Pressemøde på 'Paradise Hotel' Et protrætbillede af Nikoline, som er iført en hvid trøje og et brunt hårbånd.
Pressemøde på "Paradise Hotel" 2026 Nikoline Kjær

Nikoline åbner op om vægttab: "Jeg har ikke en opskrift"

Starten på ADHD-medicin ændrede ikke kun Nikolines appetit – det havde også andre konsekvenser. 

Logo farve

Nikoline Kjær, 24, er netop aktuel i sæson 22 af "Paradise Hotel". Bag det smilende ansigt gemmer sig en historie om vægttab og personlige udfordringer.

Artiklen fortsætter under videoen: 

I hendes nyeste TikTok-video fortæller Nikoline åbent om, hvordan hun har tabt sig 20 kilo. Hun understreger, at det ikke var på den traditionelle måde, og hun har nu valgt at dele sin oplevelse med sine følgere.

– Jeg tabte mig 20 kilo tilbage i 2024. Jeg har ikke tabt mig ved at spise noget bestemt eller træne. Grunden til, at jeg har tabt mig, er, fordi jeg startede på ADHD-medicin. Det kan blandt andet gøre, at man mister appetitten, og det kan også få forbrændingen til at køre hurtigere, siger Nikoline i videoen.

Nikoline forklarer også, hvorfor hun først nu vælger at dele det. 

– Jeg kan godt forstå, at folk kan kigge på mig og tænke: "Hvad har hun dog gjort for at tabe sig så meget?". Jeg har jo ikke nogen opskrift, men jeg har startet på noget medicin, og det er det, der har fået mig til at tabe mig. Selvom jeg synes, det har haft en positiv effekt, skal det også siges, at medicinen kan have andre bivirkninger, lyder det fra paradisoen. 

Hun understreger dog, at hun ikke havde det dårligt med sin krop, før hun tabte sig.

– Det betyder ikke alt, om man vejer 20 kilo mere eller mindre – det handler om, hvordan man har det bedst selv. Helt ærligt, jeg havde det ikke dårligt med, hvordan jeg så ud før. Vægttabet kom bare af den medicin, jeg tog. Jeg er virkelig glad for, at jeg startede på medicinen, men det handler ikke om selve vægttabet, men mere om, hvad det har gjort for mig, afslutter Nikoline i videoen. 

Realityportalen har kontaktet Nikoline for at få en kommentar, men hun har endnu ikke svaret.

Artiklen opdateres..

@nikolinekjaero Jeg er blevet spurgt en del ind til mit vægttab, så her er min video hvor jeg fortæller min historie om min adhd og vægttab❣️ husk I er perfekte som I er🫶🏼 #fyp #paradisehotel #weightlossjourny #adhd #selflove❤️ ♬ original lyd - nikolinekjaero