-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Klumme: Derfor elsker jeg at fylde mit hjem med andres ting
Mit hjem er mit slot… og mit slot er fyldt med andre folks ting.
Jeg er pjattet med hjem. Både i blade og ude i virkeligheden. Jeg elsker at suge andres stemning og inspiration til mig, det er muligvis en forfatter-skade.
Mit hjem siger en del om mig. Rod? Ja. Og hygge. En indretning, der ikke er styret voldsomt af tidens boligtrends. Og at jeg elsker andres ting. Min stue har meget lidt, der ankom spritnyt. Mit flotte, runde spisebord? 500 kr. i en køb- og salggruppe.
I min mormors grønne kommode lå polyesterunderkjoler sirligt foldet, nu bugner skufferne af papir og skrivegrej. Min gamle nabo Svend døde, og hans voksne søn orkede ikke at slæbe alt ned fra fjerde sal uden elevator, så værs’go: en fin lædersofa, egetræsreoler og et akvarie, der nu har hjemmeavlede guppyer. Jeg tænker på Svend, hver gang jeg sidder i den sofa.
Jeg har klunset eller fået fra arbejdspladser, når designpolitiet kom og ville smide ud. Resten har jeg købt brugt.
Det er ikke engang for at være klimabevidst eller retrocool, men jeg har været nødt til at være kreativ på et lille budget. Jeg nyder at have ting, som har været i min familie. Og jeg har lært at slå til, når der kom et godt tilbud.
Jeg nyder, når der dukker noget op, jeg har ledt efter, eller noget fantastisk, jeg ikke vidste, jeg havde brug for. Jeg tror, det handler både om jagten og om fryden ved at være så voksen, at jeg bestemmer i mit eget hjem.
Hjem er forskellige. Som folk er. Hvordan man kan leve i et hjem uden bøger, uden kunst på væggen eller bare en enkelt lille plante – ja, det vil jeg nok aldrig helt forstå. Hvis hjemmet er en af de måder, vi viser os frem på, er folk med bare vægge så sådan nogle, der ikke har så meget hjemme, fysisk eller mentalt? Kan folk uden planter tage ansvar for noget levende ud over sig selv? Som forfatter kan jeg nemt falde i fælden med at finde på psykologiske forklaringer på andres moderigtige og svinedyre berbertæpper eller tomme Billy-reoler (som jeg burde skrive en masse bøger til!).
Mange bor vildere og bedre, end jeg gør.
Flytter ind på et rigtigt slot eller river vægge ned. Mit hjem er skønt, fordi det netop er mit. Jeg skaffede lejligheden selv og alt i den. Den bliver aldrig ramme om en boligreportage, tror jeg (ikke uden stylist og 117 sorte sække). Jeg bliver heller aldrig Charlize Theron, og sådan er der jo så meget.
Jeg er dog lidt misundelig på dem med gennemført og eksklusiv stil. Jeg ville elske at kunne lægge 20.000 kroner og valse hjem med en enkel, dansk designklassiker fra en rævedyr butik, men jeg tror ikke, det kommer til at ske. Som i nogensinde. Jeg har andet at bruge penge på.
Og skulle jeg en dag endelig få råd, ville jeg hellere købe noget mere kunst eller tage ud at rejse. Jeg tror ikke, jeg kan købe mig til en smukkere bolig (eller et nyt og bedre mig).
Heldigvis. Jeg ville nok også rode og bo skramlet, selv hvis jeg boede i et palæ, for jeg skal jo helst have arvestykker og akvarie med for at føle mig hjemme.


