
SPONSORERET indhold
Kartoffelsuppe med persille og sprød spegeskinke
Nem, billig og supersund kartoffelsuppe, som alle holder af.
4 personer
Ingredienser
Kartoffelsuppe med persille og sprød spegeskinke
800 g rensede nye kartofler
4 sommerløg
15 g smør
2 dl tør hvidvin
8 dl god hønsebouillon
1 dl hakket persille
2 dl fløde
citronsaft
salt, peber
100 g spegeskinke, evt. røget
olie til pensling
Tilbehør:
baguetter, gerne sprødristede skiver
- Skær kartoflerne i mindre stykker og løgene i tern.
- Svits kartofler og løg i smør i en gryde, uden at det tager særlig farve. Tilsæt hvidvin og bouillon, og lad det småkoge ca. 30 min. under låg.
- Mix suppen jævn med en stavblender eller i en blender, mix kun kort, til suppen lige er jævn. Varm suppen op igen sammen med persille, og smag til med fløde, citronsaft, salt og peber.
- Fordel spegeskinken på bagepapir, og pensl med olie. Stil pladen i ovnen ca. 12 min. ved 225 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl skiverne, og knæk dem i mindre stykker. Drys skinken over suppen ved servering. Gem ikke rester af suppen.