Elsebeth Egholm traf en stor beslutning – og nu er hun bange for at fortryde
Alder giver menneskelig indsigt og visdom, mener
forfatter Elsebeth Egholm. Dog føler hun også en
øget usikkerhed omkring, hvad hun mon magter i
fremtiden. For eksempel er det en sorg, at hun ikke
tør få en ny hund, når Django dør. Og hvad med
lejligheden på Gozo – skal den sælges?
Det er 10 år siden, Elsebeth Egholm sidst dykkede ned i universet omkring kriminalreporteren Dicte Svendsen, som hun har skrevet 11 bøger om. Men for et par år siden kunne hun mærke, at det var det helt rigtigt tidspunkt at skabe endnu et spændingsfyldt drama i rækken.
Dicte Svendsen huskes af mange levendegjort af Iben Hjejle i TV 2's krimiserie ”Dicte”, og nu sidder Elsbeth Egholm med endnu en færdig bog i hånden: ”Det første offer”, som er bind nummer 12 i serien.
"Jeg bruger jo Dicte til at forholde sig til, hvad der sker i verden af stort og småt. Lige nu sker der virkelig meget, og det har der faktisk gjort i de seneste 10 år, hvor hun har ligget i dvale."
"Der var mange ting, der havde hobet sig op hos mig, som jeg følte, hun skulle på banen for at tage stilling til. Alt fra fake news til det forfærdelige angreb i Israel og de mange gidsler, der blev taget efterfølgende."
"På den måde bliver handlingen i bogen noget, der optager os alle sammen, og det er vigtigt for mig, når jeg skriver en bog. Der skal være noget at sige," fortæller Elsbeth Egholm og henviser til handlingen, hvor den garvede journalist denne gang bliver hvirvlet ind i konflikter omkring Israel/Palæstina og ikke mindst en kidnapningssag af en lille jødisk pige.
I bogen bruger hovedpersonen også tid på at spekulere over sin egen relevans. Hun er blevet ældre, og er der så egentlig stadig brug for hende, og det hun kan bringe til bordet? Det er en afspejling, næsten én til én, af Elsbeth Egholm selv. Lige om lidt fylder hun 65 år, og det sætter tanker i gang hos forfatteren.
"Ligesom Dicte er spændt på, om hun stadig er relevant i sit arbejde som journalist, er jeg da også spændt på, om den her bog vil sige nogen noget. Og hvem den vil sige noget. Hvem vil læse den?"
"Jeg har selvfølgelig min trofaste læserskare, men jeg kender jo tallet. Jeg ved, at jeg fylder 65 lige om lidt, så skulle jeg egentlig hellere pakke sammen nu og så sige: "Det var så det"? For er der overhovedet nogle af de tanker, jeg gør mig, som kan bruges af nogen, andet end dem, der er ældre end mig selv?," siger Elsebeth Egholm.
Det værste, hun kan forestille sig, er, hvis nogen kunne finde på at sige, at hun er blevet gammel, eller er faldet af på den som forfatter.
"Derfor gør jeg mig altid umage for at skrive noget, der er kød på, og som handler om noget, der er vigtigt for os alle sammen. Jeg vil ikke ulejlige læserne med en ikke-historie."
Udover at skrive, er Elsbeth Egholm en passioneret klaverspiller. Lige
nu spiller hun på en sonate af Beethoven, som hun har øvet sig på det
seneste halve år. – Når jeg skriver, er det hele ord. I musikken er der
ingen ord, men der er nogle dybere historier, der gemmer sig. Jeg finder
hele tiden nye oplevelser i musikken.
Øget indsigt
Når Elsebeth Egholm får tanker om sin egen relevans, ser hun på, hvad det egentlig er, hun synes, hun giver videre med sine historier.
"Og så tror jeg, at jeg stadig har noget at give til de yngre generationer. Aktuelt i denne bog om kildekritik, og hvor vigtigt det er at søge baggrundsviden på overfladiske nyheder og tjekke de fakta, man får serveret"
"Gå på biblioteket, læs bøger og vid, at alle har et budskab, de vil af med. Der, tror jeg godt, at jeg kan bruges til noget," siger Elsebeth Egholm, der har et hurtigt svar på, hvad hun i det hele taget synes om at blive ældre.
"Jeg kan godt lide at blive ældre og føle, at jeg bliver klogere. Alderen giver en menneskelig indsigt. Det ligger jo i sagens natur, at man får en forståelse for alle aldre, når man selv gennemlever dem."
"Jeg kan godt huske, hvordan det var at være 12 og 16 og 25, og selvom det ikke er det samme i dag, så er der alligevel noget almenmenneskeligt. Vi bliver kede af det, vi bliver sårede, vi bliver glade, vi blive forelskede og vi har drømme, som vi kæmper for at få opfyldt," siger Elsebeth.
Hun føler, at der følger en både større og mindre sikkerhed med alderen.
"Jeg har en større sikkerhed med hensyn til, hvad jeg selv mener om ting. Hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Samtidig følger der en usikkerhed med omkring, hvad jeg magter. Kan jeg sige ja til det her lange projekt? Kan jeg tage den her lange rejse? Der er nogle ting, jeg efterhånden godt ved, at jeg skal holde mig fra, og det kan være svært at acceptere."
Elsebeth Egholm bringer sin 12-årige labrador Django op som eksempel.
"Han lever jo ikke mange år endnu, og når jeg så overvejer, om vi engang skal have en ny hund, siger min kæreste til mig, at jeg jo skal tænke på, at vi skal kunne gå med den de næste 12 til 13 år. Og det, er jeg ret sikker på, kan give nogle problemer, og derfor skal jeg selvfølgelig ikke have hund igen. Det tør jeg simpelthen ikke."
Annonse
"Men det er en stor sorg, og det er sådan nogle bekymringer og tanker, som pludselig kommer ind i ens liv. Samtidig giver det jo også nogle muligheder for at leve et andet liv, som vi også gerne vil. Man kan ikke få det hele."
Når Elsebeth Egholm
starter på en ny bog,
er det vigtigt, at den
gode historie omfavner
spændende tvist,
overraskelser og
konflikter. Men også at
den har noget aktuelt
over sig, som hun kan
nuancere igennem
bogen.
Blå bog
Elsebeth Egholm er 64 år og
forfatter til en lang række
romaner. Hun debuterede i
1999 med ”De fire kvinders
klub”, og første bind om
Dicte Svendsen ”Skjulte
fejl og mangler” udkom i
2001.
Hun har gået flere
år på konservatoriet og er
uddannet journalist. Bor i
Aarhus og er kæreste med
forfatter Jürgen Klahn, som
har tre børn og to børnebørn.
Aktuel med 12. bind i Dicte
serien ”Det første offer”.
Et svært valg
Lige nu står Elsebeth Egholm også i en brydningstid med en anden stor kærlighed, der har været i hendes liv de seneste 35 år. Den maltesiske ø, Gozo, der er den næststørste af Maltas beboede øer.
I 1990 mødte hun sin første mand, Philip Nicholson, der også var forfatter, her. Da han døde af kræft i 2005, valgte Elsebeth Egholm at bevare kontakten til stedet og købte derfor året efter en ny lejlighed på øen.
Hun kommer der gerne tre til fire gange om året, og hun trives i det tempo, der går langsommere end hjemme i villaen i Aarhus. I den maltetiske lejlighed bimler klokkerne fra den lokale kirke lige på den anden side af vejen. Hver time. Og ret højt. Men Elsbeth Egholm hører det ikke mere.
Hun hører heller ikke de mange haner, der med nikkende hoveder går omkring i landsbyen, eller i hvert fald kun som en hyggelig baggrundslyd. Og tålmodigheden, der er et must at medbringe, når hun besøger byens slagter, er også blevet så meget en vane, at hun ikke tænker over det mere.
"Gozo er en blanding af moderne og gammeldags. Folk på øen er nemme at komme i kontakt med, fordi de taler engelsk, men de er samtidig meget traditionelle, og for mig er det utrolig charmerende, at det hele er så langt væk fra den verden, jeg kommer fra."
"Jeg skal både med fly, færge og bil for at komme dertil, så jeg føler mig virkelig langt væk, når jeg først er ankommet," fortæller Elsebeth Egholm, der gennem de mange år har brugt stedet som sit private forfatterrefugium.
"Da jeg købte lejligheden, gjorde jeg mig ikke de store tanker om, hvad jeg skulle bruge den til. Jeg ville bare gerne bevare forbindelsen til øen, men jeg er endt med at have skrevet mange af mine bøger dernede."
"Jeg nyder at være der, og jeg har det godt, når jeg er der, fordi jeg kommer ned i gear. Livet leves på en anden måde der, end i Danmark, og jeg elsker at sidde ude om aftenen og bare nyde stilheden," siger Elsebeth Egholm, der dog efter sit seneste besøg på øen tilbage før jul, valgte at sætte lejligheden til salg.
Annonse
Et valg hun netop nu går og tænker over, om måske er forkert.
"De er begyndt at bygge mere på øen, så jeg er ved at miste min ellers elskede udsigt, og så har jeg altid dårlig samvittighed, når jeg skal flyve. Men nu er jeg begyndt at savne at være dernede, så nu ved jeg ikke, om jeg overhovedet ønsker, at den bliver solgt. Vi må se, hvordan jeg reagerer, hvis der kommer en køber."
"Det er besøgene i min faster Thyras
have. Hun havde en gammel villa ved
Nyborg Havn, og hun var sådan en
Pippi Langstrømpe-agtig type. Hun
havde været gift, men hendes mand var
blevet stanget ihjel af en tyr, som var
en meget dramatisk fortælling for os
børn."
"Hun havde ikke selv nogen børn,
men vi kom der hver søndag og fik
kaffe på verandaen. På sommerdagene
var der altid masser af familiemedlemmer i hendes hus. Og jeg er et stort
familiemenneske, så det var virkelig
hyggeligt og sjovt."
2. Hvad laver du på den bedste
sommerdag?
"Så går jeg tur med hunden i skoven i
den svale skygge eller sidder udenfor
og spiser jordbær. Jeg elsker at gå
rundt i bare tæer og drikke et glas vin
og bare slappe af. Det kan også være,
jeg spiller lidt klaver. Danmark er skøn
om sommeren."
3. Hvad er den bedste sommermad, du
kan få serveret?
"Jeg kan rigtig godt lide sommerfisk. Små sprødstegte makreller er så lækre
med nye kartofler. Jeg er også en sucker for alle sprøde sommergrøntsager og
så selvfølgelig jordbær med fløde."
4. Hvilken ferie er den bedste, du har
været på?
"Min afdøde mand var britisk, og en
del af hans familie havde slået sig ned
i Zimbabwe i Afrika, og dem besøgte
vi en sommer. De havde en husbåd til
feriebrug på Lake Kariba, som faktisk er
en kæmpe kunstig sø mellem Zambia
og Zimbabwe."
"Det var helt fantastisk
at sejle ud med husbåden for at fiske
Tiger Fish og sidde og spise dem på
dækket, mens dyrelivet med krokodiller,
flodheste og elefanter var lige foran os.
Det var en stor oplevelse."
5. Har du en sommerflirt, du kan
huske?
"Da jeg var 24, mødte jeg Tom fra
Amerika i Grækenland. Det var en stor
sommerforelskelse. Jeg skulle til at
starte på journalisthøjskolen, og han var
journalist. Hans far havde en avis i Californien."
"Jeg faldt for ham, fordi han var
virkelig charmerende, og vi havde fælles
interesser. Og så sol, sommer, strand og
Grækenland. Vi sås faktisk igen efterfølgende, men det blev aldrig til mere."
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.