Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Mallorca retreat opskrifter

Opskrifter fra Pernille Elvirose

Opskrifter fra retreat på Mallorca

Løb dine tænder også i vand, da du i ALT for damerne nr. 33 læste om journalist Majbritt Lacuhrs ophold hos Pernille Elvirose på Mallorca? Få opskrifterne på de vegetariske lækkerier her.

Pernilles granola
Stor portion, opbevares i beholder med låg.

250 g grovvalsede flager af byg, havre eller spelt
100 g græskarkerner
200 g chiafrø
100 g hampefrø (købes i helsekostforretninger)
200 g tørrede bær – aronia, goji og/eller havtorn
200 g abrikoskerner
100 g mandler, hele
100 g paranødder, hakkede
20 g ren vanilje
1 spsk Matcha power food protein
200 g rå kokosflager
2 spsk kokosolie

Fremgangsmåde:
Varm kokosolien ved lav varme, til den smelter (max. 40 grader).
Kom alle kerner, nødder og bær i.
Kom flagerne i, lad dem suge godt og rør ofte.
Drys med vanilje, matcha og hampefrø i. Slut med rigelige mængder kokosflager. Det hele blandes og toppes med mere kokos.
Afkøl og spis med for eksempel havre- eller risdrik og frisk frugt.

LÆS OGSÅ: Få opskrifen på raw havregrød

Pernilles Bygotto
4 pers.

300 g perlebyg
4 skalotteløg, hakket
1 helt bundt bredbladet persille
1 bundt asparges
100 g græskarkerner
1/3 tsk urtesalt
1 knivspids peber
1 l vand
2 spsk urtebouillon (uden gær og sukker)
Olivenolie
½ spsk Æble eddike

Fremgangsmåde:
Opvarm olien i en gryde ved lav varme
Tilsæt perlebyg og lad den suge olien
Tilsæt løg, salt og peber og svits i 10 minutter
Tilsæt halvdelen af bouillonen og rør godt rundt, indtil det koger ind
Tilsæt resten af væden lidt ad gangen, mens du rører
Når bygottoen er cremet og let i konsistensen og perlebyggen er møre, men med bid, er den færdig
Tilsæt de grofthakkede asparges, bredbladet persille og græskarkerner
Server i en stor skål og pynt med rigeligt bredbladet persille og resten af græskarkernerne

LÆS OGSÅ: Boller i karry med kokosmælk og mangochutney

Hot pot
250 g grønne linser
4 store spsk. olivenolie
1 stor pose frisk, grøn spinat
2 skalotteløg
2 store fed hvidløg
1 stor knold ingefær
5 mellemstore gurkemejerødder
1 lille mellemstærk frisk chili
2 store spsk gær- og sukkerfri grøntsagsbouillonpasta
200 g friske grønne bønner

Topping:
En masse frisk koriander
Abrikoskerner

Fremgangsmåde:
Olivenolien opvarmes ved meget svag varme. Groftrevet hvidløg, ingefær, gurkemejerod, skalotteløg og finthakket chili tilsættes og omrøres. De grønne bønner skylles, hakkes groft og tilsættes. Det hele omrøres og tilsættes kogt vand, samt grøntsagsbouillon.
Retten opvarmes langsomt og ikke til kogepunkt. Tilsæt til sidst spinat. Lad retten stå og varme uden at koge, indtil linser, bønner og øvrige ingredienser er blevet til en samlet, blød masse.
Retten serveres i skåle med topping af en god håndfuld friske koriander og en lille håndfuld abrikoskerner.

LÆS OGSÅ: Lam i karry

Hot rødbedegratin
10 rødbeder
5-6 gulerødder
2 store spsk. olivenolie
1 stor knold frisk ingefær
1 frisk citron, saften heraf
1 lille mellemstærk chili
2 store fed hvidløg
50 g revet gedeost
2 håndfulde græskarkerner
Toppings:
50 g gedeost til gratinering
En lille håndfuld græskarkerner

Fremgangsmåde:
Rødbeder og gulerødder skrælles og rives groft. Ingefær, hvidløg og chili hakkes fint.
Alle ingredienser blandes i en gryde med olivenolie, og det hele opvarmes let og langsomt. Svits let i 15 minutter – vær forsigtig med varmen, så det ikke branker.
Hæld alle ingredienser i et ildfast fad og tilsæt citronsaft. Den revne gedeost og 2 håndfulde græskarkerner blandes i. Gratinen dækkes med stanniol eller låg og sættes i ovnen på 200 grader i 15 min. Tag låg eller stanniol af, drys med de sidste 50 g. gedeost og den sidste håndfuld græskarkerner. Lad fadet stå i den 200 grader varme ovn i yderligere 15 min.

Pernille sundhedsshot med gurkemeje og havtorn
2 personer

3 gulerødder
5 gurkemejerødder
1 lille stykke frisk ingefær
1/2 frisk citron
2 spsk. havtorn, frossen
1 spsk. hampe-, hørfrø- eller kæmpenatlysolie

Det skal du bruge:
Slowjuicer eller almindelig juicer

Fremgangsmåde:
Juicer gulerødder, ingefær, gurkemejerødder og en citronen med skal. Derefter hældes juicen over i en blender og der tilsættes 2 spsk. frossen havtorn. Tilsæt planteolie lige inden servering.

LÆS OGSÅ: Melonsalat med kylling

LÆS OGSÅ: Lun pastasalat med bagte cherrytomater, mozzarella og knasende bacon

LÆS OGSÅ: Meyers cookies med chokolade

 SE OGSÅ: Lav pasta på den sunde måde

Se, hvad vi ellers skriver om: Mallorca