Vil ikke selv falde i søvn, hvad gør vi?

Spørgsmål:

Jeg er mor til en dejlig dreng på ni måneder, glad og harmonisk og med masser af gå-påmod. Lige for tiden har han dog svært ved at falde til ro, når han bliver puttet om aftenen. Det handler om “den klassiske”, at han efter godnatflasken og “Jeg ved en lærkerede” og lyset er slukket, rejser sig op i sengen, tumler rundt, græder, når jeg prøver at gå ud for at give ham mulighed for uforstyrret at rode rundt, osv. Han har sovet på sit eget værelse siden juni.

Da han var spæd, var han meget ked af at ligge i vuggen og sove, så han sov om natten hos os og om dagen ofte i bæresele hos os eller i barnevognen. Lidt efter lidt fik vi ham over i vuggen om natten, men falde i søvn uden at blive vugget lidt har han aldrig været glad for, heller ikke i barnevognen.

Når han bliver puttet i sengen om aftenen, sidder jeg hos ham et kvarters tid og nusser ham lidt, indtil han falder i søvn. Jeg har bevidst valgt at sidde hos ham, da jeg oplever det som en givende hyggestund for både ham og mig.

Hans dage går for tiden meget med at øve sig i at kravle og rejse sig op, hvilket han jo så tydeligvis også er fyldt op af, når det bliver aften og puttetid. Jeg tænker også på hans alder og separationsangst, at det måske handler om, at det er svært at sige farvel til dagen og mor.

Når han nu er urolig, lader jeg ham rejse sig og tumle rundt, hvorefter jeg putter ham ned i sengen igen med et “du skal sove nu, godnat”. Jeg bliver, som jeg plejer, siddende på værelset, så han kan mærke, jeg er der – og går jeg ud, græder han som før nævnt meget.

Er han meget ulykkelig, tager jeg ham op og trøster ham og putter ham så igen. Forsøger jeg at nusse og blidt vugge ham, protesterer han og ruller rundt igen. I går aftes tog det halvanden time med roden rundt, pludren og gråd, indtil han faldt om.

Jeg synes, det er træls for ham at falde i søvn grædende, og det er jo selvsagt også hårdt for mig. Han bliver puttet lidt over kl. 20 og sover normalt fra ca. 20.30 til kl. 6.30-7.00, hvilket jo faktisk er flot. I perioder er han vågen kort omkring kl. 2.00 og har så også for nogle uger siden haft en periode, hvor han sov meget uroligt om natten pga. tænder og også drømme, tror jeg.

Om dagen sover han ca. to timer om formiddagen, en lille time om eftermiddagen og igen en lille time før aftensmaden. Normalt er det mig, der putter om aftenen, da min kæreste har aftenarbejde, men seancen er den samme, når han har en friaften og det er ham, der bader og putter. Hvad gør vi?

Connie

Læs sundhedsplejerskens svar på næste side.

Svar:

Kære Connie

Det lyder som en dejlig dreng, I har. Aktiv og bevidst om, hvad han har lyst til. Jeg oplever rigtigt mange forældre med børn i syv til 10månedersalderen, som fortæller samme historie, som du gør.

Når små børn har udviklingsskridt, som f.eks. at øve sig på at rejse sig, gå eller lignende, bruger de gerne al tid, både i vågen og sovende tilstand, på at ”arbejde” med sagen. Man kan altså godt finde en sovende dreng, som vågner, fordi han har rejst sig op. Det lyder, som om jeres dreng er i den fase, hvor han ”arbejder” med sin motorik. Hvis det er tilfældet, er det rigtigt godt, det, som du allerede gør, altså fortælle ham, at han skal sove, lægge ham ned igen osv.

I har også indført putteritualer, som kan hjælpe ham med at genkende, hvad der skal ske, og forudse, hvad der er ønsket af ham. God idé.

Det er aldrig rart at skulle lade sit barn græde sig i søvn, men nogle gange kan det være nødvendigt at prøve at lære ham noget nyt, også selv om han ikke har specielt meget lyst til det. Jeg oplever tit, at børn græder, når forældrene går ud fra værelset. Det kan man takle på mange måder.

Enten kan man gå derind med jævne mellemrum og berolige barnet. Når barnet er roligt, kan man så forlade rummet igen. Dette kan være fint i mange tilfælde. Andre forældre har det bedre med at sidde hos deres børn, mens de falder i søvn. Det kan også være helt fint. Man skal dog være opmærksom på, at mange børn så ligger og våger på, hvornår deres forældre går. Man kan finde sig selv listende som en kat ud af rummet for at undgå de knirkende brædder.

En idé kan være, i stedet for at sidde ved barnets seng og holde hånd, at forblive i rummet, men lavet noget andet. Man kan fortælle barnet, at ”man står her og lægger tøj sammen”, læser avis eller hvad man nu har lyst til. Dvs. man er på værelset eller lige udenfor, barnet kan se og høre én. Det bevirker ofte, at barnet i stedet for at kontrollere, om mor stadig er hos det, i stedet fokuserer på at pludre, møve omkring eller falde i søvn.

Lige meget hvilken løsning man vælger, er det vigtigt at fortælle barnet, hvad man gerne vil have det skal gøre, eller med andre ord: vejlede barnet. Når man skal lære noget nyt, har man brug for vejledning, både med ord og gerne også med handling.

Forestil dig f.eks., hvis man skulle lære at stå på ski, og skilæreren ikke fortalte én, hvad man skulle gøre, og heller ikke forsøgte at vise én det. Typisk vil en skilærer fortælle, at man skal f.eks. bøje i knæene, samle skispidserne og køre den retning eller lignende, herefter vil han vise det. Hvis man skal overføre det til hjemmefronten, skal man som voksen fortælle sit barn, at han skal ligge ned, have dynen over sig og lukke sine øjne, så kan han sove. Ofte er det også nødvendigt at lægge barnet ned og putte dynen om det (altså vise det).

God fornøjelse, I er allerede på rette vej.

Ulla Darre