Slip dine dårlige vaner.
SPONSORERET indhold

9 vaner du skal kvitte for at få et gladere og sundere 2021

# 2. Stop med at tro, at du er en blæksprutte, som kan nå det hele på den halve tid. Der er ingen af os, der kan levere 100 procent i alt, hvad vi laver. Og Gud ske tak og lov for det.

Af: Amalie Holm Foto: iStock
30. dec. 2019 | Sundhed | ALT.dk

1. Drop skærmen inden sengetid. Du går ikke glip af noget

Du skal bare liiiiige tjekke, om der er sket noget nyt siden sidst, du kiggede. Måske har du fået en besked eller et like. Der kan også være sket noget ude i verden, som du er nødt til at følge med i, selvom klokken er mange, og du ligger under dynen. Men helt ærligt. Du går ikke glip af noget, og faktisk kan din søvn og døgnrytme blive ødelagt af dit skærmforbrug inden sengetid.

En undersøgelse fra Harvard Medical School har vist, at det blå lys, som tordner ud fra din skærm, medfører en jetlaglignende tilstand i kroppen. Hvis du sover let, eller har problemer med at falde i søvn, så kunne du overveje, om 2021 skal være året, hvor din telefon skal ligge et andet sted end i soveværelset, når du skal sove.

2. Du er ikke en blæksprutte, der kan nå det hele på den halve tid

Stop med at tro, at du er en blæksprutte, der kan nå det hele på den halve tid. Der er ingen af os, der kan levere 100 procent i alt, hvad vi laver. Og Gud ske tak og lov for det. Uanset hvor meget du ønsker det, er det urealistisk at tro, at du altid kan være den perfekte mor, kollega, veninde og datter. Og hvis du slår dig selv i hovedet hver aften med, at du ikke lever op til dit eget krav om perfektion, kan du ifølge Pernille W. Lauritsen, der er professionel coach, forfatter og foredragsholder, ende med at blive stresset.

via GIPHY

Hun mener, at frygten for ikke at være perfekt er ét af ni oversete tegn på stress, hvilket du kan læse mere om lige her. Så måske 2021 skulle være året, hvor du skruer en anelse ned for tempoet og dine egne forventninger.

3. Fire kopper kaffe mandag morgen er ikke løsningen på træthed

Er du også vild med kaffe? Hvis ja, så er du ikke den eneste. Det er hyggeligt, smager dejligt og så gør det bare, at det bliver en hel del nemmere at komme igennem mandag morgen. Men desværre er den varme læskende drik ikke helt så sund, som vi ville ønske. I artiklen "6 fakta om, hvordan kaffe påvirker din krop" kan du blandt andet læse, at koffein kan øge produktionen af stresshormon.

Ligeledes kan kaffe give abstinenser, der kan føre til hovedpine og træthed. I stedet for at kvitte kaffen helt, vi ved, at det er tæt på umuligt, kan du i stedet overveje at skrue ned for indtaget. Det vil også have en mulig gavnlig effekt på din søvn.

4. Strenge slankekure gør dig ikke (nødvendigvis) til et lykkeligere menneske

Vi er med stor sandsynlighed ikke de eneste, der har prøvet at hoppe ind i et nyt år med et nytårsfortsæt, der går på, at tiden er inde til at smide de genstridige kilo, vi selv mener at have i overskud. Ofte bliver én kur til flere, fordi vi ikke kan holde nallerne fra de søde sager. Men i 2021 skal det være slut med et hav af halvhjertede forsøg på at overholde juicekurer eller andre mirakel-slankekure.

Det er opslidende, både for en selv og ens omgivelser. Og desuden tilføjer eksperterne for det meste, at quick fix-vægttab ikke virker i længden. Hvis bare vi sørger for at spise sundt og dyrke regelmæssigt motion, så skal det hele nok gå. Hvis du har det ligesom os, kan du spise sundere med vores "Spis dig sund"-opskrifter.

via GIPHY

5. Offentlig transport er ikke vejen frem (hver dag)  

Når vækkeuret ringer, og det er mørkt udenfor, er lysten til at springe på den tohjulede meget lille. Det er fristende og ikke mindst mere komfortabelt at tage bussen, bilen eller toget. Men måske du skal genoverveje, hvordan du transporterer dig frem og tilbage i hverdagen.

To store skandinaviske studier viser nemlig, at cykling har en stor positiv effekt på dit helbred. Faktisk kan en cykeltur til og fra arbejde på minimum én kilometer mindske risikoen for både overvægt, forstadier til diabetes, forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal. Du kan læse mere om den gavnlige effekt ved cykling i vores artikel "Cykling er meget sundere, end du tror".

6. Alkoholfrie weekender behøver ikke at være kedelige. Tværtimod

Mange synes, det er skønt at drikke alkohol. Både fordi du får det dejligt i kroppen, og fordi alkoholen ofte associeres med hyggelige stunder i godt selskab. Men ligesom med kaffe er alkohol ikke den bedste vej til et sundt liv. Alkohol påvirker dit immunforsvar, din lever og meget andet, hvilket du kan læsere mere om i artiklen "Det sker der i kroppen, når du drikker alkohol." Måske du skulle prøve med nogle flere alkoholfire weekender i 2021? Det gør dagene længere og overskuddet større.

via GIPHY

7. Det er ikke løsningen at udskyde sexlysten

I en travl hverdag, hvor der både skal arbejdes, handles ind, hygges om ungerne og smøres madpakker, kan det være svært at finde tid til sex i parforholdet. Men ifølge vores klummeskribent Daisy Løvendahl er det ikke løsningen på manglende sexlyst "at vente på bedre tider som når børnene er større, eller der er mindre travlt på arbejdet".

via GIPHY

"Det vil jeg aldrig råde til. Det er fint at acceptere, at der er perioder som er ekstra krævende, men det må ikke være hverken hele eller halve år. Ligesom det heller ikke må blive forklaringen på, hvorfor man ikke gør andet end at vente på, at den spontane sex opstår af sig selv."

Sådan fortæller Daisy Løvendahl i artiklen: "Derfor fører planlagt sex til mere sex." Du kan overveje at bryde den manglende sexlyst-cirkel med Daisy Løvendahls råd om at lægge sexaftaler ind i kalenderen.

8. Smøgerne gør dig ikke sundere

Hvis du er ryger, ved du formentlig allerede, at det er usundt for dig at indånde røgen fra de hvide rør, og at dit år 2021 i den grad ville blive sundere uden cigarretterne. Men det gør det ikke nemmere at kvitte den dårlige vane. Måske vil det derimod hjælpe dig at læse klummen "Sådan kvittede jeg smøgerne", hvor Katarina Scheef fortæller, hvordan hun, ved hjælp af en rygestop-session hos en hypnoterapeut, stoppede med at ryge 20-30 cigaretter om dagen. Du kan læse med her.

9. Det hjælper ikke at sætte store mål uden planlægning

Der er stor forskel på, om vi bare sætter mål, eller om vi planlægger, hvordan vi skal nå vores mål. Målet er ikke nok i sig selv, selvom mange har tilbøjelighed til at tro det. Derfor er den sidste vane på listen, som du med fordel kan kvitte for at få et bedre og sundere liv, at du dropper at sætte mål for dig selv uden seriøs planlægning. Du kan læse meget mere om, hvorfor det er vigtigt i artiklen "Tre årsager til at dine nytårsfortsæt aldrig lykkes".

Du vil altså ikke kunne ændre disse ni vaner, uden du planlægger dig ud af det.

Held og lykke!