Dilemma: Hvad stiller man op med emsige sidelinieforældre?

Dilemma: Emsig badminton-mor

Min pige på 8 år går til badminton en gang om ugen. Det er et begynderhold, hvor forældrene er med som tilskuere. En af mødrene er dog nærmest altid med helt inde på banen. Hendes datter er den generte type, som opgiver meget let. Men det tror fanden med den mor. Hun løber rundt ved siden af hele tiden og råber: ?Kom så!? osv. Og: ?Se, hvor de andre morer sig, – det kan du da også.?

Al den slags, der bare tager modet helt fra den stakkels pige. Jeg aner ikke, om pigen inderst inde helst er fri for at gå til badminton, eller om det bare er moren, der ødelægger det hele. jeg har efterhånden ret svært ved ikke at blande mig, men er bange for, at det går ud over pigen, hvis jeg siger noget til moren.

Moren er også den usikre type, som sender os andre forældre undskyldende blikke og siger, at ?Laura er så svær at få i gang, men når vi kommer hjem, så er hun så glad for, at vi har været her!? Hvordan griber jeg det an?

Panelets svarPeter Aalbæk Jensen:

Bland dig uden om opdragelsen – af andres børn!!!!!!!!!!!!!

Emilia van Hauen:

Du kan i virkeligheden ikke gøre noget. Men moren trænger i den grad til at lære at lade være med at invadere og krænke sit barn på den måde. Jeg forstår godt, at det må være svært at være vidne til. Hun er ved at tømme barnet for evnen til at mærke sin egen lyst og handle efter hendes egen autoritet og er ved at udvikle et fuldstændig grænseløst barn.

Men faktisk kunne man sige, at moren åbner op for dialog via sin undskyldende bemærkning. Og her kunne du måske sige: ?Det er ikke det, jeg ser, og det vil jeg gerne uddybe, hvis du vil høre det.?

Du kunne også være så fiffig, at du gik i dialog med pigen, når moren ikke var i nærheden. Spørg for eksempel pigen, om hun synes, det er fedt at gå til badminton. Tag pigen alvorligt og vis dermed indirekte moren, hvordan man behandler barnet med respekt.

Børn i den alder vil gøre meget for at please sine forældre, så man skal ikke regne med, at pigen giver udtryk for, at hun gerne vil droppe ud, hvis hun fornemmer, at moren ville synes, det var en dårlig idé. Og fortæller pigen dig, at hun ikke synes, det er så fedt at gå til badminton, så kan du jo bruge den viden over for moren: ?Jeg har faktisk snakket med din datter….?

Natasja Crone:

Hmmm – sidelinieforældre er jo et folkefærd med virkelig mange facetter! Du kan nok ikke ændre lige hende her. Forsøg at lok hende med ud i cafeteriet til en bakke pomfritter næste gang – så har pigen i det mindste fred så længe.

Anne-Grethe Bjarup Riis:Man skal da altid blande sig, hvis man har den trang. Man skal bare huske, at man risikerer noget, når man blander sig i andres børneopdragelse. Jeg tror, du skal begynde med at stille spørgsmål. De fleste kommer til at sige: ?Jeg synes, at du skal?,? når de blander sig i noget, men det er lidt mindre anmassende, hvis man spørger i stedet.

Karen-Marie Lillelund:

Her har du brug for et gammelt trick. Næste gang I er til badminton, så prøv om du kan komme til at tale med hende mellem de mange tilråb til datteren. Brug dig selv som eksempel og fortæl, hvor meget din datter hader, når du råber og så videre. Tal om, at de får pubertetsagtige attituder tidligt og så videre. Prøv at lave en slags ?mødre er jo altid lidt pinlige?-bonding med hende. Måske hun forstår et vink med en vognstang.

Anne-Mette Rasmussen:Det kan være svært at svare på, når man ikke selv har oplevet situationen. Men moren har måske sine grunde til at agere, som hun gør. Prøv at tale med hende i stedet for at blive irriteret – måske har moren behov for det. Så kan stemningen måske vendes til noget positivt.

Troels Mylenberg:Kunne du ikke prøve at få træneren til at sige, at de næste tre gange skal der ikke være forældre med? Man kan ikke opdrage på andre børns forældre. Men du kan prøve at sørge for, at lille Laura kommer til badminton alene.

Eller du kan spørge Lauras mor, om I skal låne en bane og spille lidt badminton, mens børnene træner.

Brian Mikkelsen:

Ja, det lyder ikke så rart for pigen. Jeg synes, du skal snakke med pigernes træner om problemet og foreslå, at træneren beder pigens mor om at forholde sig i ro under træningen. Træneren kunne for eksempel starte med en fælles udmelding til alle forældrene om, at han/hun foretrækker, at forældrene ikke ?deltager? i træningen, da det virker forstyrrende.

Hvis det så siden hen viser sig, at pigens mor fortsætter med at komme med tilråb og lignende, så kan træneren henvise til den generelle udmelding og minde om, at træningen varetages af træneren og ikke af forældrene!

Står du også midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk