Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Caroline Fleming
Foto: Rasmus Weng Karlsen Styling: Kristine Halken.

Caroline Fleming: Jeg deltog kun i det tv-program, fordi jeg havde brug for pengene

Caroline Fleming, 41, har aldrig arbejdet så hårdt, som hun gør for tiden. For hun har brug for at fremtidssikre sig selv og sine børn. Børn, som hun kæmper for skal have lov til at følge deres hjerte og ikke andres forventninger. Hun skrællede glamouren af, da vi mødte hende i hendes hjem i London.

Caroline kommer ned ad trapperne på strømpefødder, med røde kinder og hår, der ikke har set en børste i dag.

"Heeej! Uuundskyyyld, at jeg har ladet dig vente!"

Det er en uge siden, at stylisten og fotografen var her for at tage billeder til nærværende artikel. Da var der ikke et hårstrå eller øjenvippehår, der sad forkert. I dag ligner hun en, der godt lige kunne have væltet rundt i nogle dyner. Det har hun ikke. Hun har ligget helt stille oven på en dyne, imens hendes akupunktør har stukket nåle i hende. Caroline giver hånd på den håndfaste måde og sætter sig i den bløde stol ved siden af den, jeg blev anvist af au pairen. 

Hov, nej, vent, op igen, hun skal lige ned i køkkenet og se til en fond, hun satte over i morges. Det giver tid til en grundigere inspektion af stuen, som ligger i forlængelse af hallen, og som byder på fire dybe lænestole, to lyserøde puffer, den dybeste topersoners sofa, jeg nogensinde har set, og en bordeaux veloursofa på løvefødder. Tunge gardiner og ægte tæpper. En kamin med et lille kamingitter er i hver side prydet af små puder i cremefarvet satin. Hvad er deres funktion mon? Så en forfrossen lille numse igen kan få varmen fra ildstedet? På sideborde, kaminhylden og det høje krummelurede konsolbord i guld står et væld af sølvrammer med fotografier af Caroline og hendes tre børn, Alexander, Josephine og Nicholas. De bliver akkompagneret af æsker i glas og træ. For den praktiske type kan det lette at vide, at æskerne rent faktisk bliver brugt, bl.a. til glasbrikker, altså de der små bordskånere. For hjemme hos Caroline Fleming får man serveret tekruset på en glasbrik. Vandglasset får også en glasbrik. Og skålen med de hjemmelavede daddel- og hindbærkugler står på ... en glasbrik. Det forstår man egentlig godt, når Caroline Fle­ming lider af selverklæret rengøringsvanvid.

Da hun er tilbage fra køkkenet, nu med en stor flaske Evian-vand i hånden, samler hun med den anden et dun op fra gulvet. "Se, en engel har været forbi!" Den lille fjer lægger hun i Hermès-askebægret, der står oven på en stak tykke bøger om Christian Louboutin, Louis Vuitton og Damien Hirst. I løbet af vores samtale samler Caroline fem mikroskopiske fnug op og placerer dem i askebægret, hvor støvet nu har samlet sig til verdens mindste nullermandsfest.

Hvad skulle akupunktøren hjælpe dig med?
– Hun genskaber balancen i min krop. Jeg kører i sjette gear fra det sekund, jeg står op, til jeg går i seng. Hver dag. Jeg lægger et enormt pres på mig selv. Hvis jeg ikke lytter efter, hvad min krop har brug for, kan det få alvorlige konsekvenser for mit helbred. Heldigvis er jeg meget in tune. Jeg kan mærke mit blod. Jeg har også en anden heks, en homøopat, som jeg besøger jævnligt. Så får jeg elektroder om hoved, håndled og ankler, og så har hun denne her computer, der tjekker ind i alle mine organer og viser præcis, hvor jeg er out of balance, og så får jeg mine naturlige dråber.

Hvorfor kører du i sjette gear?
– Ellers kan jeg ikke nå alt det arbejde, der forsørger mig og mine børn. Det er et ansvar, jeg står rigtig meget alene med, så det er nødvendigt, at jeg arbejder hårdt. Jeg har jo lavet mine vidunderlige strømper til Dansk Supermarked i mange år, og nu har vi udvidet med en homewear-linje med yoga- og afslapningstøj. Jeg skal også lave kitchenware for dem. Og så er jeg aktuel med tv-programmet Ladies of London, og derudover har jeg mine danske kogebøger og parfumer.

Hvad fylder mest i din hverdag lige nu?
– Nu skal du se ...

Caroline henter en stak papirer fra reolen og bladrer i dem. Hun ser tilfreds ud, når hun kigger på de hvide sider med sortprintede bogstaver og røde håndskrevne noter.

– Her er min nye kogebog på engelsk, der udkommer til september i Norden, England, USA, Canada, Australien, Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland og New Zealand. Jeg er i gang med at teste alle 120 opskrifter. Om 14 dage skal der ikke være et milligram for meget eller for lidt.

Hvordan bliver kogebogen?
– Det er danske opskrifter til det internationale marked. Bogen introducerer det danske køkken, men også hyggen og den danske livsstil, hvor familien bliver prioriteret højt.

Hvad er det for en livsstil?
– Jeg vil formidle det, livet handler om, nemlig at vi skal bruge vores tid på familie og venner. Det er de lykkeligste stunder, vi har, og det foregår ofte over et måltid og under optakten til måltidet. Mine børn hjælper altid til med madlavningen, og jeg elsker, når vi kreerer noget, som er med til at sprede glæde og kærlighed.

Hvilke opskrifter har du lavet? 120 versioner af frikadeller?
– Du kan tro, der er frikadeller. Men der er også sild og kartoffelmadder og koldskål og rødgrød. Til hver opskrift har jeg skrevet en personlig historie.

Du er jo ikke uddannet kok ...?
– Nej, jeg har aldrig fået en eneste madlavningstime i mit liv. Men jeg er en hygger og en meget passioneret madlaver med nogle raffinerede smagsløg. Jeg kommer fra en familie af meget passionerede kokke og madskribenter.

LÆS OGSÅ: 11 mødre viser deres strækmærker frem på Instagram

Hvordan er dine madvaner?
– Jeg elsker mad og spiser mere, end jeg har brug for. Jeg spiser ofte så meget til aftensmad, at jeg om natten ligger og ruller rundt som en sumobryder, men jeg vil aldrig sige nej til noget. Så er jeg bare så svineheldig, at jeg har en fordøjelses- og forbrændingsmaskine, der er så god, at det ville være en virkelig god forretning, hvis man kunne proppe den i en pille og sælge den.

Hvordan får du sumokroppen til at falde i søvn om aftenen?
– Jeg læser altid. Nogle gange bliver det bare til et par ord, andre gange 45 minutter. Eller jeg laver mig et karbad med lavendelolie, lavendelmælk og stearinlys. Jeg kan også finde på at lave lidt blid yoga og meditere.

Hvad læser du for tiden?
– Jeg har altid gang i to-tre forskellige bøger. Lige nu er det romanen The Improbability of Love (Kærlighedens usandsynlighed, red.), værker af den persiske poet Rumi og Hate Me Now, Thank Me Later, en vanvittig interessant bog om børneopdragelse. Når nu jeg er alene med mine børn, vil jeg gerne sikre, at de får så balanceret en opvækst som overhovedet muligt.

Hvordan er det at stå alene med børneopdragelsen?
– Jeg har ikke kendt til andet, og jeg gør det bedste, jeg overhovedet kan. Jeg er en thinker. Jeg tænker meget på, at mine børn skal have lov til at være børn. De er meget forskellige, og jeg prøver at støtte dem i at vokse den vej, der er mest naturlig for dem hver især. Fra den anden side kommer der et enormt pres, og der bliver stillet krav til dem om, hvad de bør gøre.

Caroline trækker vejret dybt. Speedsnakken er blevet afløst af pauser mellem ordene.

– Det eneste, mine børn skal være ansvarlige for, er sig selv og deres følelser. For kun de ved, hvad der gør dem lykkelige. Om ikke dagligt, så fortæller jeg dem ugentligt, at de skal gøre, hvad der er det rigtige for dem. De skal ikke gøre andre mennesker lykkelige, for så ender de selv ulykkelige. De har ikke ansvaret for andre menneskers følelser. De skal være søde og høflige, men de skal ikke tage ansvar for det pres, andre mennesker lægger på dem. Det er noget, jeg selv har haft tæt inde på livet, og jeg ved, at man først bliver lykkelig den dag, man begynder at lytte til sig selv og tage ansvar for sit eget liv.

LÆS OGSÅ: 10 tegn: Sådan spotter du en mor, der lige er vendt tilbage fra barsel

Hvad siger du til dine børn?
– Jeg taler med dem om, hvor vigtigt det er, at de lærer sig selv at kende, at de skaber deres egne personligheder og går deres egne veje. De skal få den gode tro på sig selv. Samtidig er de så små, at de ikke skal tage nogen store beslutninger. Men de skal begynde at tænke på, hvad de er gode til, og hvad de nyder at bruge deres tid på. Det, der er allervigtigst for mig, er, at mine børn vokser op som hele mennesker. Velafbalancerede og lykkelige inde på deres makronbund.

Du siger, du er en thinker. Hvilke tanker fylder dit liv?
– Jeg tænker meget på Alexander, som fylder 13 til april. Det handler om mit ældste barns trivsel. Han er i gang med sit sidste år på den skole, han går på nu. Hvad er det næste og det bedste for ham? Der tænker Sander og jeg ret ens. Men det er det desværre ikke alle, der gør. Det er svært at kæmpe mod nogen, som burde have de samme interesser i forhold til, hvad der er det bedste for Alexander, men som tror, de ved bedre ...

Hvad handler det om?
– Alexander vil rigtig gerne til Danmark og gå på Herlufsholm Kostskole. Vi har været der et par gange, og han syntes, der var så dejligt, og at lærerne virkede så søde. Men det er der ikke fuld opbakning til. Alternativet er en engelsk kostskole, men det ville ikke være lige så nærende.

Hvis valget lander på Danmark, flytter du så med?
– Min yngste søn kunne også godt tænke sig at bo i Danmark, så det er da en lille tanke allerbagerst i mit hoved. Men når jeg deler de tanker med mine allertætteste venner og veninder, siger de: "Caroline, pas på! Danmark er så lille et land."

Hvordan er Danmark lille?
– Alle har så travlt med andre mennesker hele tiden. Den der snæverhed ... Der er ikke et eneste molekyle i mig, der er jaloux eller dømmende. Jeg dømmer ikke nogen. Ever! Så hvordan ville det være at hoppe ned i løvens hule ved at flytte tilbage til Danmark, hvor de støjer med deres kællingesnak? Det er ikke, fordi jeg bliver slået ud af sladder, for det har jeg hørt på hele mit liv. Men jeg kan bare godt lide at leve et stille og roligt liv, som jeg kan herovre, hvor ingen lægger mærke til mig.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt om sit nye liv: “Det var en trist periode og en tomhedsfornemmelse”

Hvad lægger danskerne mærke til ved dig?
– Den dag i dag bliver der stadig skrevet om min skilsmisse. Kan man da ikke have lidt respekt for folk og deres privatliv og deres ret til at deale med nogle af de hårde oplevelser, livet serverer? Der er lille Danmark godt nok voldsom. Hvis de ikke har noget sandfærdigt at skrive, finder de bare på noget. Og så har de lige præcis nået at tage 500 billeder af dig, sidst du kom gående ned ad gaden, så de skal nok finde et med et ansigtsudtryk, der passer til historien.

Hvorfor lokker Danmark så alligevel?
– Jeg kan godt lide tanken om, at mine børn ville få fri fra skole klokken halv to-to i stedet for klokken fem-halv seks hver dag. At de ville have tid til at være børn og lege. Tænk, at de ville kunne cykle i skole, at give dem den selvsikkerhed og uafhængighed. Men hvis jeg nogensinde flyttede tilbage til Danmark, ville jeg gå på kompromis med mig selv. Jeg ville udelukkende gøre det for mine børns friheds skyld. Jeg ved ikke, om jeg tør ...

Er du modig?
– Ja, jo ... Men det er også mig, der styrer skibet, og jeg skal kunne være stærk, hvis jeg bliver ramt.

Hvad kan slå dig ud af kurs?
– Når jeg kæmper for mine børn, men omgivelserne ikke kan se og høre, hvad der er bedst for dem. Hvorfor skal jeg kæmpe mod noget, der virker så hovedløst?

Hvor længe har du kæmpet?
– I 10 år. 10 år! Det har været 10 års virkelig ... rædselsfuld kamp. Så når jeg siger, at jeg er stærk, så er jeg stærk, men jeg skal ikke have flere voldsomme kampe i mit liv.

Hvad skal der til, for at du kan vinde?
– Det er vigtigt for mig at bygge en ordentlig sikkerhed op for mig selv og mine børn. Jeg vil sikre mig selv økonomisk og gerne også mine børn, men der er lang vej igen. Så jeg er ikke, lad mig understrege ikke, i en position lige nu, hvor jeg kan tage for store risici. Jeg ejer ikke engang taget over mit eget hoved. Jeg gav alt væk. Jeg er jo for pokker kun et menneske. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg både var en enhjørning og blæksprutte.

Du har gang i en del, fx tv-programmet Ladies of London. Hvorfor sagde du ja til det?
– Det var også en af de sværeste forretningsbeslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg blev tilbudt det i august 2014, og jeg skrev under 26. november kl. 12, og vi gik i gang med at optage kl. 18. Jeg var meget i tvivl. Skal jeg, skal jeg ikke? Jeg sætter mig selv i en meget skrøbelig situation, måske vil jeg udstille mig selv? På den anden side vil jeg have mulighed for at vise, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Jeg syntes ikke, jeg havde noget valg med den situation, jeg sidder i. Det har været en betydningsfuld indtægtskilde.

Har du fortrudt det, eller er du glad for, at du sagde ja?
– Regret is a sinful waste of time. Jeg fortryder det ikke, men jeg synes, det er voldsomt ... Jeg synes, det er en voldsom, meget, meget grænseoverskridende oplevelse. Det var frygteligt, når de stakkels kameramænd kom ind om morgenen, og jeg sagde: "I really don't like this, I really don't like this! Can't you film ­someone else because I really don't like doing this." Men der er også masser af herlige oplevelser. Og i sidste ende betaler det altså mine regninger.

Hvad er den største fordom, offentligheden har mod dig?
– At jeg er røvforkælet. Det ærgrer mig, at der er så mange, der tror på det nasty gossip, for det har intet med sandheden at gøre. De mennesker, som lader deres meninger blive dannet af ondskabsfuld chatter – I really wouldn't care to have them in my life ... Jeg vil læse noget op for dig, som virkelig har inspireret mig.

Caroline Fleming finder sin iPhone frem fra den lysegule Birkin-taske fra Hermès og scroller igennem sine billeder. Dér var det, hun ledte efter. Citatet af Meryl Streep. Hun læser højt:

"I no longer have patience for certain things, not because I've become arrogant, but simply because I reached a point in my life where I do not want to ­waste more time with what displeases me or hurts me. I have no patience for cynicism, excessive criticism and demands of any nature. I lost the will to please those who do not like me, to love those who do not love me and to smile at those who do not want to smile at me."

– You know what, Meryl? I feel completely the same way.

Caroline løfter blikket fra skærmen og kigger op over det sorte brillestel og ud i luften. Så går der et par lange, stille sekunder. Og så, som sad hun på et katapultsæde, springer hun op af stolen, for nu skal hun altså se til den fond nede i køkkenet, der skal danne base for aftenens løgsuppe.

LÆS OGSÅ: Lizanne voksede op på Vestegnen med døve forældre: Nu er hun topchef i USA

LÆS OGSÅ: Julie Steincke fik et barn med sin bedste ven: ”Jeg var nødt til at give slip på min naive forestilling om den perfekte familie”

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller: “Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin”

Caroline Fleming, 41 år

Hendes fulde navn er Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff, og hun er tidligere baronesse.

Har tre børn. Alexander, 12, og Josephine, 10, er fra ægteskabet med Rory Fleming, som hun var gift med fra 2001 til 2008. Nicholas, syv, har hun med den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner.

Var fra 2003 til 2011 indehaver af Valdemars Slot.

Hendes mor, Margaretha Iuel-Brockdorff, døde af kræft, da Caroline Fleming var 11. Hendes far, Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, døde af kræft, lige inden dette magasin gik i trykken.

Har medvirket i de danske tv-programmer Baronessen flytter ind og Topmodel og er aktuel i den britiske reality-tv-serie Ladies of London.

Har udgivet tre danske kogebøger og er i gang med sin første internationale kogebog om dansk mad og livsstil, der udkommer til september.

Til middagsselskab hos Caroline

– Skal jeg have middagsselskab, foregår det sådan her: For det første er hele huset sparkling clean. Når jeg har fulgt mine børn i skole, handler jeg og laver mad. Jeg sætter gang i fonder og supper, og jeg hakker alle grøntsager, vasker fisken og salter oksehøjrebet. Når jeg har hentet mine børn, dækker jeg bord, og så går jeg i bad og vasker hår og tager joggingtøj på og så tilbage i køkkenet. Så tænder jeg stearinlys, putter is i baljen til champagnen eller vodkaen og stiller kanapeer frem. Så klæder jeg om og lægger makeup. Klokken otte-halv ni kommer mine gæster, som jeg bruger en halv time sammen med, indtil jeg forsvinder ned i køkkenet, hvor jeg gør forretten klar. Jeg har lavet bordplan og både serverer og tager af bordet selv. Jeg har en, der hjælper mig med at vaske op, mens jeg forbereder næste ret. Sådan fortsætter det, indtil jeg har lavet og serveret fem retter. Jeg fiser rundt som en skoldet skid. Men jeg vil gøre det selv, for jeg har endnu ikke mødt en, der kan levere lige så godt som mig selv.

Menuen kunne være
Avocado med kaviar
Hjemmelavet kyllingeterrine med saltede løg og cornichoner
Risotto milanese med ossobuco i rødvinssauce
Grønkålssalat med ristede solsikkekerner, avocado, tomat og fire forskellige oste
Hjemmelavede vaniljekranse med kokos, havregryn og mandelflager

Carolines køkken

– I mit køkken har jeg altid æg, skummetmælk, smør. Masser af avocadoer, tomater og agurker. Masser af citroner. Supergod olivenolie, kokosolie og lyserødt himalayasalt. Æblecidereddike. Meget hårde, sprøde æbler. Kanel. Bananer, appelsiner. Porrer, selleri, grønkål, spidskål, broccoli, rød peber. Masser af friske krydderurter, altid basilikum, koriander, persille. Mandler, paranødder, pinjekerner, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø. Parmesanost. Jeg har også altid en Danbo. Allans Guld-ost fra Fine Foods i lufthavnen – den køber jeg, hver gang jeg er hjemme. En hjemmelavet røget laks eller gravad laks. Masser af hvidløg, rødløg, ingefær. Små kartofler og søde kartofler. Butternut squash eller græskar. Og så fylder jeg løbende op hos min slagter og fiskehandler.

Se, hvad vi ellers skriver om: Caroline Fleming, Interview og Kendte