Er min datter startet i skole for tidligt?

Spørgsmål:

Jeg har en datter, som lige er blevet seks år i november. Hun startede i børnehaveklasse i år. I børnehaven blev hun vurderet til at være et stort legebarn og havde problemer med at modtage beskeder og udføre dem. På den baggrund følte jeg, hun ikke var parat til at starte i skole. Men pædagogerne vurderede, at hun var parat, og at det nok skulle gå.

Jeg lyttede meget til dem, da jeg selv var i tvivl. Jeg tænkte også på, at hun skulle følges med sine kammerater, hos hvem hun fandt meget tryghed. Alt i alt tog vi beslutningen om at lade hende starte. Hun virkede selv parat og glædede sig meget.

Hun er glad for at gå i skole, men har svært ved at skrive nogle bogstaver og flere tal. Jeg snakkede med klasselæreren, som sagde, at hun nok skulle have ventet et år med at starte, og at det godt kunne ende med, at hun skal gå børnehaveklassen om, da hun har mere svært ved det med at lære at skrive tal og modtage/forstå en besked end andre børn.

Hun snakker meget (har altid gjort det) og har derfor svært ved at koncentrere sig. I starten var det ikke et problem, og klasselæreren mente, at det nok skulle gå. Men nu er det, som om hun tvivler alligevel. Jeg tager det hårdt og tænker, at det må blive svært for min datter at skulle blive et år mere og sige farvel til sine kammerater, som hun har det rigtig godt med.

Hvordan støtter vi vores datter? Læreren mener, vi måske selv kan gøre noget for at styrke hende, og at hun derved kan blive med sin klasse. Vi skal altså øve hende i at skrive tal/bogstaver. Det er “let” nok, for det vil hun selv meget gerne.

Men hvordan lærer vi hende at holde koncentrationen og forstå/modtage beskeder? Hun vil så gerne lære noget nyt, men når hun møder modstand og synes, det er svært, så opgiver hun og bliver meget frustreret. Hvad skal vi gøre??

Venlig hilsen

Maiken

Læs sundhedsplejerskens svar på næste side

Svar:Kære Maiken

I de fleste børnehaveklasser er der et eller nogle gange flere børn, som man vurderer har mere gavn af at tage børnehaveklassen om end at følges med deres klasse op i 1. klasse.

Selvfølgelig er man som forælder bekymret for, hvordan barnet vil opleve dette. Men ofte oplever jeg, at børnene ikke tager det særligt tungt, hvis de får den fornødne støtte. En dreng sagde for et par år siden stolt og glad til mig: „Ulla, ved du hvad, jeg skal gå et år mere i børnehaveklassen, fordi jeg er så god til at lege.”

Når det er sagt, synes jeg dog, at det er meget tidligt, at skolen taler om, hvad der skal ske næste år. Der kan ofte ske endog meget stor udvikling i løbet af året. Ud fra hvad I fortæller, tror jeg, at I bedst kan støtte jeres barn ved at hjælpe hende med at blive mere koncentreret. Det kan for eksempel gøres ved at hjælpe hende med at fastholde det, hun er i gang med.

Hvis hun for eksempel sidder og tegner, så prøv at sidde ved hende, og snak med hende om, hvad hun tegner. Hvis hun meget hurtigt prøver at gå videre til noget nyt, så prøv at få hende til at blive lidt længere ved tegningen. For eksempel kan I spørge, om prinsessen, som hun tegner, mon også har et slot, eller om skoene mon er af guld eller lignende.

Idéen er, at hun i stedet for at løbe fra en halvt færdig tegning måske kan blive ved den endnu nogle minutter og fastholde sin interesse ved det, hun er gået i gang med.

Hvis det drejer sig om at skrive tal eller bogstaver, kan I da også godt træne med hende. Jeg tror dog, at det er vigtigt, at det stadig er mere legeagtigt, end at hun skal terpe. Mange spil er gode både for koncentrationen og for interessen for point, altså tal. At læse bøger, rim og remser vil støtte hende rent sprogligt, men også styrke hendes koncentration.

Da jeg ikke kender jeres datter, bliver det meget almene råd. Jeg synes, I skal spørge jeres datters lærer, hvad I helt specifikt kan gøre for at støtte hende. Gerne så det bliver mere konkret end bare, at I skal styrke koncentrationen eller lignende. Hvad kan vi som forældre konkret gøre? – Plejer at være et godt udgangspunkt for lærerens vejledning.

Hvis jeres datter ikke allerede er blevet undersøgt af skolens sundhedsplejerske, synes jeg, I lige skal sikre jer, at jeres datter hører godt nok. Nogle gange oplever jeg, at børn, som har svært ved at koncentrere sig eller forstå kollektive beskeder, i virkeligheden hører dårligt.

God fornøjelse

Ulla Darre