Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Chili con kylling
Foto: Mikkel Adsbøl

Chili con kylling - opskrift fra Hendes Verden

Chili con kylling

Her er der mad til to dage, så der også er til tortillafyld dagen efter.

(4 pers.)
Print

1 kg. tomater eller 2 ds. flåede, hakkede tomater
2 stilke bladselleri
2 løg
4 spsk. olivenolie
1 kg hakket kylling
3 dl bouillon
4 spsk. koncentreret tomatpuré gerne af soltørrede tomater på tube
2-4 fed presset hvidløg
1-2 tsk. hakket syltet jalapeno
4 tsk. original chili powder fra Santa Maria-serien
3 tsk. tørret oregano
2 ds. kidneybønner
Pynt:
frisk koriander eller persille
Tilbehør:
løse ris, limebåde og gerne kogte majskolber og en blandet salat

  1. Skær et kryds i tomaternes top, hvis de ikke er flåede. Skold tomaterne 1 min. i kogende vand, og flå skindet af dem. Hak dem groft. Skær bladselleristilkene i meget små tern. Hak løgene.
  2. Varm olien op i en stegegryde. Brun kødet, til det har skiftet farve. Kom bladselleri og løg i, og svits dem kort med. Tilsæt tomat og de øvrige ingredienser undtagen bønnerne. Kog op. Lad retten småkoge under låg ca. 30 min.
  3. Kom afdryppede kidneybønner i, og kog retten igennem et par min. Pynt retten med koriander eller persille.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kylling og Chili con carne