-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
Har du problemer med lugtesansen? Det kan være knyttet til en række sygdomme
Lugtesansen kan trænes op, og den kan forlænge livet. Sådan kan du teste, hvor god din egen lugtesans er.
Syn og hørelse bliver ofte værdsat højere end lugtesansen.
Men måske burde det være omvendt. Lugtesansen udviklede sig, længe før vi overhovedet kunne tale med hinanden.
Det er en primitiv sans, som er og har været vigtig for at forhindre, at vi indtager giftige stoffer, advare os mod røg og brand – den kan endda advare os om sygdom.
Dårlig lugtesans er i dag knyttet til en række sygdomme, som Parkinson, Alzheimers og aldersrelateret hukommelsessvigt, og der forskes meget i, hvordan vi påvirkes af forskellige lugte.
Flere studier, blandt andet ved Karolinska institutet, har endda koblet dårlig lugtesans i midalderen til øget risiko for dødelighed. Men at træne næsen kan også bremse sygdom og forlænge livet.
Et eksempel er en undersøgelse, hvor forskere ønskede at undersøge, om dufte kan bremse kognitiv tilbagegang ved at sprede forskellige lugte i soveværelset. Ældre mennesker fik naturlige olier med duft af rose, eukalyptus, pebermynte, rosmarin og lavendel hver aften i seks måneder for at se, hvordan deres hukommelse blev påvirket.
Derefter målte de deltagernes hukommelse, verbale indlæringsevne og evne til at skifte opmærksomhed mellem forskellige opgaver.
Resultaterne viste, at testgruppen havde 226 procent bedre hukommelse sammenlignet med dem, der ikke brugte naturlige olier.
Få sansen tilbage
– Lignende tests er også blevet gennemført i Sverige, fortæller Jonas Olofsson, professor i psykologi ved Stockholms universitet og forfatter af bogen "The Underrated Mind".
– Vi har blandt andet udviklet et hukommelsesspil, en slags huskespil med duften af forskellige teer. Vi har set, at personer med hukommelsesproblemer, der træner på det i ti minutter om dagen i 40 dage, bliver bedre, siger han.
Man har også studeret mennesker, der mistede lugtesansen under pandemien, og fundet ud af, at de er udsat for skader.
– Selv andre virusinfektioner end covid kan skade lugtesansen. Hovedskader og polypper er andre årsager til, at nogle stopper med at kunne lugte.
Jonas Olofsson siger, at pludseligt tab af lugtesans og samtidige hukommelsesproblemer kan tyde på demens eller Parkinson. Depression er også knyttet til reduceret lugtesans. Derudover bliver vores lugtesans dårligere med årene. Men skader og slid kan heles med lidt træning.
– Det er ikke nok at lugte til noget nu og da, lugttræning er ret krævende. Du skal sidde i ti minutter og koncentrere dig om lugten morgen og aften i fire måneder. Jo tidligere du begynder at træne en tabt lugtesans op, desto bedre. De fleste oplever, at de bliver bedre efterhånden, siger han.
Lugttræning er ikke kun for dem, der har mistet lugtesansen efter covid-19, det kan være godt for alle. Og der findes flere forskellige måder at træne evnen op på.
Jonas Olofsson har været med til at udvikle testen smelltrainingapp.com, som er gratis og åben for alle. For at være effektiv skal hjernen udfordres af dufte. Derfor bør man blindteste dufte, for eksempel ved at have små uigennemsigtige krukker, som man fylder med forskellige urter, te eller kaffe og dufter til tilfældigt.
– Det er sværere, end du tror, selv for dem med god lugtesans.
Lugtvandring
Jonas Olofsson fortæller, at han og hans kolleger går på særlige "lugtvandringer", når de er ude at rejse.
– Det er en øvelse, der handler om at opdage miljøer gennem dufte og skrive dem ned. Alle steder, du besøger, har en duft, som du ikke altid tænker over. Du skal gøre dig selv opmærksom på dem. Så forstår man, at steder har forskellige karakterer, siger han.
Lugtvandringer gør, at du føler en stærkere tilknytning til stedet.
– Du kan sammenligne det med mindfulness, du får en øget tilstedeværelse og opdager en ny dimension ved et sted, siger Jonas Olofsson.
Der er flere grunde til, at vi har vanskeligheder med at genkende dufte. Den ene er, at lugtesansen ikke er tilpasset analyse.
– Dels er det en helhedsorienteret sans, der hænger sammen med andre sanser, og dels er den udviklet længe før, vi kunne tale. Vi har ikke noget sprog for lugtesansen, siger han.
Før i tiden blev lugtesansen anset som en kvindeligt kodet sans, dufte var simpelthen noget, kvinder blev anset som gode til, mens mænd blev anset som mere intellektuelle. Nogle af disse fordomme eksisterer stadig i dag.
– Måske bidrager dette til, at lugtesansen er undervurderet; vi forstår ikke, hvordan det er at være uden den, før vi mister den.
Kommunikation
For Jonas Olofsson er lugtesansen derimod den mest oprindelige form for kommunikation.
– Dyrene og cellerne i vores krop kommunikerer trods alt kemisk med hinanden. Jeg vil beskrive lugtesansen som et mødested mellem vores indre og ydre verden.
Det var også i dyreverdenen, at forskere opdagede, at for eksempel insekter kommunikerer med hinanden ved hjælp af specifikke lugte, såkaldte feromoner. Det siges, at duftene styrer adfærden ubevidst, blandt andet når insekterne vælger mage. Nogle tror, at også mennesker styres ubevidst af feromoner, men Jonas Olofsson er skeptisk.
– Der er ganske vist blevet gjort spændende fund om, at vi kommunikerer med vores kropslugt, for eksempel at kvinders tårer udsender et kemisk signal, som kun mænd kan opfatte. Men det har været svært at genskabe resultaterne i senere studier, og forskerne taler ikke længere om menneskelige feromoner.
Test dig selv:
Gennemfør dit eget eksperiment for at se, om dufte kan skærpe din hjerne. Sådan blev forskningsstudiet gennemført:
Alle, der deltog i studiet, fik udleveret en diffuser og syv patroner med naturlige olier fra rose, appelsin, eukalyptus, citron, pebermynte, rosmarin og lavendel.
De blev bedt om at bruge en af olierne med en diffuser på soveværelset i to timer hver aften i seks måneder.
Før og efter den seks måneder lange undersøgelse udførte forskerne en række neuropsykologiske tests på deltagerne.
Du kan selv tage en hukommelsestest og sammenligne resultaterne mellem begyndelsen og slutningen af perioden.
Denne artikel er først publiceret hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.