Påtag dig ansvaret for den gode stemning

“Dengang jeg var lille”, er en sætning, vi hører mange gange om dagen herhjemme. Den store anekdotefortæller er Hubert på tre år. Hubert fortæller om ting, han har gjort, smagt, prøvet, da han var lille, og en dag supplerede han anekdoten med en fortælling, der faktisk var på grænsen til at være en smule spooky.

Han fortalte om dengang, han var en gammel mand og boede i New York og havde skæg. Som han sagde: ”Altså det var før, jeg blev født og blev en lille dreng”. Nu er jeg et temmelig rationelt menneske, men det var altså lidt spøjst.

Alle “dengang jeg var lille”-historier har fået mig til at fortælle historier fra min barndom i 80’erne, som, ungerne synes, var i virkelig gamle dage. Og det kan altså klart anbefales.

De mange tilbageblik bekræfter mig i det svimlende ansvar, det er at have børn, og i, hvor fundamental betydning barndommen har. Det kan virkelig være skræmmende at tænke på.

Sænk ambitionerne – få humøret op

Da jeg gik til efterfødselsgymnastik med tvillingerne, havde vi en underviser, der dryssede små guldkorn ud over os. Det var til tider lettere kaotisk med ti mødre og tyve børn, der knoklede med trætte kroppe, dobbeltamninger, babybøvser og så videre, så nogle af guldkornene gik nok tabt.

Men jeg kan huske, at noget af det, hun talte om, var stemningen i familien. Hun gav os det råd at sænke ambitionerne generelt, men huske, at stemningen er de voksnes ansvar.

Jeg synes, det er et fint guldkorn. Og når jeg tænker tilbage på min egen barndom, er stemningen faktisk noget af det, jeg husker tydeligt, og den var heldigvis god.

Det er dog ikke altid nemt at påtage sig ansvaret for den gode stemning.

For eksempel her til aften, hvor vi kom hjem efter en udvidet fodboldtræning, som endte i pizza og leg på legepladsen. Det var en skøn eftermiddag med sol, glade børn, søde fodboldforældre, fryd og idyl.

Lige indtil vi kom ind af døren en halv time over sengetid med fire trætte unger. Efter at alle pædagogiske metoder, jeg kender, var afprøvet uden held, måtte jeg finde min indre Oberst Hackel frem.

Det kan godt være, obersten blev lidt for kommanderende ved dagens slutning, men alt i alt var dagen fuld af liv, god stemning og mulige minder.

Læs mere på Annesofieslot.dk.