Små børn skal også føle sig set og hørt

I 1986 passede en voksen i en vuggestue 4,1 børn i gennemsnit. I dag passer en voksen i en vuggestue 6,5 børn i gennemsnit. Tal, som psykologer, sundhedsplejersker og terapeuter ser på med dybe panderynker.

– I de senere år er der skåret så dybt i daginstitutionernes vilkår, at der er grund til at stille alvorlige spørgsmål ved kvaliteten af den omsorg, nogle kommuner tilbyder især de små børn. Denne tilsidesættelse af toåriges behov for interesse, omsorg, hjælp og støtte kommer en del børn til at betale en høj pris for, og forældrene kan ikke kompensere for det i den tid, de har sammen med barnet, siger Jesper Juul, forfatter, familieterapeut og grundlægger af Family Lab International.

Det store spørgsmål er ikke bare, hvor mange pædagoger vi har i daginstitutionerne, men også hvad det er for nogle voksne, og hvad indholdet er i børns institutionshverdag.

Set med en toårigs øjne er der ingen tvivl om, hvad de helst vil have, lyder det fra eksperterne.

– Et lille barn på to år skal have nærvær og tryghed. De skal føle sig set og hørt. Det gør de voksne ved at have tid til at snakke med dem, når de skifter ble, snakker med dem under frokosten om den mad, de spiser, og snakker med dem på legepladsen om små ting som den sommerfugl, der flyver forbi. Dernæst skal det lille barn stimuleres gennem aktiviteter, ligesom det lille barn skal have mulighed for at knytte venskaber til jævnaldrene, forklarer børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.

Gennem sit arbejde som psykolog kommer hun ofte i vuggestuer og børnehaver, hvor hun observerer børnene.

– Jeg synes, vi er gode til at give børn synlig omsorg. Stole og borde, der passer, store legepladser. Vi har pædagoger, der passer på dem, og en stue med legetøj. Men nogle steder mangler den usynlige omsorg, som er den, hvor børnene føler sig set og læst og forstået. Når den ikke er til stede, opstår der en ensomhed hos de små børn. Særligt i ydertimerne, hvor der ikke er så mange voksne. Når de klokken 16 står ved hegnet og kigger ud på parkeringspladsen og bare venter og venter på mor eller far. De har forsøgt at få en pædagogs opmærksomhed, men der er ikke tid, fordi der skal ryddes op og fejes.

Menneskeforståelse

Kun tid til at slukke ildebrande

Øremærket til hænder

Den ansvarlige minister er enig i, at flere hænder i institutionerne er påkrævet.

– Organiseringen af medarbejdernes arbejdsdag spiller en væsentlig rolle, ligesom personalets sygefravær, medarbejdertrivsel, de fysiske rammer og personalets erfaring spiller ind. Men det er klart, at antallet af voksne er vigtigt. Derfor har vi også ad to omgange givet penge til flere hænder på finansloven. I 2012 gav vi et permanent årligt løft på 500 millioner kroner, som kommunerne har brugt på personale, uddannelse og arbejdet med inklusion. Og vi har lige givet 250 millioner ekstra årligt, som er øremærket til flere hænder i 2015 og 2016, siger Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Beslutningen om at uddele den halve milliard i 2012 var da også en nyhed, der gjorde pædagogerne glade, men i dag ser de fortsat langt efter de nye kolleger. Ifølge analyseinstituttet Bureau 2000 mener ni ud af ti institutionsledere ikke, at normeringerne er blevet bedre siden 2011.

Det samme siger BUPL. Her lyder meldingen, at der på landsplan mangler 4.500 pædagoger, hvis vi skal tilbage til niveauet i 2009.

– Der er desværre alt for mange steder, hvor der er alt for få resurser, fordi der er sparet meget de senere år, og det går selvfølgelig ud over mulighederne i den enkelte institution. At skabe nærvær, tryghed og tillid kræver tid. Det er ikke noget, vi kan skabe ved at løbe hurtigere, mener Elisa Bergmann.

Med den nye bevilling vil landets daginstitutioner over en fireårig periode blive tilført, hvad der svarer til 600 ekstra pædagoger. Denne gang har politikerne øremærket pengene for at sikre, at de ikke bliver brugt til andre ting i det kommunale budget.