Af Christina Bølling
Hjernen
Spænding, sårbarhed og den pirrende følelse et gys eller en alvorlig forskrækkelse udløser i os, vækker vores dybeste instinkter. Det er kort sagt reptilhjernen, der bliver aktiveret. Den (over)tager styringen i stedet for den "tænkende", logiske hjerne, og aktiverer også det limbiske system, som blandt andet står for hukommelse, følelser og instinktiv adfærd. Gys betyder, at aktiviteten flyttes fra et hjernecenter til et andet, og måske giver skiftet i sig selv et kick, mener nogle hjerneforskere.
LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du spiser fast food
Humøret
Hvorfor ser vi gysere? Fordi vi elsker det! Vi bliver simpelt- hen glade af at få en mængde forskrækkelse. Der er dog stor forskel på, hvor meget – eller lidt – der skal til at gøre os bange. Hjernescanninger af mennesker, der lige har været udsat for gys, viser, at deres tolerancetærskel er højere. Blandt andet fordi kroppen gennemgår en slags stress-kalibrering efter at være blevet forskrækket. I en amerikansk laboratorieundersøgelse (hvor man havde lavet et rigtigt rædselskabinet til deltagerne) målte forskerne humøret hos deltagerne før og efter på en skala fra et til ti. Det steg fra syv til ni efter gyset.
Stress
Pudsigt nok falder dit stress-niveau adskillige trin efter at have set en gyser eller en tur i spøgelsestoget. Forklaringen er både fysiologisk og psykologisk, fordi det at blive bange minder lidt om kroppens reaktion, når vi dyrker motion: Først oplever kroppen et pres fysisk og psykisk, hvor hjertet slår hurtigere, pulsen stiger og vi kommer op på dupperne, bagefter, når spændingen slipper, frigives velværehormoner.
Socialt
Antropologer og sociologer beskriver frygt som en social følelse, der skifter afhængig af tid og sted. Det er også forskellige ting, der skræmmer os som børn, når vi er unge og som ældre. Alle er dog grundlæggende bange for mørke, smerte, for at miste fodfæste/falde ned og for at blive overmandet. Samtidig kan det at føle sig bange sammen forstærke bånd mellem mennesker.
Fysisk
Kan man dø af skræk? Ja, det kan man faktisk. Du kan få hjertestop, hvis dit hjerte
er svagt, men som regel er der tale om en forbigående fysisk stressreaktion, hvor kæmp- eller flygtinstinktet, som findes i os alle, slås til som et HFI-relæ. Der sprøjtes bogstavelig talt hormoner ud i kroppen – og en del af dem ryger direkte ud i vores organer, blandt andet til nyrer og urinveje, der forbindes med frygt i alternativ medicin.
LÆS OGSÅ: Disse 4 vaner gør dig tyk
LÆS OGSÅ: Her er midlet mod aftensnacking
LÆS OGSÅ: Vi tester 1 måned uden alkohol