Ruskomsnusk
SPONSORERET indhold

Ruskomsnusk

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Ruskomsnusk eller snysk er en typisk forsommerret med friske ærter.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
22. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(4 personer)

Ingredienser

Kogetid: ca. 20 min.
Ikke fryse-egnet
200 g magert røget flæsk eller skinke (skåret i små tern)
2 spsk smør
1 løg (grofthakket)
3 gulerødder (i små terninger)
5 kartofler (skrællede og i små terninger)
250 g grønne bønner
½ liter vand eller suppe
salt og peber
¼ liter sødmælk
300 g bælgede ærter
smørbolle af:
3 spsk smør og
3 spsk mel
1 stort bdt persille (hakket)

  1. Svits flæske- eller skinketerninger kort i smørret. Kom derefter løg og gulerødder i og rør om.
  2. Bland kartoffelterninger og bønner i og tilsæt vand eller suppe. Krydr med salt og peber. Lad retten koge i 10 minutter.
  3. Hæld mælken ved og bland ærterne i. Bring til kogepunktet og jævn retten med en smørbolle, det vil sige smør og mel rørt sammen og pisket i. Smag til.
  4. Serveres med rigeligt hakket persille. Sennep og rugbrød serveres til.