Min mand interesserer sig ikke for vores datter, hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Min kæreste og jeg blev forældre til en dejlig pige for 11 måneder siden. Det er først nu, min kæreste er begyndt at interessere sig bare en lille smule for hende.

Hvis jeg spørger, om han lige vil passe hende i 30-45 minutter, mens jeg er i bad eller oppe at handle, siger han nej og skal lige pludselig en hel masse. Hvorfor er han sådan? Og hvad kan jeg gøre ved det?

Jeg vil jo gerne have, at hans forhold til vores datter er lige så godt eller tæt som mit eget.

Med venlig hilsen

Bianca

Læs parterapeutens svar på næste side.

Svar:

Kære Bianca

Det er nok lidt ambitiøst, at du gerne vil have, at han skal have et lige så godt eller tæt forhold til jeres datter, som du selv har. Det er min erfaring, at moren generelt – men ikke altid – er den af forældrene, der er tættest knyttet til barnet.

Men jeg gætter på, at du også nærmere mener, at du vil blive utroligt glad, hvis han i højere grad tog del i glæden over jeres fælles barn, samværet og ansvaret for at tage sig af det lille, ny familiemedlem.

Nu skriver du ikke så meget om hans personlige baggrund og jeres forhistorie som kærester, så årsagerne til hans distance kan være mange:

1. Han kan føle sig lidt forbigået og jaloux over ikke længere at være i centrum for din opmærksomhed.

2. Han er uvant med små børn og er bange for at gøre noget forkert. Derfor har han ikke lyst til at indrømme, at det overskrider hans grænse at skulle være alene med sin datter.

3. Det var ikke hans behov at få et barn, men han lod sig overtale, og nu er hans reaktion at lade dig selv tage dig af omsorgen for barnet.

4. Han har et par gange følt sig bebrej det af dig for ikke at yde nok eller være far på den rigtige måde, og nu holder han afstand, fordi han føler, at han ikke kan gøre noget rigtigt.

5. Det har været voldsomt for ham at blive far. Det har sat nogle smertefulde tanker og følelser i gang, og dem forsøger han at kontrollere ved at holde afstand til jeres datter.

Det er min oplevelse, at selv om fædre er blevet langt mere nærværende i deres børns liv, så er der stadig rigtig mange mænd, der ikke rigtig synes, at det giver dem noget at være sammen med børn under fire-fem år. De kan godt sige dikkedik og smile høfligt, men de vil hellere rense tagrenden eller gå lidt mere på arbejde end at sidde på græsplænen med en lille skrigeunge, der lige om lidt laver lort og skal skiftes.

Man kan ikke altid på forhånd vide, hvordan en mand vil reagere på at blive far. Og det bedste, du kan gøre, vil under alle omstændigheder være at rose ham for selv de mindste initiativer, han tager. Så vil han få gode oplevelser omkring det at tage ansvar og være sammen med den lille.

Det kan også være, at du i en periode på nogle år skal skrue helt ned for dine forventninger til hans deltagelse i dit og barnets liv. Hvis du kan! Måske vil han gå med til, at du kan få noget hjælp i hverdagen, så du ikke hele tiden hænger på det hele alene.

Det kan være hårdt at indse, at det er det, der skal til. Når du har håbet på en mere aktiv far og partner og så ender med, at I må købe jer til noget af den støtte, du havde regnet med at få fra ham.

Pas på ikke at gå for meget på kompromis med dig selv, for det går voldsomt ud over din kærlighed til ham. Den bliver spærret inde bag vrede og skuffelser, og det kan skubbe ham endnu længere væk. Få noget hjælp, hvis problemet stadig frustrerer dig om et halvt år.

Mvh. Martin Østergaard