Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn

Hold nu op, skynd dig nu, din bror er allerede klar! Hvad enten det er irettesættelser eller sammenligninger, der ryger gennem rummet på sådan en helt almindelig dag, så har det sjældent den store effekt.

LÆS OGSÅ: Opdragelse – 7 synder, du aldrig må begå

Vi har talt med forfatter og foredragsholder om positiv kommunikation Rikke Dinnetz om, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere positivt med vores børn i en hektisk hverdag.

Børn kan ikke skynde sig

Eksempler: Skynd dig nu, find nu den taske, kom nuuu – vi har travlt

Børnepsykologer siger stort set samstemmigt, at børn ikke kan skynde sig. Måske kan du lokke dem med på at gøre det, hvis de har overskud, men som udgangspunkt, så ’skynder’ børn sig langsomt.

Så drop sætningen ’skynd dig nu’, den har ingen ønsket effekt, siger Rikke Dinnetz til voresbørn.dk.

– I situationer, hvor du har travlt, kan det give et godt udgangspunkt at kommunikere positivt med dig selv omkring situationen. Skab lidt afstand til situationen, og mind dig selv om, at dit barn gør det bedste, det kan, med de ressourcer, det har.

Det er ikke i situationer, hvor I er pressede og har travlt, at dit barn skal træne at klare det hele selv. Det kan I træne, når der er god tid. Prøv i stedet at hjælpe barnet med at komme videre ved for eksempel at sige:

– Vi har travlt, så nu hjælper jeg dig lige med jakken.

Du kan også hjælpe dit lille barn på vej ved at møde det, hvor det er, og tale positivt og lege med situationen.

– Er det svært at skynde sig?
– Jaaa…
– Driller jakken dig? Skal jeg så ikke lige lære den jakke, hvordan den skal på.

– Helt overordnet er det en god idé at holde fokus på at anerkende dit barns følelser. Du behøver ikke at gå ind i, hvordan dit barn har det, men lad barnet have følelsen. Og husk på, at vi som forældre er rollemodeller for vores børn, og den måde, vi behandler dem på, vil de kopiere. Når vi forsøger at manipulere dem, vil de også prøve at manipulere os, siger Rikke Dinnetz.

LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud

Hvis det er et tilbagevendende irritationsmoment at blive færdig om morgenen, så tag snakken på et tidspunkt, hvor der er tid og nærvær. Den snak skal ikke tages hektisk om morgenen.

Sammenligninger er no go

Eksempler: Du er også så genert, hvorfor er du ikke mere som din søster, lad nu være at opføre dig som en baby.Regel nummer ét er, at du aldrig skal kommentere på personen men i stedet på situationen, siger Rikke Dinnetz og uddyber:– Lad være med at sammenligne, det går ud over dit barns selvværd og efterlader en følelse af ikke at være god nok. Hvis det er søskende, der sammenlignes, er det også ødelæggende for deres indbyrdes forhold. Det skaber konkurrence – en konkurrence, der i sidste ende vil handle om at vinde din kærlighed.Rikke Dinnetz forklarer, at hvis du præsenterer din stille pige som ‘hende den generte’, så fastholder du også barnet i den rolle. Hvis det er vigtigt for dig, at hun er mere udadvendt, så spørg hende, om du skal hjælpe hende med at gå hen og sige hej til de andre. Du kan også prøve at gå den anden vej og se kvaliteten i den egenskab i stedet for at opleve, at det er pinligt eller irriterende. Prøv at spørge dig selv, hvorfor du gerne vil have, at dit barn er mere udadvendt?Hvis du står med et skrigende barn, der plager om en is, og det, der ligger dig nærmest, er slynge ud: “Hold nu op med at skabe dig som en baby”, så træk lige vejret og lad dit barn have følelsen af dyb uretfærdighed og lyst til is.LÆS OGSÅ: Hjælp, min 3-årige går amok– Hvis du i stedet for at irettesætte kan sætte ord på følelsen, vil noget af dampen ofte gå af raseriet, og dit barn vil ikke stå tilbage med følelsen af at være forkert eller ikke at kunne leve op til dine forventninger om opførsel, siger Rikke Dinnetz og foreslår, at du griber situationen an med en kort anerkendelse af følelsen:“Øv, hvor ærgerligt at vi ikke skal have is i dag, du har bare rigtig meget lyst til det. De er også lækre”. Prøv at lande kommunikationen der, hvor dit barn oplever, at du elsker ham, selvom han skriger, uden at du trækker følelsen i langdrag.

Ros med måde

Eksempler: Hvor er det flot, hvor er du god til alt, du er også så dygtig.Rikke Dinnetz synes ikke, vi skal være helt så bange for ros. For nogle år siden måtte vi ikke sige, at en tegning var flot, men kun at vi var glade for den.LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros– Det, synes jeg, er at gå for vidt. Det vigtige er, at vi anerkender mere, end vi roser, og at vi ikke bruger ros som anerkendelse.Hun mener også, at børn godt kan gennemskue, hvis vi roser tegningen med to streger til skyerne, og hun opfordrer i stedet til, at forældrene er autentiske. Anerkend, hvis dit barn har brugt meget tid på tegningen eller har gjort sig umage. Spørg ind til den gule farve, der er brugt, og til hvad tegningen forestiller.Og husk at sige til dit barn, hvor heldig du er at have ham – helt uden at han har gjort noget for at få anerkendelsen.

Vær autentisk

Eksempler: Mor har ikke tid, jeg har travlt, jeg skal lige, lad mig være i fred.

Rikke Dinnetz oplever, at der er rigtig mange mødre, der er lidt for søde, og som smider alt, hvad de har i hænderne for at lege med deres børn.

– Her må vi godt være lidt bedre til ikke at sige ja, når vi egentlig mener nej. Det er ok at sige, at jeg gider ikke lege lige nu, eller lige nu må du ikke hjælpe i køkkenet, for jeg har lige brug for at være lidt alene, siger hun.

Når du så selv er klar, så sig at nu vil jeg gerne lege, eller nu må du gerne være med.

– Vi er rollemodeller for vores børn, og hvis vi mærker, at vi ikke har lyst og kommunikerer det på en ordentlig måde, så vil vores børn også lære at mærke efter og lære at sige fra. Vi skal mærke vores egne grænser, og hvis vi en gang i mellem siger nej, bliver det også federe at sige ja, siger Rikke Dinnetz.

Selvfølgelig går det ikke, at der hele tiden bliver sagt nej, siger hun, men man kan også sige nej til at lege butik og i stedet foreslå at sige, at vi kan lege frisør. Så kan mor ligge i sofaen og blive nusset lidt i håret.

Rikke Dinnetz understreger, at vi hverken skal kræve af os selv eller af vores børn at være perfekte – børn skal ikke vokse op med den tro, at det er det, de skal. Accepter, at du ikke selv er perfekt, så behøver dit barn nemlig heller ikke at være det. Så hvis du har snakket surt eller stresset til dit barn, så vend tilbage og sig, at det var forkert af dig.

Hun opfordrer til, at vi som forældre tænker over, hvordan vi gerne vil kommunikere med vores børn og kommer med et eksempel:

– Hvis du er ved at slæbe trætte, skrigende børn op ad trappen sammen med indkøbsposerne, så stop op og tænk over, hvad formålet egentlig er. Ja, vi skal op ad trappen, men vi kan også holde en pause og kramme lidt på halvvejen. Det vigtigste er måske ikke at komme hurtigt op ad trappen, men at have det rart sammen på vejen.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns hjerne og bliv hørt

LÆS OGSÅ: 10 råd til at skælde mindre ud

LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn