Sommerdrømme 2021 deltagerne

Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2 I 'Sommerdrømme' på TV 2 kæmper fire par om at skabe det fedeste sommerhus.

Sommerdrømme

Nu er ’Sommerdrømme’ tilbage: Mød deltagerne lige her

Det perfekte sommerhus er lige inden for rækkevidde for disse fire par, som alle kæmper om den store præmie i den nye sæson af Sommerdrømme på TV 2. Mød parrene her.

De har 310.000 kroner hver til at forvandle et nøgent sommerhus til en færdig sommerdrøm.

Sådan lyder opgaven for en far og en datter, et sæt tvillingsøstre, et gift par og to gode badminton-venner.

De fire par kæmper nemlig alle i den nye sæson af TV 2s ’Sommerdrømme’ om, hvem der har hænderne bedste skruet på – og den helt rette portion kreativitet i deres indretning.

LÆS OGSÅ: Se alle Nicola Kragh Riis vurderinger af Sommerdrømme 2021 her

Udgangspunktet er fire tomme, nyopførte bygninger ved Marielyst Strand på Falster, som på blot otte uger skal forvandles både inden i og uden for til fire vidt forskellige smukke boliger med hvert deres "ægte" sommerhus-stemning.

Igen i år er værten Pelle Emil Rex Hebsgaard, mens dommerne er bygningssnedker Jacob Carlsson og mediechef hos Allermedia Camilla Kjems.  

Og der er noget at dyste om, for i sidste ende vinder ét af parrene deres sommerhus til en værdi af to millioner kroner.

Men hvem er de fire par i år?

Vi har kigget nærmere på de otte nye deltagere i den spændende boligdyst.

LÆS OGSÅ: 12 ting, du gerne vil vide om TV 2s Sommerdrømme

Mød de fire par fra Sommerdrømme 2021 her:

Ole_og_Anne.jpg

Ole (56 år) og Anne (28 år) - far og datter

Hvordan er det at opbygge og forvandle et sommerhus sammen med ens far? Det finder den 28-årige Anne ud af, når hun deltager i programmet med sin 56-årige far, Ole. Han arbejder som svagstrømsingeniør og bor i Fredericia, mens Anne er nyuddannet arkitekt med speciale i bygninger med kulturarv og bor i Århus.

Far og datter er begge friluftsmennesker og elsker udeliv, genbrug og bæredygtighed. De har meldt sig i håb om at vinde et fælles sted i stedet for at skulle være på besøg hos hinanden.

Nøgleord for deres sommerhus: Klimabevidsthed med genbrug af ressourcer, samlingssted for generationer nu og i fremtiden og multifunktionalitet - natur i stuen og stue i naturen

Følg dem på Instagram her:  @annekuuhl

Maja_og_Lone.jpg

Maja (32 år) og Lone (32 år) - tvillingesøstre

Vært Pelle Emil Rex Hebsgaard får muligvis lidt problemer med at holde styr på, hvem der er hvem, når han skal følge med hos de to søstre Maja og Lone. De er nemlig enæggede tvillinger med en slående lighed.

Maja er pædagog og bor i Tranbjerg, mens Lone er business analyst og bor i Viby J med kæreste og barn. De 32-årige søstre er kæmpe familiemennesker, og de er vant til at ses næsten daglig. Sommerhuset er deres drøm om et fælles sted at samle hele familien.

Nøgleord for deres sommerhus: Sprudlende i form af farver og loppefund, naturlige materialer og familiær/cosy, så der både er plads til sjov og leg for børnene - og hygge og afslapning for de voksne.

 Følg dem på Instagram her:  @maja.robertsen & @lonerobertsen

Lambang_og_Kaspar.jpg

Lambang (37 år) og Kaspar (33 år) - gift

I Valby i København bor 32-årige Kaspar og 37-årige Lambang til daglig med deres tvillinger, som er født af en rugemor i USA. Lambang er børnelæge, og Kaspar arbejder som PR- og kommunikationsrådgiver. For parret var drømmen om børn og familieliv så stor, at de brugte alle deres penge på at få den opfyldt, og de har i stedet valgt at bo i et mindre hjem.

At vinde et sommerhuset betyder noget særligt for dem, da det vil opfylde et stort ønske om et bonus-fristed med masser af frirum for dem og deres børn.

Nøgleord for deres sommerhus: Et kystnært sted, der kan favne forskellene i deres kulturelle ophav - at det eksotisk indonesiske og enkle danske ikke blot kan bo i hinanden, men tilsammen faktisk forstærke fortællingen om en særlig måde at gå til livet på.

Følg dem på Instagram her: @kaspararianto & @lambangarianto 

Asger_og_Mathias.jpg

Asger (23 år) og Mathias (23 år) - venner

De mødtes oprindeligt inde i en badmintonhal, men hurtigt opdagede de, at de havde en fælles interesse i udeliv.

Venneparret Asger og Mathias er begge 23 år og bor i Aarhus. Asger er uddannet professionsbachelor i markedsføringsøkonomi, og Mathias studerer økonomi på Aarhus Universitet. Sammen har de købt en lille båd, hvorfra de sejler ud og dyrker deres store hobby, fiskeri, mens de taler om store og små ting i livet.

Nøgleord for deres sommerhus: Naturliv, der skaber ro, nordisk stil i form af enkelthed og masser af træ samt fællesskab - et sted, der rummer mangfoldighed og et frirum væk fra storbyens jag.

Følg dem på Instagram her:  @asger_pedersen & @malothy

Se Sommerdrømme her

Sommerdrømme får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY onsdag 7. april 2021.

Hvert af de otte programmer har fokus på et nyt rum:

1. Soveværelse
2. Badeværelse
3. Terrasse
4. Stue og entré
5. Køkken-alrum
6. To ekstra værelser
7. Uderum
8. Optimering og FINALE

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, Boligindretning, Sommerhus og Sommerdrømme