Islygte
SPONSORERET indhold

Sådan laver du en islygte til haven

Lys vintermørket op, og skab hyggelig stemning i haven med hjemmelavede islygter.

Af: Bente Halkjær Foto: Tia Borgsmidt og Getty Images
02. dec. 2021 | Bolig | Hendes Verden

Der er noget magisk over islygter, som stille og roligt forsvinder, når temperaturen stiger.

Se hvordan du laver en islygte her

Rund hjemmelavet islygteRund islygte

Sådan gør du:

  • Hvis du fylder en ballon med vand og slutter af med at blæse lidt luft i den, inden du binder knude og lægger den til frysning, vil der være et lille hul i iskuglen, når du tager ballonen af.
  • Sæt et fyrfadslys eller en lyskæde i hullet, og du har den fineste lampe til havebordet.
  • Pynt med en blomstrende julerose, frøstande og andre fund fra haven.

Islygte_gran.jpg

Islygte med gran

Sådan gør du:

  • Fyld en skål, balje eller spand knap 2/3 med vand. Placér fx en sandfyldt sodavandsflaske i midten af baljen for at fortrænge vandet.
  • Stil baljen ud i kulden, og lade frosten arbejde. Tag baljen ind i varmen i ti minutter, og træk isklumpen op. Fjern flasken, evt. ved at hælde lidt varmt vand ned i den.
  • Placér et fyrfadslys i islygten, og stil den ud igen. 

Snelygte af bolde

Snelygte af snebolde

Hvis der er sne i haven, kan du lave den fineste lille snelygte.

Sådan gør du:

  • Start med at lave snebolde, og læg dem i en cirkel.
  • Ovenpå lægger du flere snebolde.
  • Fortsæt med at bygge opad, så det ligner en lille top – inden de sidste snebolde kommer på, sætter du et fyrfadslys ind i bunden og tænder det.

Anbefalet til dig