Skøn suppe: Majschowder med krabbe
SPONSORERET indhold

Skøn suppe: Majschowder med krabbe

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Chowder er en enkel suppe rundet af med fløde. Her med masser af skønt fyld af krabbekød og friske majs.

Af: Mira Arkin Foto: Chris Tonnesen
22. okt. 2020 | Opskrift | ALT for damerne
4 personer

Ingredienser

  • 1 kg krabbekløer
  • 3 majskolber
  • 2 løg
  • 1 lille bundt dild
  • 2 spsk smør
  • 3 dl hvedeøl
  • 1 liter sødmælk
  • 150 g bacon
  • 2 bagekartofler
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 dl piskefløde
  • salt
  • sort peber
  • ½ ubehandlet citron

Sådan gør du:

  1. Kom krabbekløerne i kogende vand, og kog i 15 minutter. Sluk for varmen, og lad kløerne trække i vandet i 15 minutter. Tag dem så op af vandet, og lad dem køle af. Knus skallerne, f.eks. med bagsiden af en spiseske af stål, og pil kødet ud, og læg det på køl. Gem skallerne.
  2. Skær majskernerne fri af kolberne, og læg både majs og kolber til side. Pil de to løg. Skær det ene i grove stykker, og læg det andet lidt til side. Skyl, og slyng dilden. Skær stænglerne fra, og gem toppene til anretning. Smelt halvdelen af smørret i en stor gryde, og kom løgstykker, majskolber, krabbeskaller og dildstængler i gryden.
  3. Svits i 5 minutter, og hæld så øl ved. Lad det bruse af, og tilsæt mælk. Lad krabbefonden simre i 30 minutter.
  4. Sigt, og kassér derefter skaller med videre. Skær bacon i tern. Skræl kartoflerne, og skær også dem i tern. Skyl bladselleri, og hak stænglerne fint. Snit så endelig det sidste løg fint.
  5. Svits nu bacon sprødt i en ren gryde, kom løget ved, og steg videre, til det bliver blankt. Tilsæt majskerner, bladselleri og kartoffeltern.
  6. Hæld krabbefond over sammen med fløden. Smag til med lidt salt og peber, og lad suppen simre i 15 minutter. Riv skallen af den halve citron, og tilsæt dem sammen med krabbekødet, varm godt igennem, og servér med dildtoppe.

Anbefalet til dig