Kompost: Sådan laver du den selv

I naturen bliver blade, kviste, frugter og andre døde plantedele automatisk nedbrudt til muld, når de ligger på jorden i længere tid. Men faktisk kan du selv lave dit haveaffald og grønne køkkenaffald om til næringsrig kompost, der kan bruges til at forbedre jorden i haven og gøde dine potteplanter med. Når du komposterer det grønne affald fra køkken og have, får du nemlig ikke alene den fineste muld til glæde for dine blomster og bede. Du giver også miljøet og samfundet en hånd, fordi mængden af affald til forbrænding bliver mindre, og samtidigt sparer du på kunstgødning og spagnum.

Kompost giver næring til planterne

Den færdige kompost ligner muldjord og kan bruges som gødning mange steder. I haven kan du bruge den mellem buske og stauder, i dine højbede eller i køkkenhaven. Du kan også blande den med jord i dine krukker og potteplanter eller sprede den som et tyndt lag på græsplænen. Kompostjord er meget næringsholdig, og faktisk kan komposten være så stærk, at den kan svitse planternes rødder, hvis du dyrker i ren kompost. Sørg derfor for at blande din kompost op med almindelig jord i forholdet 1:5 eller strø et tyndt lag kompost ovenpå jorden i fx bedene eller altankassen.

Kompostering i beholder eller bunke?

Der findes mange forskellige måder at lave kompost på, men to af de mest anvendte er kold og varm kompostering.

Koldkompostering

Ved koldkompostering samles det grønne affald i en bunke med det nyeste affald øverste. Du kan sagtens kompostere i en bunke direkte på jorden. Det kan dog være en fordel at lægge fliser på din kompostplads så du ikke risikerer mosegrise og andre skadedyr. Desuden er det en god idé at overdække bunken med en presenning el.lign., så bunken ikke så nemt tørrer ud, og næringsstofferne ikke bliver vasket ud, når det regner. Du kan også lægge dit haveaffald i en åben kompostbeholder. Der findes forskellige modeller, som kan købes over nettet eller i byggemarkeder, men du kan også bygge en selv. Fordelen ved en kompostbeholder er, at du undgår skadedyr, og samtidigt er det nemmere at holde styr på haveaffaldet. Koldkompostering er noget langsommere end varmekompostering, og det tager ca. et år, før affaldet er fuld komposteret. Hvis du vil speede op under processen, kan det være en god ide at klippe affaldet i lidt mindre stykker og lufte/rode i komposten 1-2 gange om måneden.

Varmkompostering

Ved varmekompostering er det mikroorganismer som fx svampe og bakterier, der sørger for, at planteaffaldet bliver omdannet til kompost. I modsætning til koldkompostering foregår varmekompostering i en lukket kompostbeholder, der typisk er lavet af hård plast. Ved varmekompostering laver du den rigtige sammensætning af forskellige lag, der skaber en masse varme. I modsætning til en åben kompostbeholder går nedbrydningen i en lukket kompostbeholder hurtigt, da den lukkede beholder holder på varmen og fugten. Ved varmekompostering er komposten typisk klar efter ca. et halvt år.

Kilder: bolius.dk, kompostbudene.dk, affaldplus.dk