Grillet flankesteak med ingefær
SPONSORERET indhold

Grillet flankesteak med ingefær & grillede grøntsager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækre grillede flankesteak med ingefær - læg flankesteaken i en marinade med revet ingefær, hvidløg, chili, soja og honning - det giver en skøn og saftig steak med masser af smag. Server det lækre grillede kød med grillede grøntsager og kapersdressing...

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
15. maj. 2019 | Opskrift | Hendes Verden
6 personer | Total: 30 min

Ingredienser

1 kg flankesteak
2 spsk. revet ingefær
1 fed hvidløg
1 spsk. soja
1 tsk. chiliflager
1 spsk. honning
1 spsk. olie

GRILLEDE GRØNTSAGER & KAPERSDRESSING
3 majs
1 bundt gulerødder
1 courgette
3 spsk. olivenolie
1 spsk. kryddersalt og friskværnet peber
Dressing:
1 bundt purløg
1 bundt basilikum
1 lille bundt mynte
1 glas kapers (65g i drænet vægt)
1 usprøjtet citron
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie

  1. Kom revet ingefær i en skål.
  2. Pil hvidløg, og pres hvidløget ned i skålen. Tilsæt soja, chilifla-ger, honning og olie. Rør marinaden sammen.
  3. Kom kødet i en frostpose sammen med marinaden. Lad kødet marinere i et par timer. Sørg for, at kødet har stuetemperatur, inden det skal grilles.
  4. Grill flankesteak på en hed grill i 4 min. på hver side. Skær i tynde skiver.
  5. SERVER KØDET MED: Grillede grøntsager og kapersdressing
  6. Start med at lægge majs (behold bladene på) på en varm grill. Vend dem efter 8 min., og grill i yderligere 8-10 min. Frigør majsen fra de brændte blade. Skær majsene i mindre stykker. 
  7. Fjern toppen fra gulerødderne, og skræl dem. Skyl courgette, og skær i skiver på langs på 1 cm tykkelse.
  8. Pensl gulerødder og courgette skiver med olie rørt med krydder-salt og peber. Grill gulerødder og courgette, til de får grillmærker på begge sider.
  9. Hak krydderurter, og kom dem i en salatskål.
  10. Tilsæt kapers, og revet skal af en citron. Pres saften fra citronen. Pres hvidløg i dressingen. Rør dressingen sammen med olivenolie.
  11. Vend de grillede grøntsager rundt i dressingen og server salaten sammen med den grillede flankesteak.

grill-flanksteak-med-grillede-grontsager-txt.jpg