Facts om pasta
SPONSORERET indhold

9 ting om pasta vi IKKE anede

Her på ALT.dk ELSKER vi pasta – og som inkarnerede pasta-spisere synes vi nok, at vi har ret godt styr på vores spaghetti, fusilli og penne. Og dog - faktisk fandt vi hele ni facts om pasta – og et par pastatyper, vi ikke havde hørt om før...

Af:: Hanne Bang Foto: Reinis Bigacs / Alamy Stock Photo
18. jan. 2018 | Mad | ALT.dk

Læs med her – og lær ni nye ting om din pasta, som du (måske) ikke vidste i forvejen.

Vidste du f.eks. at… 

  1. Disse typer spiser mere pasta end andre
    Det kan ikke komme som den helt store overraskelse, at der tit og ofte kommer pasta på bordet hos de danske børnefamilier – men vidste du, at der bliver spist mere end 40% mere pasta i de husstande, hvor der bor børn, end i husstande uden børn?

  2. I denne danske by spiser de mest pasta
    Bor du i København er chancen for, at du spiser mere pasta end resten af Danmarks befolkning ret høj. For faktisk spiser københavnerne 15 % mere pasta end gennemsnittet af resten af befolkning. 

  3. Pastaen stammer ikke udelukkende fra Italien
    De fleste af os, tror at pastaen stammer fra Italien – og den første originale pastaopskrift fra omkring år 1000 er da også italiensk. Men det var ikke kun i Italien man producerede og spiste pasta - også i de arabiske lande og i Grækenland nød man godt af den lækre spise.

  4. Pasta har sin helt egen dag
    Nogle kunne måske indvende, at hver dag er pasta-dag, men faktisk er den 25. oktober international pastadag.

  5. Disse pastatyper er de mest populære i verden
    Selvfølgelig har pastaen sin egen top 3 - de mest populære pastatyper på verdensplan er: maccaroni, penne og spaghetti.

  6. Disse pastaretter er mest populære på på alt.dk
    I er mindst lige så vilde med pasta, som vi er - det kan ses på de madopskrifter, som I klikker allermest på her på alt.dk. De mest populære pastaretter er:

    Pasta med cremet sauce og blandende svampe

    Pasta & bøf

    Nem pasta med bacon og pesto

  7. Det er IKKE særligt italiensk at spise spaghetti med ske & gaffel
    Alle vores romantiske forestillinger om den særlige - og lidt casual-lækre -italienske måde at spise spaghetti på, er endegyldigt slået i stykker. Det er faktisk slet ikke en italiensk opfindelse at tage spaghettien op på en ske og køre gaflen rundt i den – det er noget amerikanerne har fundet på. I Italien spiser man spaghetti… med en gaffel.

  8. Al slags sauce passer IKKE til alle slags pasta
    Det er langt fra alt slags pasta og sauce, der passer sammen. Lange flade pastaer, som spaghetti og fettucine er velegnede til cremede pastasovse med fløde, hvorimod de små korte pastaer som penne eller pastaskruer passer godt til ’grovere’ sovse med f.eks. hakkede tomater eller grøntsager.

  9. Kært barn har mange navne
    Der findes over 600 slags pasta – og over 1300 forskellige navne og betegnelser for dem.  I boxen herunder kan du se et udpluk af de mange pastatyper, der findes. Hvor mange af dem kender du?

Har du fået lyst til pasta? Så klik dig ind, og se alle vores lækre pastaretter her

Anbefalet til dig