Mor og bonusmor: ”Det må ikke definere vores familie, hvem der er biologiske forældre til hvem”

Hvordan var det at få en kæreste med børn?

"Inden jeg mødte Kasper, havde jeg forestillet mig, at jeg nok ville finde en kæreste, der også havde børn. At han havde to piger var derfor ikke noget, der bekymrede mig på forhånd. Det betød selvfølgelig, at der ville komme ikke bare ét, men tre nye mennesker ind i mit og mine døtres liv. Og derfor kunne jeg ikke lade være med at tænke: “Hvad nu, hvis jeg stifter en familie med en ny mand og to børn, som mine piger bliver glade for, og det så ikke går alligevel – kan jeg byde dem det?”

Hvad har I gjort for at finde sammen som en familie?

"Vores børn var relativt små, da Kasper og jeg fandt sammen for snart tre år siden, og alle fire piger har mange fælles interesser, så de fik hurtigt stor glæde af hinanden. Jeg tænker tit på, hvor heldige vi har været, for jeg er sikker på, at pigernes helt naturlige kærlighed til hinanden er den største grund til, at det har været nemt for os at blive en familie. Derudover er Kasper og jeg meget bevidste om, at vi skal være sammen på kryds og tværs – og at vi skal prioritere alenetid med alle pigerne. Vi har, helt fra begyndelsen, været enige om, at det ikke må definere vores familie, hvem der er biologiske forældre og søskende."

Hvorfor har I droppet ‘dine og mine’?

"Både Kasper og jeg er overbeviste om, at det er bedst for vores piger, at de kan mærke, at vi voksne er der lige meget for dem alle fire. Ikke fordi vi ikke vil kendes ved, at Norma og Flora er Kaspers børn, mens Aya og Alva er mine – for sådan er det jo. Men det er ikke vigtigt for os at lave en opdeling af, hvem der er biologiske forældre til hvem i hverdagen. For mig handler det også om at fjerne de faktorer, der kan gøre det svært for børnene. Jeg er selv vokset op med min mor og en bonusfar, som jeg kaldte far, selvom jeg også så min biologiske far. Det gjorde, at jeg altid havde dårlig samvittighed, når jeg var sammen med dem begge to på samme tid. Hjemme hos os kalder børnene os Mobi og Fabi. Det er noget, de selv har fundet på, og jeg er helt sikker på, at det både giver dem tryghed og større samhørighed, at de kalder os det samme."

LÆS OGSÅ: Frustreret mor: "Jeg må ikke blande mig i min kærestes børneopdragelse"

Hvad gør du for at være en god bonusmor for din kærestes børn?

"Da jeg blev kærester med Kasper, besluttede jeg, at det var mit ansvar at skabe en god relation til Norma og Flora. I starten tænkte jeg derfor meget over at give dem plads og lade være med at fylde for meget. Da de hurtigt begyndte at komme til mig, gjorde jeg mig umage for at lære dem at kende, og jeg brugte en masse tid sammen med dem, både sammen og hver for sig. Nu gør jeg alt for at vise dem, at det ikke kun er deres far, jeg er glad for."

Hvad har været det bedste ved at få bonusbørn?

"For mig har det været helt vildt at opleve, hvor stor glæde Kaspers piger har skabt i mine pigers liv. Det bedste ved vores sammenbragte familie er helt sikkert, at de fire piger har fået hinanden. Den kærlighed og det fælleskab, de har sammen, havde jeg aldrig kunne tilbyde Aya og Alva, hvis ikke jeg havde fået en kæreste, der også havde børn. Men glæden er selvfølgelig også min. Jeg har fået to ekstra piger i mit liv, som jeg elsker ubetinget. Det havde jeg ikke troet, at jeg kunne."

Hvorfor er ‘projekt sammenbragt’ lykkedes for jer?

"Ud over at vi har været utrolig heldige med de bånd, vores piger har knyttet til hinanden, har vi et rigtig godt samarbejde med de øvrige biologiske forældre: Norma og Floras mor samt Aya og Alvas far. Både Kasper og jeg har nogle gode relationer til vores ekskærester – og det betyder meget for os, at vi altid har mødt opbakning fra dem. Vi gør meget ud af at tale pænt og kærligt til og om hinanden, og jeg er helt sikker på, at den gode dialog, vi har, er med til at gøre vores sammenbragte familie stærkere."

LÆS OGSÅ: Mor til tre: ”Mange ser stadig ned på os, der har børn med flere mænd”

Hvilke udfordringer har I haft som en sammenbragt familie?

"Det kræver meget struktur, hvis det skal være rart for alle at være i. Og så har vi fundet ud af, hvor meget arbejde, der for eksempel er i at planlægge en sommerferie, når man har stiftet en familie på den her måde. Vi skal ikke kun få det til at gå op med hinanden og vores ekskærester, men også med vores ekskæresters nye kærester og forældrene til de bonusbørn, der er dér. Behøver jeg sige, at det er samarbejde på højt plan, når det lykkes?"

Hvordan er det at være voksen i jeres familiekonstellation?

"Kasper og jeg taler ofte om, hvor kontrasfyldt vores liv er: Der er de uger, hvor vi har fire børn, og så er der de uger, hvor det bare er ham og mig. Når pigerne er her, er køleskabet altid fyldt op, der er lavet madplan, vi spiser halv seks og tøjet til næste dag bliver fundet frem om aftenen. Når Kasper og jeg er alene, er køleskabet gabende tomt, vi spiser aftensmad halv ni – og selvom vi har meget arbejde, prøver vi at huske på at hygge os ekstra meget sammen. Da jeg først lærte at acceptere, at jeg savner mine børn, når de ikke er hos os, fandt jeg ud af også at sætte pris på den tid, hvor det bare er Kasper og jeg."

LÆS OGSÅ: "Jeg magter ikke at bo under samme tag som mine stedbørn"