12 gode renseprodukter til alle hudtyper

12 gode renseprodukter til alle hudtyper

Det betyder utrolig meget for din hud og glød, at du renser din hud. Men forskellige hudtyper kræver også forskellige renseprodukter.

Eurowomans skønhedsassistent Katrine Ravnborg Yde har fundet renseprodukter til 6 forskellige hudtyper, så du kan rense specielt efter din hudtype og undgå irriteret, fedtet og tør hud.

Teenage hud

En teenagehud er ofte præget af urenheder og udbrud af bumser. Wash Off fjerner døde hudceller, overskydende talg og forebygger fremtidige bumser i ansigtet. Kan også bruges på hals, bryst, ryggen eller hvor du har problemområder. Indeholder salicylsyre.

Clear Start Wash Off fra Dermalogica, 125 kr.

Dybdevirkende renseskum, som renser porerne i dybden. Samtidig modvirker den fedtet hud, hudorme og andre urenheder uden at udtørre huden. Sæbefri og uden parabener.

Clear Face Deep Cleansing Foam fra Sebamed, 75 kr. I Matas.

Sensitiv hud

Sensitiv hud kræver specielle produkter for at undgå at slå ud. Dette er en ekstra mild rensecreme, der ikke udtørrer huden. Lindrer synlig rødme og irritation og bevarer samtidig hudens fugtbalance. Din hud bliver ren, behagelig og frisk.

Redness Solutions Soothing Cleanser fra Clinique, 215 kr. i Magasin.

Dette produkt renser blidt ansigt og øjne og fjerner selv vandfast makeup. Beroligende ingredienser forhindrer irritation og efterlader huden helt ren. Det er ikke uden grund, at makeupartister verden over sværger til dette franske produkt.

Créaline H2O fra Bioderma, 189 kr. hos Untoldsecretz.com

Fedtet hud

Til fedtet og kombineret hud har Nuxe lavet denne lækre rens, der renser porerne og fjerner overskydende talg. Uden parabener.

Aroma Perfection Purifying Cleansing Gel fra Nuxe, 135 kr. hos Magasin.

Selvom man ikke skulle tro det, er en butter cleanser aldeles fremragende til fedtet hud, da den ikke udtørrer huden. I denne version fra newzealandske Antipodes er der planteolier, der hjælper med at balancere og regulere olieproduktionen i huden og efterlader huden renset og frisk.

Grapeseed Butter Cleanser fra Antipodes, ca. 240 kr. hos Feelunique.com

Selvom man har en normal hudtype, skal man stadig huske at rense og fugte huden. En god rens vil give en strålende og klar hud. Denne fra Eve Lom vil give dig netop de resultater.

Cleanser fra Eve Lom, 295 kr. hos Shop.hellethorup.com.

En mild rensecreme fra Dr. Hauschka, der exfolierer huden meget blidt og virker samtidig formindskende på porerne. Ekstra bonus er, at den er god i kampen mod hudorme.

Cleansing Cream fra Dr. Hauschka, 99 kr. hos Greenskin.dk

Tør hud skal have masser af fugt. Punktum. For ikke at udtørre og irritere huden, når du renser den, er det en god ide at bruge en rensemælk, creme eller balm i stedet for en almindelig sæberens. Denne fra Trilogy er skånsom, men effektiv og efterlader huden blød, ren og afbalanceret.

Cream Cleanser fra Trilogy, 149 kr. hos Greenskin.dk

En ansigtscleanser, der lindrer huden samtidig med, at den opløser urenheder og renser al makeup fra dit ansigt. Efterlader huden ren og fugtet.

Aloe Calming Facial Cleanser fra The Body Shop, 100 kr.

Moden hud skal plejes mere og have fugt i lange baner. Gentle Foaming Cleanser er en blid, blød og skummende sæbe, der efterlader huden perfekt, ren og blød.

Gentle Foaming Cleanser fra Dior, 225 kr. Fås i Magasin og Matas.

Mild, cremet og skånsom rensemælk, som rengør dybt i porerne uden at udtørre huden. Med blommekerneolie og mandelolie som harmoniserer og beskytter.

Almond Soothing Cleansing Lotion fra Weleda, 105 kr. hos Greenskin.dk

Mere skønhed:Få efterårets hotteste frisure - pagen (den klæder gudskelov alle!)