: Her er fem situationer, hvor jeg bliver et barnligt julemonster

Åh, hvor var det bare magisk at være et barn ved juletid. Tænk, hvis man igen kunne få lov til at være den, der er omdrejningspunktet for den magiske jul. Den, der modtager flest gaver, får alle livretterne serveret på et sølvfad, ikke forstår, hvor ulækre børnehavens hjemmelavede havregrynskugler i virkeligheden er, og ikke behøver at skænke økonomi, gaveræs og den perfekte tilberedningsmetode af flæskesteg og brunede kartofler én eneste, bekymret tanke. 

Jeg kan sommetider tage mig selv i at længes efter barndommen, og ud af den længsel forvandler jeg mig hver jul til en væsentlig mere barnlig udgave af mig selv. Og nej, det må man vel egentlig ikke sige højt, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke er alene med den følelse. 

Derfor har jeg samlet fem julesituationer, hvor mit indre barn tager over. Måske kan du genkende dem? 

LÆS OGSÅ: Konfekthyggen fra helvede: Må jeg ikke nok bare være en middelmådig mor i julen?

1. Cookie monster...

Hvis jeg besøger min kære mor i december, og hun kun har bagt min søsters yndlingssmåkager, men ikke mine endnu, så rammes jeg af en lille snert af uberettiget fornærmelse og skuffelse, som vist ikke rigtigt hører sig voksenlivet til. Eller hvis vi er taget på julemarked og køber æbleskiver, og mine børn kigger sultent på indholdet af min paptallerken, efter at have spist deres egne, så forvandler jeg mig til et barn, lader som om, jeg ikke har set deres sultne øjne, og propper æbleskiver, flormelis og syltetøj i mig - helt uden at tygge. 

2. ”Julen begynder og ender med en sang...”

Jeg bliver også virkelig barnlig, når putningen trækker i langdrag (igen), og jeg kan se, hvor hastigt klokken nærmer sig 20 og dermed julekalendertid. Og ja, man kan argumentere for, at de fleste julekalendere er lavet til børn, og at de kan streames på alle tider af døgnet, men det føles bare mest rigtigt at sidde klar klokken 20 med en skål snebolde og brunkager og nynne med på årets mest velkomponerede og stemningsfyldte titelsang. 

3. Det’ for børn!

Juleaften peaker min barnlighed så. Det starter klokken 16, når alle ungerne bliver placeret foran fjernsynet til en vidunderlig omgang Disneys juleshow, suppleret af et konfektfad, der kan få selv Mette Blomsterberg til at gå i sukkerchok. Her er jeg sådan en mor, der placerer mig i midten af sofaen og ser frem til en hel times kvalitetsunderholdning, lige indtil det går op for mig, at jeg er den voksne, og at jeg nok i virkeligheden burde stå ude i køkkenet og hjælpe til. Øv. 

LÆS OGSÅ: Oh Land om jul i en sammenbragt familie: ”Det har været virkelig, virkelig hårdt”

4. Chips med sovs vs. Grinchen...

Det leder mig elegant videre til min næste, barnlige julebrist: Hvis der ikke bliver serveret lige præcis den mad, som jeg forbinder med julemad, så bliver jeg relativt gnaven. Der skal for eksempel være franske kartofler. Sådan er det bare. Hvis der ikke er det, så er det fuldstændig underordnet for mig, hvor mange timer juleværten har brugt på at stå i køkkenet og kreere den perfekte andesteg med hjemmelavet rødkål. Uden præfabrikerede chips, der kan oversvømmes med brun sovs, lader jeg mig ikke stille tilfreds. Det er bare ikke rigtig jul så. 

5. Gavehungrende klimaaktivist...

Og gaverne – nu bliver det vildt: For nogle år siden besluttede vi i min familie at være en slags semiambitiøse klimaaktivister og droppe julegaverne mellem de voksne. Vi fortsatte ufortrødent med at flyve jorden rundt og spise røde bøffer resten af året, så vi har nok ikke rigtig rykket på noget. Og så er det faktisk også lidt hårdt at sidde juleaften og holde et indre, meget barnligt, regnskab over de utallige julegaver, mine børn modtager, mens jeg sidder og venter håbefuldt på, at børnehaven har skiftet kreativt spor, og at jeg ikke for tredje år i træk modtager et fedtet håndaftryk i trylledej som årets eneste julegave. Hvem der bare var barn igen.

LÆS OGSÅ: Psykologi: ”Hvordan kan jeg få en god jul uden børnene?”

Og nu kommer pointen, for mit juleønske i år er egentlig bare at tage dig i hånden, vække dit indre barn og give det plads. Du må gerne være lidt barnlig ved juletid, for julen er børnenes fest, og hvem vil ikke gerne med til fest? Prøv at se lidt juleshow, selvom du egentlig ikke har tid, skriv en virkelig lang ønskeseddel, som du selvfølgelig forventer at få opfyldt, og vågn ultratidligt hver morgen for at tjekke, om nogen mon har lagt noget i din julesok i løbet af natten.

Glædelig barnlig jul.