Camilla savner en forbindelse: Vi har ar på sjælen

Det kan virke skørt at bede skoven om lov, før man slår lejr, eller at lade myggene suge paniktankerne ud af kroppen.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Bachelor’: Har brug for psykologhjælp

Men ikke for Camilla Varming Nielsen, 35.

For hende er det en del af hendes tro og handler om spiritualitet og troen på, at vi alle er en del af noget større. Troen er dog et sjældent væsen i det moderne Danmark, hvilket har været svært for Camilla, fordi hendes tro ses som skør.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne jubler: Er blevet far

– Når man vokser op i den verden, som vi vokser op i, i det samfund og med de ting, vi lærer, så er der ikke rigtigt plads til spiritualitet og tro. Det er noget, man gør grin med, og ikke noget, man gør for alvor. På den måde har det været svært at henkaste sig til sådan noget, fordi det er ekstremt tabubelagt, fortæller Camilla, der er aktuel i 'Alene i vildmarken'.

Giver livet mening

Latterliggørelsen af spiritualitet eller frygten for at tro kan ifølge Camilla have noget at gøre med den danske arv og hvilken historie, vores samfund bygger på.

LÆS OGSÅ: Efter Natascha Lineas flugt: Sådan har Lia det

– Jeg tror, at vi i samfundet har ar på sjælen efter den sorte middelalder. Det var jo dengang, hvor, hvis man ikke troede eller var lidt anderledes, så blev man brændt på bålet. Alt var i Guds navn, og det tror jeg, at vi har taget stærk afstand fra af gode grunde. Men jeg føler også, at vi er kommet helt i den anden lejr, siger Camilla.

LÆS OGSÅ: Forarget Christiane: Har aldrig set noget lignende

Hun mener, trods nogles frygt for troen, at noget ved den kan hjælpe os i tilværelsen. Camilla selv bruger, både i vildmarken og hjemme hos sig selv, sin tro til at give tilværelsen mening.

En smuk tanke

– Spiritualiteten har givet mig noget mening, og noget formål. Og en forklaring på en masse spørgsmål, som ingen lærere eller politikere eller nogen som helst har kunnet give mig.

LÆS OGSÅ: Børnene tager over for Katerina Pitzner

– Det formål er man nødt til at mærke selv. Det, tror jeg, er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man ser og mærker. For mig er det en meget fysisk oplevelse, men det handler også om, at når livet er surt, så føler jeg, at der er en mening med, at det er surt. Så kan jeg se en mening med lorten. Så kan jeg putte den ud i jorden og få en blomst til at gro ud af den, i stedet for bare at sidde og kigge på en lort.

LÆS OGSÅ: DR-kendis jubler: Vi gjorde det!

Det er en smuk tanke, at troen kan give mening til tilværelsen, men det kan også være ensomt at stå alene med det budskab.

– Jeg føler ikke, at vi er særligt forbundne. Hverken med hinanden eller med naturen. Der mangler simpelthen en forbindelse, som kan give mening for os. Det er ikke fordi, at vi alle sammen skal blive naturtosser, der løber rundt og krammer træer ude i skoven. Det er slet ikke det. Men det handler om at være sammen, og lige nu er den eneste måde, vi er sammen på, igennem en lysende skærm, siger Camilla.

LÆS OGSÅ: Til verdens ende på kemopiller: Seje søstre