Mor-tabuer: “Jeg valgte ikke at amme min for tidligt fødte søn”

“Det var en enorm lettelse at sige fra overfor ammetyranniet.”

Da lille Tristan-Leander kom til verden to måneder før tid, havde han brug for alt den nærhed og mortid, han overhovedet kunne få. Alligevel valgte hans mor, Christine Aagaard-Kragh, allerede inden de blev udskrevet fra hospitalet, at det var en sutteflaske – ikke hendes bryster – der skulle få den lille fyr til at vokse sig stor.

Christine var ellers omgivet af sygeplejersker og ammevejledere, der alle pressede på for, at hun skulle fortsætte amningen, og hun er klar over, at hendes beslutning er kontroversiel. Når hun fortæller om den, her to år senere, bliver hun stadig indimellem slået i hovedet med, at ‘Sundhedsstyrelsen siger jo …’ og ‘det er egoistisk ikke at amme sit barn, hvis man kan’.

LÆS OGSÅ: Tre valg – karrieremor, weekendmor og husmor

“Men det er jo ikke Sundhedsstyrelsens barn – det er mit. Medmindre man gør noget direkte skadeligt, er det vel altid bedre at gøre, som man selv kan stå inde for,” mener Christine, som understreger, at hun ikke er antiamning – hun er antiamme-hysteri.

Giv mig lige fem minutter

Allerede tidligt i sin graviditet følte hun sig ikke som en af dem, der bare ville elske at lægge sit barn til brystet.“Jeg var sikker på, at jeg ikke ville amme i halve år, men ikke afklaret med, om jeg overhovedet havde lyst til at amme.”Beslutningsprocessen blev dog overhalet af naturen, da Tristan-Leander pludselig kom til verden. Efter han var født, gik der kun et splitsekund, før en sygeplejerske kom med maskinen og erklærede, at nu skulle Christine malke ud. Ellers ville amningen aldrig komme i gang.LÆS OGSÅ: Test: Hvilken type mor er du?“Jeg havde det sådan: Giv mig lige fem minutter til at finde mig selv i det her helt nye liv!”En måneds tid gik med at malke ud til sonden og ligge med den lille purk hud-mod-hud på maven. Da tiden kom til, at Tristan-Leander skulle til at lære at sutte direkte på Christines bryst, og en ammevejleder kom ind og begyndte at pille ved hendes bryster, fik hun nok. Hun følte, at hendes krop blev allemandseje, og alt strittede på hende. Så tog hun beslutningen og bad om piller til at stoppe mælkeproduktionen.“Bagefter var der en af de ældre sygeplejersker, der hviskede til mig: ‘Det var en god beslutning. Men det må jeg jo ikke sige’. Hvorfor må du ikke sige det?, tænkte jeg. Der er masser af børn, der er vokset op på modermælkserstatning,” siger Christine, som følte en enorm lettelse, da hun sagde fra overfor ammetyranniet.“Jeg blev meget mere afslappet og kunne nyde mit barn, da jeg stod ved mig selv. Det er svært at leve andres tilværelse uden at blive fuldstændig mærkelig.”

Tilbage til: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer