Mød Danmarks nye sundhedseksperter

SARA BECK TRÆNER: „Sæt fokus på glæde & energi”

Lyst og kontakt til dig selv er helt afgørende for din sundhed, siger personlig træner og forfatter Sara Beck. Ifølge hende er motion, leg og bevægelse i naturen nøglen til at få os til at mærke os selv igen.

NAVN: Sara Beck.

ALDER: 40 år.

UDDANNELSE: Afspændingspædagog med bredt kendskab til anatomi, fysiologi, træning og krop-psyke-dynamikker. JOB: Sara Beck er personlig træner både en-til-en og i hold. Hun har udviklet sundhedskonceptet „Back To Nature”. Forfatter til bogen „Dit suveræne liv”. Se sarabeck.dk.

PRIVAT: Gift med Kasper Beck Steensen, som er selvstændig og arbejder med kommunikation. Sammen har de to drenge.

KOST & TRÆNING: Grønt, rugbrød, kød, fisk, pasta og ris. Træner ca. 15 timer om ugen.

Hvorfor arbejder du med sundhed?

Fordi jeg elsker at skabe forandringer for mennesker og være ude i naturen. Mit job indeholder begge dele, fordi mit koncept „Back to nature” handler om at træne udenfor efter årstiden og bruge de ting, der er: En bakke, man kan løbe op ad. En gren, man kan hæve sig op i. Jeg forsøger at finde lige præcis det, der kan motivere dig til at få mere bevægelse, sanselighed, energi og glæde ind i dit liv. For mig er de ting lig med sundhed.

Kan du gøre os sundere?

Jeg kan i hvert fald fortælle dig, at det kan være utrolig enkelt at få mere sundhed i dit liv: Du tager sko, bukser og trøje på. Og så går du ud ad døren! Vores krop har brug for, at vi bevæger os. Så hvordan motiverer vi os selv? Ved at gøre det lystfyldt, legende og sjovt. Ved at lade kroppen få kontakt til nogle af de erindringer, den har fra vores barndom, hvor det var sjovt at løbe i bakker, klatre op og hoppe ned igen. Dufte skovbunden, mærke vinden, solen, regnen og mærke vores krop igen.

Hvad er det mest usunde i vores livsstil?

I mine øjne er det, at vi ikke bevæger os nok og ikke mærker, hvordan vi har det. I vores travle liv har mange af os næsten ikke kontakt med vores krop. Vi registrerer nok, når vi har ondt eller er utilpasse, men det får os ikke nødvendigvis til at ændre de ting, som vores krop reagerer på. Det giver en følelse af, at det ikke rigtigt er os selv, der sætter dagsordenen i vores liv. For når vi afviser vores krop, afviser vi også os selv. Vi mister omsorgen for os selv og så er der ikke så langt til usunde valg som fastfood, lidt for meget alkohol og sukker.

Hvornår oplever du, at du gør en forskel?

Når jeg ser, at folk begynder at stråle. Og det gør de meget hurtigt, når vi træner ude i naturen. Det aktiverer sanserne og gør det lettere at få kontakten til kroppen. Når den kanal først er åbnet, er den meget svær at lukke ned igen. Og det har så mange positive bivirkninger, for når du føler dig stærkere og mere frisk, begynder du også at spise sundere, du føler dig mere smidig og mindre stresset.

Hvad håber du, bliver det nye på sundhedsfronten?

At vi får et andet og mere positivt afsæt i forhold til sundhed. Der er meget fokus på sundhed, men udgangspunktet er tit negativt. Det er styret af frygt for sygdomme som f.eks. kræft og diabetes, som vi gerne vil undgå, så derfor er vi „nødt” til at leve sundere. Det er ikke særligt motiverende. Hvis udgangspunktet derimod er så enkelt som: „Hvordan vil jeg gerne have det i min krop?”, så er vi hjemme i os selv og kan mærke og handle på noget helt konkret, som giver os lyst, glæde og god energi i kroppen, og så kommer sundheden helt af sig selv. Det er jo den positive sidegevinst ved at have god kropskontakt du kan og vil ikke gøre noget, den ikke har godt af.

Hvad er den største misforståelse om sundhed?

At sundhed ikke er lig med nydelse. At sundhed kræver, at man lever et restriktivt liv med afsavn. Jeg kan stadig huske en plakat, jeg så hos lægen, da jeg var 10 år. Der stod: „Det er sundt at leve sjovt men det er ikke sjovt at leve sundt”. Sådan er der rigtig mange mennesker, der har det. Dét er en kæmpe misforståelse.

Hvor sundt lever du selv?

Jeg træner i naturen med klienter et par timer om dagen. Går tur med hunden to gange, hvor børnene er med. Og så træner jeg til maraton i øjeblikket. Jeg spiser ret almindeligt og ikke superbevidst.

MINE BEDSTE TIPS

1. LYT TIL KROPPEN. Kroppen er en rigtig god makker i livet. Den er god til at fortælle, hvad du har brug for. Jo mere, du mærker og lytter, jo flere informationer får du. Og jo lettere er det at tage sunde valg de usunde reagerer kroppen nemlig negativt på.

2. BEVÆG DIG MERE. Al forskning i sundhed viser, at vi har brug for motion og fysisk aktivitet. Men der er også en anden grund, bevægelse er nøglen til kontakt med din krop. Når du bruger den, mærker du den også. Få bevægelse ind i hverdagen, og kom ud i naturen. Vi får instinktivt lyst til at røre os, når vi er ude.

ANJA OLSEN FORSKER I KOST & KRÆFT: „Kost & træning må ikke blive religiøst”

Hvis vi skal holde os sunde og raske, er det vigtigt, at vi får den bedste viden om hvordan, siger Anja Olsen, som er forsker hos Kræftens Bekæmpelse. Hun bliver bekymret, når regler om kost og træning er for rigide. Der er nemlig mange veje til et sundt liv.

NAVN: Anja Olsen.

ALDER: 39 år.

UDDANNELSE: Cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet.

JOB: Seniorforsker i afdelingen for Kost, Gener og Miljø i Kræftens Bekæmpelse, står bl.a. bag undersøgelser af, hvordan fuldkorn, planteøstrogener, akryalmid og D-vitamin påvirker risikoen for at udvikle kræft. Medforfatter til bogen „Det gode helbred”, der udkom 12. marts på Politikens Forlag.

PRIVAT: Bor med sin kæreste, som er rådgivende ingeniør. Sammen har de to børn.

KOST & TRÆNING: Fuldkorn, grønsager, kylling, fisk. Cykler hver dag.

Hvorfor arbejder du med sundhed?

Fordi jeg er drevet af at forstå sammenhængen mellem kost og sygdom. Vores livsstil påvirker vores helbred, og i de store befolkningsundersøgelser, som vi laver i Kræftens Bekæmpelse, hvor tusinder af menneskers levevaner bliver kortlagt, kan man se hvordan. Fordi vi kigger på, hvad vi som mennesker faktisk gør og hvad dét så gør ved os.

Kan du gøre os sundere?

Jeg kan give dig informationerne, så du selv kan træe valget om, hvor sundt du vil leve – på et oplyst grundlag. Vores fokus på vores livsstil og sundhed har ændret sig helt enormt de sidste ti år, og ansvaret bliver lagt mere og mere ud til os selv. Vi har selv en opgave i forhold til at holde os sunde og raske og det, synes jeg langt hen ad vejen, er godt. Men så er det også virkelig vigtigt, at vi får de rigtige informationer om, hvad vi selv kan gøre.

Hvornår synes du, at sundheden kammer over? 

Når sundhed bliver et regime og nærmest religiøst. Hvor man f.eks. udelukker hvede eller mælk uden at være allergiker. Hvor man ikke tør spise kulhydrater, men til gengæld fylder sig med proteiner fra kød. Der er aldrig kun én vej til målet. At have en normal vægt er en af de vigtigste sundhedsparametre, men du kan jo selv skrue op og ned f.eks. på motionen i forhold til hvor meget og hvad du spiser. Hvis du løber maraton,

kan du spise betydeligt mere chokolade og holde vægten sammenlignet med en, der altid tager elevatoren. Jeg bliver altid bekymret, når folk siger, at der kun er én sandhed. Sådan er virkeligheden ikke set med mine forskerøjne.

Hvornår oplever du, at du gør en forskel?

Når jeg når et forskningsresultat, som kan have betydning for menneskers liv. Det er godt at opdage, når noget er skadeligt, så vi kan advare imod det. Men det er altså sjovere at opdage noget, der virker positivt. F.eks. planteøstrogenet enterolakton, der findes i grønsager, bær og fuldkorn, hvor ny forskning antyder, at det øger chancen for overlevelse, når man har brystkræft. Og vi ved nu med sikkerhed, at det er godt at spise fuldkorn, fordi fibrene og andre indholdssto

er beskytter og virker forebyggend mod kræft og en hel stribe af andre livsstilssygdomme.

Hvad er den største sundhedsmæssige risiko for kvinder?

Overvægt. Uden tvivl. Og det gælder selvfølgelig i lige så høj grad mænd. Overvægt øger din risiko for diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme og en lang række kræftformer markant. At holde dig slank er det sundeste, du kan gøre for dig selv bortset fra ikke at ryge, selvfølgelig. Det vigtige er bare, at måden, du holder dig normalvægtig på, ikke i sig selv er usund.

Hvad er den største misforståelse om sundhed?

At der kun findes én opskrift. Og at kost kan fungere som medicin. Jeg oplever tit, at folk beder mig om meget konkrete råd i stil med: „Hvis jeg spiser 200 gram ingefær hver dag, bliver jeg så rask?” Og det skaber frustration, at jeg ikke kan sige ja. Men sådan er virkeligheden ikke. Sammenhængen mellem kost, sundhed og sygdom er ekstremt kompleks. Men vi kan give nogle overordnede råd, nemlig: 600 gram grønt og frugt. Fuldkorn. Motion. Normal vægt. I virkeligheden har vores indsigt rykket sig meget lidt de sidste mange år jeg tror, at vi har fundet „de vise sten”. Resten er bare justeringer, hvor vi måske rykker lidt rundt på rækkefølgen omkring, hvad der er vigtigst.

Hvad bliver det nye på sundhedsfronten?

Vores bakterieflora i tarmen. Balancen i vores tarmbakterier har stor betydning for, hvordan vi optager eller ikke optager næringsstoerne i kosten og for, hvordan vores immunsystem fungerer. Meget større betydning end vi hidtil har været klar over. Der begynder at komme forskningsresultater omkring det nu, og om få år tror jeg, at det område vil få rigtig meget opmærksomhed. Det er jo sådan set hele omdrejningspunktet for kost og sundhed for det nytter ikke ret meget, at du spiser den helt rigtige kost, hvis din krop ikke optager næringsstofferne.

Hvor sundt lever du selv?

Relativt fornuftigt. Jeg spiser i det store og hele efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg får det grønt og frugt, jeg skal have. Morgenmaden er havregryn eller ruggryn. Fuldkornsrugbrød er også fast på programmet, selv om jeg kæmper lidt med min søn om antallet af spegepølsemadder, som han elsker, for jeg vil helst undgå det forarbejdede kød, som pålæg er. Rødt kød kan jeg faktisk rigtig godt lide, men jeg forsøger at holde mig til de maks. 500 gram om ugen, som er anbefalingen. Så må det være fisk og fjerkræ resten af tiden. Motion er min akilleshæl, for med fuldtidsjob og to små børn har jeg svært ved at nå det. Men jeg cykler seks-otte kilometer hver dag, så jeg får vel den halve times fysiske aktivitet, som vi minimum skal have.

MINE BEDSTE TIPS

1. SPIS MASSER AF FULDKORN & GRØNSAGER.

Fibrene fra grønt og fuldkornsprodukter beskytter kroppen og virker forebyggende mod kræft og en hel stribe af andre livsstilssygdomme. Med et par skiver fuldkornsbrød og en stor portion havregryn om dagen får du nok fuldkorn. Grønsager alt er bedre end ingenting. Men prøv gerne at nå op på 600 gram grønt og frugt om dagen.

2. HOLD EN NORMAL VÆGT.

Overvægt øger markant din risiko for alvorlige sygdomme som diabetes 2, hjertekar- sygdomme og en lang række kræftformer. Men hold vægten på en sund måde hvor du spiser varieret efter kostrådene og ikke tænker på kulhydrater, proteiner og fedt der findes sunde og usunde kilder til alle tre. Find din egen balance mellem, hvor meget motion du dyrker og hvad du så kan spise og stadig holde vægten.

JACOB SØNDERGAARD TRÆNER & COACH: „Sundhed skal være sindssygt simpelt…

… ellers holder de gode vaner ikke i længden,” siger personlig træner og coach Jacob Søndergaard, som bl.a. har haft kronprinsesse Mary blandt sine klienter. Hans erfaring er nemlig, at vi reelt kun kan ændre to til tre vaner i vores livsstil så det gælder om at vælge de rigtige.

NAVN: Jacob Søndergaard.

ALDER: 35 år.

UDDANNELSE: Bachelor i idræt fra Odense Universitet. Har en række uddannelser inden for fysiologi, ernæring, træning og coaching bl.a. Bio Signatureinstruktør, Z-Health & Coaching Management.

JOB: Personlig træner, coach og foredragsholder. Har desuden firmaet „Jacob Søndergaard Executive Health & Performance Training”. Se jacobsondergaard.dk

PRIVAT: Kæreste med Anna Bogdanova, som er personlig træner. Sammen har de en søn.

KOST & TRÆNING: Masser af kød og grønsager. Træner tre-fem gange om ugen, bl.a. terrænløb, kettlebells og kropshævninger.

Hvorfor arbejder du med sundhed?

Jeg kan ikke lade være. Det er mit job, min interesse min livsstil. Jeg vil gerne nå folk med enkle budskaber, som de har en realistisk mulighed for at bruge i deres liv. Det er her, vi som sundhedseksperter tit begår den største fejl vi gør det for svært og kompliceret at leve sundt. Og så giver folk op.

Kan du gøre os sundere?

Jeg kan gøre det enkelt for dig at træe sunde valg. Og det er efter min erfaring det eneste, der virkelig virker. Folk har ufattelig svært ved at ændre på mere end en til to ting i deres livsstil.

Så det er sindssygt afgørende, hvad vi fortæller folk, at de skal ændre på. „Træn regelmæssigt, hårdt og kort” plus „Spis flere grønsager” er i sidste ende, hvad de fleste kan overkomme både at gå i gang med og at gøre til en fast del af deres rutiner.

Hvad er dit bedste sundhedsråd til kvinder?

Hold dig fra low carb-kost, hvis du er kvinde, slank, træner meget og er i rigtig god form. Din krop har brug for den hurtige energi i kulhydraterne og skal arbejde alt for hårdt for at hente det i f.eks. stenalderkosten, som primært består af proteiner og fedt. Jeg har tit set, at især veltrænede kvinder simpelthen får humørsvingninger og bliver kede af det, når de spiser low carb.

Hvad er den største misforståelse om sundhed?

80/20-reglen. Det er én stor misforståelse, når den bliver udlagt som: „Du skal bare leve ekstremt sundt efter alle forskrifter 80 procent af tiden, f.eks. alle ugens fem dage, så kan du „synde” i weekenden, dvs. de sidste 20 procent.  Nej! Der er ingen, der lever sådan. Medmindre de har en spiseforstyrrelse. For det er ikke realistisk, at vi i længden kan indrette vores lyst efter et regelsæt, hvor nydelse skal parkeres, indtil det bliver lørdag og tilladt igen. Lad os få 80/20-reglen tilbage til det, som den egentlig står for: Nemlig at 20 procent af det, du gør giver dig 80 procent af dit resultat. Det er de første 20 procent de få, enkle sunde valg, du træer, der rykker dig og gør en kæmpe forskel i den sidste ende. F.eks. at spise kød om morgenen, drikke to-tre liter vand hver dag, slukke for computeren klokken 20 og som kvinde maks. få to genstande om ugen.

Hvad bliver det nye store fokusområde på sundhedsfronten?

Skræddersyet sundhed og ekstremt individuelle løsninger. Herhjemme kan du nu købe DNA test, der viser, hvilken type kost og træning din krop vil respondere bedst på. Det er spændende, men efter min mening kun egnet til elitesportsfolk og mennesker, der virkelig er parat til at handle på den viden, de får. Når det drejer sig om sundhed, er min erfaring, at det eneste, der holder i længden det er det, vi faktisk kan lide at gøre.

Hvor sundt lever du selv?

Jeg fungerer rigtig godt på kød og grønsager. Jeg juicer meget og laver f.eks. en grønsagsjuice med bladselleri, æble, agurk, spinat, ingefær og citron, som jeg drikker både til morgenmad og frokost. Det kan også være en omelet med æg, spinat og fløde. Aftensmaden er måske så en stor bøf med smør eller fløde. Jeg kan godt lide monomeals, hvor det enten er ren kulhydrat eller protein. Alt er økologisk hos os, og vi spiser generelt så rent og så lidt forarbejdet som muligt. Dvs. ikke kødpålæg og fløde frem for skummetmælk. Kroppen kan ikke finde ud af at omsætte forarbejdede fødevarer. Jeg træner typisk tre til fem gange om ugen i varieret tempo. Jeg tager hensyn til, hvordan min søvn var natten i forvejen, og om jeg generelt er oplagt. I øjeblikket er det en halv times løbetur med hunden i skoven, hvor jeg kombinerer med kropshævninger

MINE BEDSTE TIPS

1. VÆLG DINE KAMPE. Du behøver ikke at gøre alt perfekt. Hvis 600 gram frugt og grønt om dagen er for meget for dig, hvad kan du så gøre i stedet? Vi er underlagt en masse råd og „regler” om, hvordan vi skal leve men problemet er, at vi ikke selv mærker efter.

Mærk efter: Hvordan har du det, når du vågner? Frisk? Eller skal du justere på rutiner omkring  Hvad har du lyst til at spise i løbet af dagen, og hvordan har du det, når du har spist? Godt og med god energi? Eller gør din kost dig træt og oppustet. Og kan du prøve at spise noget andet i stedet. Mærk efter i din krop. Den fortæller dig faktisk meget tydeligt, hvad der virker godt for dig, og hvad der ikke gør.

2. SOV NOK.

Få en ordentlig søvn og få nok af den. Vi har en masse hormoner, som følger en 24-timers døgnrytme i forhold til bl.a. lys og mørke. Hormonerne er koden til, hvor godt eller dårligt kroppen responderer på f.eks. træning, søde sager og fedtforbrænding. Hvis vi forstyrrer den rytme ved at gå for sent i seng og sove for lidt, så kæmper vi mod vores egen krop og får ikke det maksimale udbytte af de sunde ting, vi forsøger at gøre.