Hvor meget må man presse sit barn?

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål angående min femårige søn, som passer fuldstændig på din beskrivelse af et sensitivt barn, som beskrevet her i brevkassen: Han fungerer bedst i små grupper, han er ikke vild med forandring, han skal se folk og ting an, før han går i gang med noget etc.

Jeg har fuld forståelse for, at han ikke kaster sig ud i ting med det første og endda anden gang, og at han gerne vil kigge på de første gange, men jeg synes, det er svært at finde ud af, hvor forstående man skal være, og jeg må indrømme, at jeg bliver temmelig irriteret, når han sjette gang til svømning stadig lige vil kigge lidt først, til trods for at han smiler over hele hovedet, når han først er i vandet.

Hvor går grænsen mellem at hjælpe ham til at overvinde sig selv og så at presse ham så meget, at man gør mere skade end gavn?

På forhånd tak

Vibeke

Læs psykologens svar på næste side.

Svar:

Kære Vibeke

Det er bare et rigtigt godt spørgsmål, da det bekræfter, hvor svært det kan være at være forældre til et sensitivt barn. Det kræver nemlig stor intuition og indlevelse, men også lyst og mod til stille og roligt at forsøge at få et sensitivt barn til at overvinde sig selv og forsøge lidt mere – gerne med voksenstøtte. Vi voksne skal nemlig nogle gange prøve at tage dem i hånden og sige, at nu hjælper vi dig med at gøre noget, du egentlig gerne vil, men er lidt usikker på.

Jeg har for eksempel på en skiferie oplevet, at en sensitiv dreng ikke turde tage med liften 50 meter højere op. Åh, han ville så gerne, men han turde ikke. Hans mor tog ham så i hånden og sagde: ”Nu prøver vi sammen den lift op til bakke to. Jeg passer på dig op og kører med dig ned.” Barnet sagde: ”Nej, nej jeg tør ikke.” Barnet kom dog derop hjulpet af moderen, og da de stod på den lidt højere bakke, grinede den lille fyr af stolthed og glæde. Glæde over, at han havde overvundet sig selv, hjulpet af moderen. Og han bestilte ikke andet hele ferien end at køre op og ned ad den bakke. Moderen sagde til mig, da vi talte om det, at nu kunne hun mærke, at det måtte være slut – han havde brug for, at hun handlede.

Og kære Vibeke, det er nok den følelse, man skal have – at nu må vi videre. Vi må godt presse de sensitive børn lidt. Vi skal hjælpe dem til at gennemføre det – de har ofte brug for et skub en gang imellem. Nogle gange er det lige det rigtige tidspunkt, og det lykkes. Andre gange lykkes det ikke, og så må man rette sig efter det.

Med hensyn til din lille dreng og svømmebadet synes jeg måske, at du skal være lidt mere tålmodig. Jeg synes, at det er meget fint, at han lige går en runde eller to og ser det hele an, når han har fået badetøj på. Han kommer jo i vandet. Så her må du arbejde lidt med din tålmodighed. Så mit svar er, at sensitive børn ofte har brug for et lille skub. Hvornår er det så? Ja, her må vi forældre tro på vores intuition.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen