Pita med hummus og lammedeller
SPONSORERET indhold

Pita med hummus og lammedeller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Pitabrød er perfekte i madpakken, for du kan fylde dem med stort set alt - her har vi lavet en luksusversion med lammefrikadeller og hjemmelavet hummus.

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
30. jul. 2019 | Opskrift | Hendes Verden
2 personer + lager til flere dage | Total: 45 min

Ingredienser

Hummus:
1 dåse kikærter (400 g, drænet vægt 240 g)
1 fed hvidløg
2 lime
6-8 spsk. sesamolie
1 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. tahin (sesampasta)
½ dl olivenolie

Lammedeller:
500 g hakket lam
1 skalotteløg
1 bundt mynte
1 æg
2 spsk. rasp
salt og peber
150 g feta
olie til stegning

Desuden:
2 pitabrød
2 skoleagurker
2 tomater
1 avocado

Sådan laver pitabrød med lammefrikadeller

  1. Hæld væden fra kikærterne over i en skål.
  2. Pil hvidløg.
  3. Læg kikærterne i en minihakker med hvidløg. Pres lime, og hæld saften I blenderen sammen med 2 spsk. væde fra kikærterne og sesamolie.
  4. Tilsæt spidskommen, tahin og olivenolie.
  5. Blend det hele til en pasta. Er konsistensen for drøj, så tilsæt mere væde fra kikærterne.
  6. Kom hakket lammekød i en skål. Pil løg, og hak det fint. Skyl og hak 3-4 myntekviste. Kom æg, rasp, hakket løg, mynte, salt og peber i skålen.
  7. Skær feta i små tern, og tilsæt i farsen. Rør farsen sammen. Form farsen til lidt flade deller.
  8. Opvarm olie på en pande. Steg dellerne i 3-4 min. på hver side.
  9. Rist pitabrød. Åbn pitabrød med en kniv, og fyld dem op med hummus, tomatskiver, agurkeskiver og mynteblade.
  10. Halver avocado, skær den i skiver, og kom i pitabrødene. Server dellerne til.
  11. Tip: Hummus holder sig i en uge på køl. Dellerne holder sig i 3-4 dage på køl.

Pssssst... Den silkebløde hummus smager også skønt til aftensmaden med oliven og lidt tapas.