Tærte opskrift med spinat og feta
SPONSORERET indhold

Tærte med spinat og feta

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Jamie Oliver Foto: David Loftus
15. apr. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
5

Ingredienser

100 g pinjekerner
5 æg
300 g feta
50 g cheddar
tørret oregano
1 usprøjtet citron
1 klat smør
400 g babyspinat
1 pk fi lodej a 270 g
cayennepeber
1 hel muskatnød, til at rive

Stil alle ingredienser og alt grej parat. Tænd ovnen på 200°. Sæt en mellemstor (ca. 26 cm diameter) ovnfast stegepande over middel varme.

Rist pinjekernerne uden fedtstof i den ovnfaste pande; rør rundt af og til. Hold øje med dem. Slå 5 æg ud i en skål og smuldr 300 g feta i. Riv 50 g cheddar i. Tilsæt et drys peber, et par nip tørret oregano, revet gul skal fra 1 citron og en sjat olivenolie. Rør pinjekernerne i æggemassen, når de er gyldne. Stil den tomme pande tilbage over varmen, tilsæt lidt olivenolie og en klat smør og den halve portion spinat. Skub spinaten let rundt i panden, til bladene falder sammen. Sørg for, at de ikke sidder fast i bunden, og kom mere spinat på, efterhånden som der bliver plads. Der skal røres rundt det meste af tiden. Tag imens fi lodejen ud af køleskabet. Læg et ca. 50 cm langt stykke bagepapir på bordet, smør lidt olie over det hele, krøl papiret sammen og læg det fl adt igen. Læg 4 plader filodej i en stor rektangel, så de overlapper i kanten og næsten dækker hele papiret. Smør dejen med lidt olivenolie, giv den et drys salt og peber og et nip cayenne. Gentag, til der er 3 lag. Skidt med, om dejen knækker lidt. Husk også at røre i spinaten.

Tag panden af varmen, når spinaten er faldet jævnt sammen. Hæld spinaten op til æggene og riv ½ mu-skatnød i. Bland godt. Flyt forsigtigt bagepapir og filodej over i den tomme stegepande, så kanterne hænger ud over. Skub dejkanterne ned langs kanten af panden, hæld æggemassen i og glat overfladen. Vip filopladerne indover og lad dem ligge, hvor de falder. Stil panden tilbage over middel varme et par minutter, så bundlaget kommer i gang, og stil så panden i ovnen på øverste rille i 18-20 min., til overfladen er gylden og sprød.