Tina Maria og datter

Foto: Martin Bubandt Tina Maria og datteren Palma, som blev født seks uger for tidligt.

Tina Maria fødte i uge 33: ”Hver gang jeg har set mig i et spejl, har jeg haft lyst til at smadre det"

Da Tina Maria er gravid i uge 33 - for anden gang - går det pludselig stærkt. Hun får smerter, bliver indlagt, og inden hun ser sig om, har hun født datteren Plama - seks uger for tidligt. Tiden efter er turbulent og skrøbelig, og Tina Maria kører psykisk terror på sig selv og sin krop. Det har krævet kræfter at finde en ny sti, men hun er der. Næsten.

Hvordan var din graviditet?

"Min seneste graviditet lagde ud med den sædvanlige kvalme, men ellers var jeg ret forskånet. Jeg var dog alligevel nervøs, fordi jeg i min første graviditet havde en meget kort livmoderhals, og derfor var jeg sengeliggende i seks uger, fordi jeg var i fare for at føde for tidligt."

"Jeg fødte 37+4, som var inden for termin, og det betød, at der ikke blev holdt ekstra øje med mig i min anden graviditet, hvilket jeg faktisk ikke var tryg ved. Men omkring uge 28 fik jeg en del plukveer, og jeg blev scannet og tjekket, og min livmoderhals var tre centimeter. Så det var heldigvis ikke det samme som ved min første graviditet, hvor den kun var tre millimeter, og jeg skulle være sengeliggende."

"Da jeg er 31 uger henne, er min livmoderhals pludselig kun syv millimeter. Jeg bliver indlagt, og jeg får lungemodnende medicin i tilfælde af, at jeg føder før, og så får jeg sat et pessar op for at holde på barnet. Jeg er sengeliggende i 18 dage, og derfor får jeg også blodfortyndende medicin, så jeg ikke får blodpropper af at ligge stille. Jeg tager stikpiller for at styrke livmoderhalsen."

LÆS OGSÅ: Line Kirsten: "Jeg har en tendens til at sige, at min graviditet har været superfed, men det er også lidt en løgn"

"Da jeg er 33+4 får jeg pludselig store smerter. Jeg tror egentlig, at det er forstoppelse, men jeg ringer til Afsnittet for Gravide, der siger, at jeg skal tage to panodiler og lægge mig til at sove. Men det kan jeg slet ikke. Jeg kan faktisk slet ikke være i min krop. På afsnittet for Gravide siger personalet, at de gerne vil se mig, og de vælger at fjerne pessaret, fordi de mistænker, at det er derfor, jeg har ondt. Jeg ligger til observation, og så tager jeg et bad. Da jeg skal tørre mig med håndklædet, ryger slimproppen."

Hvordan var fødslen?

"Der kommer en læge fra neonatalafdelingen, som er afsnittet for for tidligt fødte børn. Han fortæller en hel masse, men jeg hører slet ikke efter, for jeg er sikker på, at jeg ikke føder for tidligt. Da han går ud ad døren, siger han, at han ikke håber, at vi ses igen. Men otte timer efter mødes vi, for der har jeg født min anden datter, 33+6."

"Jeg opdager, at der er lidt blod i min trusse, og det viser sig, at jeg er fire centimeter åben. Jeg bliver ked af det, samtidigt med at jeg er så afkræftet og frustreret. Jeg er slet ikke klar til at føde, for jeg har været vågen i halvandet døgn. Næste gang jeg bliver tjekket, er jeg otte centimeter åben uden at have lagt mærke til det. Jeg går lidt i panik, og samtidigt tænker jeg også på vores store datter på fire år derhjemme, som sover hos sin farmor og farfar, og som bliver storesøster natten over uden at vide noget."

tina-maria01.jpg
Tina Maria og hendes yngste datter havde et hårdt forløb efter fødslen, hvor de begge er indlagt. Der går seks uger, før de kommer hjem og begynder livet som en familie på fire.

"Herfra går fødslen langsomt. Mine veer stagnerer lidt, fordi min datter bevæger sig så langsomt ned gennem bækkenet. Det ender med, at jordemoderen prikker hul på fosterhinden. Da jeg får presseveer, kommer der børnelæger fra neonatal, som er klar til at hjælpe vores datter, hvis der er brug for det. Hun var stjernekigger, så selve fødslen var ret smertefuld. Men hun kommer ud, skriger og kommer op på mit bryst."

"Vores datter vejer kun 2.140 gram, men hun får lov til at ligge hos mig i 30-45 minutter, til navlestrengen bliver helt hvid. Det er så specielt, og jeg har bare et rush af adrenalin over, at hun nu er ude."

Hvordan havde du det i tiden efter fødslen?

"Da navlestrengen er pulseret færdig, bliver vores datter kørt op på neonatal sammen med sin far, fordi jeg skal føde moderkagen. Den sidder fast, så jeg får akupunktur, skal drikke alt muligt, og de hiver i navlestrengen, men der sker ikke noget. Jeg ender med at miste to liter blod, får en rygmarvsbedøvelse og bliver opereret. Efterfølgende bliver jeg kørt på barselsafsnittet, hvor alle andre ligger med deres babyer. Men jeg ligger uden mit barn, og jeg kan ikke mærke mine ben."

"Jeg ser først min datter syv timer efter, og kun i et par timer, for jeg skal igen observeres og have saltvandsdrop. Vi kan ikke være indlagt samme sted, fordi det er én afdeling, som tager sig at mit barn, og en anden som tager sig af mig."

LÆS OGSÅ: Petra Nagel i opgør: ”Hvorfor fanden skal vi egentlig kalde den morkroppen? Det er en krop!”

"Jeg fik et chok, da jeg så mig selv i spejlet. Jeg var så hævet og bleg. Min øjne var helt matte, og jeg havde bare følelsen af at være i en osteklokke eller under vand. Jeg kunne dårligt høre noget. Jeg fik en blodtransfusion og skulle igen sove en nat uden min nyfødte datter. Da jeg vågner om morgenen, har jeg det stadigvæk virkelig dårligt, men jeg vil bare op til mit barn. Også selvom det betyder, at der ikke er nogen til at tage sig af mig."

"Jeg føler mig i minus med alt det, jeg gerne vil. Jeg begynder at tænke over, hvorfor hun stadigvæk ikke har været på brystet, og hvorfor jeg ikke er blevet koblet på en brystpumpe endnu. Men hun er i sonde, hvor hun får modermælk, som andre kvinder har doneret, så hun mangler ikke noget. I to uger ammer jeg hende med den lille mængde råmælk, jeg har. Hver tredje time pumper jeg ud, og jeg laver også Power-pumpning, som er at pumpe i 70 minutter ad gangen. Men min krop har ikke kræfter til det. Efter 14 dage går vi over til at holde os til doneret modermælk og modermælkserstatning. Det er faktisk befriende, fordi jeg så endelig kan fokusere på at få det bedre."

Hvordan har jeres datter det?

"Når hun græder, kan jeg ikke bare tage hende op, fordi hun ligger med slanger, der måler hendes hjerte og puls, og hun får sonde. Der er maskiner, der bipper hele tiden, og hun ligger i lys, fordi hun har gulsot. Det er overvældende, men hun klarer det så fint. Samtidigt har jeg også min store datter derhjemme, som jeg savner at kysse og dufte til. Det hele føles så forkert. Jeg havde håbet på at føde et barn og så tage hjem og starte en ny familie. Men sådan blev det ikke. Vi lå indlagt på neonatal i tre uger."

tina-maria02.jpg
Tina Maria var sengeliggende de sidste seks uger af sin første graviditet. Anden gang ender hun også sengeliggende, men ender alligevel med at føde for tidligt.

Fik du noget hjælp?

"Jeg blev tilbudt en psykolog ude på neonatal, men jeg er en stor tryghedsnarkoman, så jeg havde brug for at tale med min coach, som kender mig ud og ind. Jeg har haft min coach siden 2018, og hun kender min familiebaggrund, og ved, at jeg er sårbar, fordi min far er død, og min mor var meget syg af brystkræft, da jeg blev mor første gang. Vi talte meget om, at jeg har haft stor skyldfølelse over, at jeg ikke holdt min datter derinde i længere tid. Jeg er skrøbelig, fordi jeg har oplevet de her ting, og jeg kan godt føle, at jeg har en forbandelse omkring mig. Men min coach hjalp mig med at omfavne mig selv i stedet for at have skyldfølelse. Jeg arbejder med det hver dag. Og der er stadigvæk sorte dage."

Hvordan har din krop det efter fødslen?

"Jeg har hadet min krop helt vildt. Jeg føler mig skuffet over den, og jeg har kørt psykisk terror på mig selv. Hver gang jeg har set mig selv i et spejl, har jeg haft lyst til at smadre det, for jeg kunne ikke holde ud at se på mig selv. Og det er jo så unfair, for jeg fødte jo ikke for tidligt med vilje. Det var en meget turbulent tid for mig, og jeg var slet ikke i balance. Men jeg er blevet mere robust. Jeg kan godt se i dag, at det var vigtigt for mig og Palma, at vi lå indlagt. Hun var for tidligt født, jeg havde en moderkage der sad fast, og jeg mistede meget blod. Der var ikke noget, som var nogens skyld."

Hvordan kunne du leve som influencer, imens du gennemgik det her?

"Jeg lever af at være et offentligt menneske, og jeg har levet sådan i ni år. Men når alt kommer til alt, så er jeg jo bare et menneske som alle andre, der af og til oplever modgang. Nogle gange deler jeg det, andre gange bliver jeg også nødt til at beskytte mig selv og omfavne mig selv udenom de sociale medier. Selvom jeg lever som influent, så er det så vigtigt for mig at leve i virkeligheden og i nuet."

LÆS OGSÅ: "I det øjeblik, jeg rejser mig fra toilettet, kommer der et barn sejlende med ud"

Hvordan har du det i dag?

"Jeg har følt mig alene, været fyldt med frygt og haft følelsen af at råbe under vand. Men jeg har fået det meget bedre. Jeg føler på nogle punkter, at jeg er blevet frarøvet noget. Jeg har hele tiden sagt, at vi kun skulle have to børn, så jeg vidste, at det her var min sidste graviditet, men jeg føler ikke, at jeg gennemgik den fuldt ud. Jeg kom aldrig ind i den niende måned, og hele den sidste tid op til fødslen og tiden efter har været så turbulent. Men når det er sagt, er Palma seks måneder gammel nu, følger med, som var hun født til tiden, og jeg har det så dejligt med at være mor til to."

"Palma er skrevet op til vuggestue med opstart fra 10 måneder. Hendes farmor arbejder der, og hendes fætter går på stuen. Hendes storesøster går også i børnehaven, så det føles trygt. Som selvstændig er jeg ikke på barsel, så jeg arbejder og har hende hjemme, men jeg er så heldig, at hun sover igennem hele natten. Jeg er gladere og mere positiv nu, og jeg øver mig i smile til mig selv i spejlet."

Tina Maria

30 år og influencer. Hun er kærester med Patrick, og sammen har de børnene Olivia Renée på fire år og Palma Renée, som hun fødte i maj 2021.

Følg Tina Maria på hendes Instagram-profil @_tinamaria.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fødsel, Interview og Fødselsberetning

610x200_woordy_dmjpg.jpg