Olivenoliekage med orangesirup
SPONSORERET indhold

Olivenoliekage med orangesirup

Kagen er nem at have med, og så kan du drysse med flormelis og hælde sirup over inden servering.

12. apr. 2016 | Opskrift | BoligLiv


(1 kage – nok til 8-10 pers.)

4 æg, delt i blommer og hvider
korn fra en stang vanilje
250 g fint rørsukker
50 g muscovadosukker eller brun farin
2 dl olivenolie (mild i smagen)
350 g mel
1 tsk. bagepulver
revet skal fra 1 citron, ikke overfladebehandlet
saft fra 4 appelsiner
50 g mandler groft hakket
lidt olivenolie og sukker til formen
flormelis til drys
Orangesirup:
1 appelsin i tynde skiver (helst ikke overfladebehandlet)
saft fra 2 appelsiner
korn fra 1 stang vanilje
100 g lys rørsukker
4 spsk. vand

1. Lav først sirup. Kom skiver af appelsin i en gryde sammen med saft, vanilje, sukker og vand. Kog ind til en tyk sirup. Hæld siruppen på et glas, hvis kagen skal transporteres.
2. Pisk æggeblommerne med vaniljekorn og sukker, til det bliver cremet. Pisk langsomt olivenolien i.
3. T ilsæt mel, bagepulver, citronskal og appelsinsaft, og rør dejen godt igennem. Pisk hviderne stive, og fold dem i dejen til sidst sammen med de groft hakkede mandler.
4. Smør en stor springform, ca. 28 cm i diameter, med olivenolie, og drys sukker over. Hæld dejen i formen, og bag ved 180 grader i 35-40 min. Lad kagen køle af, og tag den ud. Drys med flormelis, og hæld orangesirup over ved servering.

KLIK HER OG FÅ OPSKRIFTEN PÅ UIMODSTÅELIGE TÆRTE