Trusler mod børn
Foto: Getty Images Familieterapeuten giver råd til at undgå trusler i hverdagen.

”Stop så! Ellers får du ingen is”: Derfor skal du undgå trusler

Har du taget dig selv i at true dit barn med at aflyse turen til Tivoli, hvis han ikke tager tøj på eller slukker skærmen? Det sker typisk i afmagt, men trusler – tomme eller ej – har kun en effekt på den korte bane. Få familieterapeutens råd til at undgå trusler i opdragelsen.

"Hvis du ikke tager sko på nu, kommer du ikke med hjem til farmor!”  Er det en trussel, som nemt kunne være snublet ud af din mund, når du har forsøgt at sige det i mere pædagogiske vendinger, men junior stadig ikke hører efter? Så er du ikke alene, siger familieterapeut Fie Hørby, for mange af os bliver magtesløse, når vi ikke kan få vores børn til at gøre, som vi gerne vil.

"Men når vi bruger trusler, forsøger vi at få barnet til at gøre, som vi vil have ved at fjerne ting eller fornøjelser fra det. Vi sætter ikke vores egne grænser for barnet, fordi vi tror, det har mere respekt for legetøj eller besøget hos farmor end for os som forældre," siger Fie Hørby og tilføjer, at vi ofte kommer til at true barnet med noget, som ikke har logisk sammenhæng med ‘forseelsen’.

Men det giver ikke mening for barnet, at det ikke må få dessert, hvis det hopper i sofaen – det er ikke bare en trussel, men en straf. 

Frygt frem for respekt

Mange voksne tror, at børns respekt for os er givet, fordi vi er voksne. Sådan er vi selv blevet opdraget; børn skulle have respekt for voksne, punktum. Men i dag er forholdet mellem børn og voksne mere ligeværdigt.

"Det betyder ikke, vi er ligestillede, for det er stadig de voksne, der har magten og dermed ansvaret i relationen. Ansvaret for, at vi møder barnet respektfuldt, for så vil barnet møde os respektfuldt. Trusler er ikke respektfuld opdragelse, det er at misbruge den magt, vi har. Prøv at forestille dig, at din chef eller partner truede dig – det ville gå ud over dit forhold til dem, og sådan er det også for børn", siger Fie Hørby.

Men hvis du selv er røget i fælden med trusler om nul fredagsslik eller Tivoli, har du sikkert oplevet, at det virkede. For trusler virker ofte her og nu, men køber dig bare ikke den respekt, du savner, understreger Fie Hørby.

"De virker jo, fordi barnet ‘makker ret’ ud af frygt, ikke respekt. Og de virker, hvis truslen er skræmmende nok for barnet. Men på den lange bane, når vores magt bliver mindre, vil vi ikke længere kunne gøre samme indtryk, og så står vi tomhændede tilbage i teenageårene", siger hun.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 ting du skal prøve at undgå

Giver utrygge børn

Uanset om truslerne er tomme eller bliver fulgt op af en konsekvens, er de et misbrug af vores magt som voksne, som går ud over både trygheden og respekten – og dermed er det lige skidt. Med truslerne, tomme eller ej, siger vi nemlig til vores børn, at vi ikke har tillid til, at de gør det bedste, de kan. Og én af de værste ting, du kan bruge din magt til, mener Fie Hørby, er at true dit barn med at gå fra det, for eksempel når du forgæves har prøvet at få junior med hjem fra legepladsen den sidste time.

"Et barn ved, at det er afhængigt af sine forældre og vil gøre alt for ikke blive forladt. Det er derfor med til at skabe angst, utryghed og et uligeværdigt forhold mellem jer", siger Fie Hørby og tilføjer, at når vi bruger trusler i opdragelsen, viser vi også barnet, at vi ikke har tillid til, at vores grænser er værd at respektere.

Børn gør, som vi gør, og dermed lærer vi dem jo, at deres grænser heller ikke er værd at respektere, så de selv må gribe til trusler over for vennerne a la: ‘du må ikke komme med til min fødselsdag, hvis du ikke giver mig den bold’.

LÆS OGSÅ: Klumme: Er vi mødre lidt for gode til at give babyråd, som ingen har bedt om?

Lyt til barnet

Det kan godt være, at trusler – tomme eller ej – kan gøre dit barn utrygt og give ridser i lakken på respekten for de voksne. Men hvad kan vi gøre i stedet?

"Alternativet til trusler er at sætte vores grænser personligt og sige tingene igen og igen ... og måske én gang til. Hvis vi alligevel ikke bliver hørt, må vi interessere os oprigtigt for, hvorfor barnet ikke reagerer. Det er et vilkår at sige tingene igen og igen, sådan er det bare at være forældre", siger Fie Hørby og uddyber:

"Det, der er vigtigt for os, er ikke nødvendigvis vigtigt for barnet, og derfor har det brug for hjælp til at blive mindet om, hvad der er vigtigt for os. Når vi møder børn med interesse og nysgerrighed, styrker vi deres refleksionsevne, så de bliver klogere på sig selv – og vi møder dem med en respekt, som de vil gengælde", mener hun.

Det er altid muligt at rydde op baglæns, så der er ingen grund til at fortvivle, hvis du (også) er faldet i trusselsfælden. Er du kommet til at bruge ‘nu går jeg uden dig’, kan du sige ‘jeg er ked af, at jeg truede dig med at gå fra dig – undskyld, jeg vil aldrig gå fra dig, det er mig, der passer på dig’, anbefaler Fie Hørby.

"Sig, hvad du vil have to-tre gange, og hvis barnet ikke vil høre, så hjælp barnet. Vi glemmer ofte at interessere os for, hvorfor barnet ikke gør, som vi siger, men det kan hjælpe os til at hjælpe dem eller motivere dem til at gøre, som vi gerne vil have", siger Fie Hørby.

"Måske har dit barn brug for hjælp til at komme til aftensbordet eller med hjem, for selvom det er naturligt for os, at det skal de, så er det jo ikke nødvendigvis naturligt for dem. Tænk på dit barn som en kollega eller en partner, du gerne vil have til at gøre noget; der er vi ofte gode til at sætte os ind i, hvad de tænker, og hvad der vil motivere dem. Overfør så det til dit barn. Ville du virkelig true din partner med at aflyse Tivoli-turen?"

3 velkendte konflikter: Sådan løser du dem uden trusler

1. ‘Hvis du kommer med nu, så får du en is!’

Selvom dette egentlig ikke er en trussel, men en belønning, er det to sider af samme sag. Barnet gør, som vi siger, for at få en belønning – ikke af respekt. Vi lærer barnet, at man kan ’købe’ andre. Sig i stedet: ’Jeg vil gerne have, at du kommer med mig nu’. Hvis barnet ikke kommer, så kig på det, og tag venlig kontakt til det – som du også ville gøre med en voksen – og undersøg, hvad der kan være grunden til, at barnet ikke kommer med. Måske skal det blot have lidt hjælp til at følge med.

2. ‘Hvis du ikke rydder op på dit værelse nu, får du ikke en legeaftale en anden gang’

Du truer barnet med ikke at må få en ven med hjem en anden gang, hvis det ikke rydder op nu. I stedet kan du sige: ’JEG vil gerne have, at du rydder op nu’. Hvis barnet ikke gør det, så kig på det. Måske skal det hjælpes i gang? Nogle gange bliver vi klogere undervejs og kan se, at vores ønske om at få ryddet op nu måske kan vente til i morgen. Det kender vi også fra os selv; nogle gange er der ikke mere strøm på batteriet.

3. ‘Du må se iPad i 20 minutter’

og 40 minutter senere ser barnet stadig skærm. Du truer barnet med, at ’om fem minutter skal du slukke for den iPad, ellers får du ikke lov til at se iPad resten af dagen’. 20 minutter senere ser barnet stadig iPad, fordi du blev optaget af noget andet. Men hvis du lader tiden skride igen og igen, bliver det den måde, man omgås sine egne og andres grænser på – de betyder ikke noget. I stedet kan du spørge dit barn, hvor lang tid det skal bruge for at blive færdig med skærmen. Hvis aftalen er 10 minutter, og skærmen stadig er tændt der, gør du dit barn opmærksom på det – og så kan du blive nødt til at hjælpe barnet ved fysisk at fjerne skærmen. Undgå at sige det fem gange, før du handler, for det udhuler barnets respekt for dig.

5 trin til at undgå trusler

  1. Kig dig selv efter i sømmene
    Hvornår bruger du trusler? Hvorfor bruger du trusler? Hvordan har du det? Hvordan tror du, dit barn har det? Det kan være, du opdager, at du ofte kommer med trusler, når I er ved at komme for sent, og det sker måske hver morgen. Det er en god ide at tænke over, hvad der egentlig sker i situationen, fordi det kan hjælpe dig til at gøre noget andet næste gang.
  2. Vær tydelig omkring dine grænser
    Det er vigtigt, at du sætter dine grænser personligt. Det skal starte med JEG. F.eks. ’JEG vil gerne have, at du slukker for din iPad’. Du gør på den måde ikke dit barn forkert, og du truer heller ikke med noget.
  3. Du skal mene, hvad du siger
    Børn kan nemt aflæse os, så hvis du ikke selv tror på det, vil dit barn heller ikke tro på det. Du skal være sikker på, hvad det er, du vil have, og hvordan du vil have det. Det er mere trygt for dit barn, når mor eller far er afklarede og tydelige omkring, hvad de vil og ikke vil.
  4. Det er dig, der bestemmer
    Hvis aftalen er, at dit barn skal lægge sit legetøj væk eller slukke iPad’en efter 10 minutter, og det ikke sker, skal du måske hjælpe dit barn ved at fjerne den – også selvom det starter en konflikt. Det er helt i orden, at du tager legetøjet fra dit barn, når han ikke gør, som du siger – du skal bare ikke true med det først, for uden truslen får dit barn i stedet en erfaring, som gør større indtryk; ’mor mener det, hun siger’.
  5. Hav blik for dit barn
    Prøv at forestille dig, hvordan det er at være dit barn – det kan være svært at stoppe midt i en god leg eller et spil. Det betyder ikke, at barnet bestemmer, men sæt dine grænser med blik for både dit barn og dig selv. Hvis barnet bliver vred eller ked af det, så tag dig af dit barns følelser. Har du for eksempel sagt nej til en is, så græder barnet måske, og du kan give trøste ved at sige ’ja, det er øv, det kunne også have været dejligt med en is’. Så anerkender du barnets følelser, og det er mere værd end en is.

Mød eksperten:

Fie Hørby er familieterapeut og medindehaver af Blackbird Institute, som uddanner forældre og fagfolk i relationskompetence, familierådgivning og familieterapi. Se blackbirdinstitute.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Børneopdragelse, Udvikling og Børnepsykologi