Sådan laver du salatruller med kylling
Foto: Colomvbus Leth Sådan laver du salatruller med kylling

Salatruller med kylling

Salatruller med kylling

Lækre salatruller med kylling er gode både til frokost og aftensmad.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print

2 kyllingebryster
neutral olie til stegning
1 rødløg
1 stængel citrongræs
30 g mynteblade
1 lime
½ spidskål
12 mellemstore romaine salatblade
2 spsk ristede sesamfrø

Ingefær-fiskesauce:
1 fed hvidløg
1 knold ingefær, 20 g
1 birdeye chili (lille, stærk chili)
3 spsk fiskesauce
3 spsk limesaft
2 spsk rørsukker

Sådan laver du salatruller med kylling:

Ingefær-fiskesauce:
Skræl og hak hvidløg, ingefær og chili fint, og bland det sammen med fiskesauce, limesaft og sukker, til sukkeret er opløst.

Lad saucen trække i 10 minutter inden servering. Smagen bliver kun bedre, når ingefæren får lov til at træde i karakter.

Skær kyllingebrysterne i tynde strimler. Varm olien op på en pande, og steg kyllingestrimlerne i ca. 3-4 minutter.

Gør grøntsagerne i stand, og skær rødløg i fine skiver. Hak den hvide ende af citrongræsstænglerne meget, meget fint (kassér resten). Hak mynten groft, skær lime i 12 tynde både, og spidskål i fine strimler.

Fordel salatbladene på et stort fad. Bland forsigtigt kylling, rødløg, citrongræs, mynte, sesamfrø og ingefær-fiskesauce i en skål. Fordel fyldet på hvert salatblad, top op med kål, og pynt med en limebåd.

Servér rullerne ved bordet, hvor hver person ruller salatbladet sammen omkring fyldet og spiser det med fingrene.

PRØV OGSÅ: Friske forårsruller med rejer

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!