Fokus på madfusk - Bliver du snydt i supermarkedet?

JUICE ER HOVEDSAGELIGT

DET TROR DU, AT DU KØBER: Når der står appelsin- eller æblejuice på kartonen, er det nærliggende at tro, at det, du køber, er frugt, der er blevet presset, hvorefter saften er hældt på karton. Sandheden er dog ofte en anden.

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Definerer du juice som presset frugtsaft, så har en stor del af den juice, du kan købe i supermarkedet ikke særlig meget med juice at gøre, siger kampagnechef i Aktive Forbrugere, Klaus Jensen. Ifølge ham er størstedelen nemlig fremstillet af koncentrat. Det vil sige, at producenten har presset frugten, dampet vandet fra den og frosset koncentratet ned, hvorefter det er blevet blandet op med vand.

− Der er en kvalitetsforskel. Friskpresset juice er friskere og har mere smag. I det hele taget kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om juice, når det er fremstillet på koncentrat og dermed tilsat vand − er det i virkeligheden ikke nærmere saftevand? Jeg mener, at det er en tilsnigelse at kalde det juice, siger han.

SÅDAN ER REGLERNE: Ifølge Fødevarestyrelsen findes der da også to kategorier af juice: Juice og juice fremstillet af koncentrat, og det er dem, du skal holde øje med på varedeklarationen, fortæller jurist i Fødevarestyrelsen, Nina Læssø Jakobsen. − Den første er af bedre kvalitet end den anden. Derfor skal det tydeligt fremgå, hvis en juice er fremstillet af koncentrat.

„GAMMELDAGS” ER TIT FUP

DET TROR DU, AT DU KØBER: Gammeldags. Fremstillet som i gamle dage. Lavet efter original opskrift. Når der står udsagn som disse på emballagen, er det oplagt at tro, at varen er lavet efter gode gamle principper. Men det er ikke altid tilfældet.

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Ifølge Klaus Jensen fra Aktive Forbrugere har det et klart formål, når produkter prydet af gamle damer, stråtækte bondegårde og ord som gammeldags, ægte og original.

− Det opfattes som et kvalitetsstempel, fordi det signalerer, at det er ægte og originale råvarer, der er i, og at varerne reelt kan laves i ens eget køkken uden brug af farve-, aroma- og tilsætningsstoffer. Men sådan er det ikke. En pakke is med ordet „gammeldags” på emballagen kan f.eks. meget vel være lavet på vand, vegetabilsk olie og stabilisatorer og være tilsat gul farve for at få den til at se ud som en original flødeis, siger han.

SÅDAN ER REGLERNE: Reglerne på området er klare, siger Nina Læssø Jakobsen fra Fødevarestyrelsen.

− Hvis der står på et produkt, at det er lavet efter gammeldags opskrift, så skal produktet helt eller delvist være fremstillet på en måde, som man er gået bort fra i nyere tid, siger hun.

Det kan dog tolkes bredt, og derfor er det noget, styrelsen vurderer fra produkt til produkt.

ET RUGBRØD (næsten) UDEN RUG

DET TROR DU, AT DU KØBER: Når du køber et rugbrød, antager du sikkert, at det faktisk er lavet på rugmel, men er det nu også sandheden?

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Svaret er nej, hvis du spørger kampagnechef i foreningen Aktive Forbrugere, Klaus Jensen.

− I dag kan et rugbrød være mange ting. Nogle producenter skriver f.eks., at de er rige på fibre. Men hvad vil det sige? Der er også en meget stor forskel på sukker- og fedtindholdet samt andelen af rugmel, kerner og fuldkorn, siger han.

SÅDAN ER REGLERNE: Der skal dog være rug i et rugbrød, siger Nina Læssø Jakobsen fra Fødevarestyrelsen:

− Det er klart, at der skal være rug i et rugbrød, men der er ingen specifikke regler for, hvor meget eller hvor lidt. Det beror på en vurdering af det konkrete produkt, forklarer hun.

En ting er dog ikke til diskussion. Hvis en råvare bliver nævnt i selve navnet på produktet, skal det fremgå af ingredienslisten, hvor stor en procentdel af råvaren, der er i selve produktet. Altså skal der stå bag på dit rugbrød, hvor meget rugmel der faktisk er i, siger hun. − Det sikrer, at forbrugeren kan træffe et oplyst valg, når det kommer til produktets indhold.

ER DER SMØR I BEARNAISEN?

DET TROR DU, AT DU KØBER: Det er meget nemmere at købe en bearnaisesovs end at lave den selv, og når der står „bearnaisesovs” på pakken, så er det vel det, du køber. Eller hvad?

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Spørger du Klaus Jensen fra Aktive Forbrugere, er svaret nej. Han mener, at det kan diskuteres, om mange af de ting vi køber, reelt er det, de udgiver sig for at være.

− Når det gælder en række frysetørrede produkter som f.eks. pulversovse og en række pulverdesserter, kan man stille spørgsmålstegn ved, om det der er inde i pakken ikke har fjernet sig så meget fra de originale produkter, at det ikke længere er det samme, selv om det måske smager af det samme. F.eks. indeholder en hjemmelavet bearnaisesovs primært smør og æg, og det er der ikke meget af i pulversovsen, siger han.

SÅDAN ER REGLERNE: Ifølge Fødevarestyrelsen skal der en konkret vurdering til, før man kan sige, hvad et konkret produkt kan kaldes. Men det at det fysisk er i pulverform, er ikke nødvendigvis nogen hindring for, at man kan kalde det for f.eks. bearnaisesovs.

− Tingene udvikler sig, og det, man forstod ved en fødevare før i tiden, er ikke nødvendigvis det samme i dag. Det kan f.eks. betyde, at en sovs stadig kan kaldes bearnaisesovs, selv om produktet ikke indeholder æg, forklarer Nina Læssø Jakobsen. Leder du efter en bearnaise så tæt på originalen, skal du altså tjekke ingredienslisten for at se, om der er tilstrækkelig meget af de oprindelige råvarer i. Husk, at det, der står øverst, er det, der er mest af, mens det, der står nederst, er det, der er mindst af i varen.

DÅRLIGT KØD TIL OVERPRIS

DET TROR DU, AT DU KØBER: Du har sikkert hørt, at en engelsk bøf er et særligt lækkert stykke kød, men sådan er det ikke altid.

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Ifølge Klaus Jensen kan det betale sig at tjekke dit kød grundigt, før du køber det, for bøffen er ikke altid, hvad den giver sig ud for at være. − Der er en etableret praksis for, hvordan og hvorfra en engelsk bøf udskæres, men nu er nogle fødevareproducenter begyndt at sælge en dårligere kvalitet kød som finere udskæringer. F.eks. så jeg forleden en svinefilet a la mørbrad, der reelt set ikke har noget at gøre med en mørbrad, fortæller Klaus Jensen.

SÅDAN ER REGLERNE: Ifølge Fødevarestyrelsen er det vildledende, hvis man sælger et produkt med et navn, der svarer til en udskæring, der er fra et andet sted på dyret, end der hvor produktet er skåret fra.

− Man må f.eks. ikke sælge et produkt som skinkekølle, hvis det i virkeligheden er en skankekølle, siger Nina Læssø Jakobsen fra Fødevarestyrelsen.

KYLLINGEN ER 30 % VAND

DET TROR DU, AT DU KØBER: 100 % kylling.

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Kylling pumpet med vand. En stor del af det kyllingekød, du kan få i supermarkedet, bliver nemlig pumpet med vand, inden det når hylderne, siger Klaus Jensen.

− Det kan jo både være, fordi det forhindrer kødet i at blive tørt, men nok også, fordi vand er billigere end kød. Under alle omstændigheder bliver man snydt som forbruger, for man betaler jo for 450 gram kød og ikke 350 gram kød plus 100 gram vand, påpeger Klaus Jensen og siger, at han har set eksempler på kyllingekød, der havde et vandindhold på 30 procent.

SÅDAN ER REGLERNE:

Man må gerne tilsætte vand til kylling, men det skal fremgå, hvor meget vand der er i, fortæller Nina Læssø Jakobsen fra Fødevarestyrelsen og fortæller, at vandindholdet blandt andet står angivet på varedeklarationen som „lage”.

VANILJEYOGHURT UDEN VANILJE

DET TROR DU, AT DU KØBER: Når en vaniljestang pryder din yoghurtkarton, kan du vel forvente at finde masser af vanilje i selve yoghurten − eller hvad?

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Ifølge Klaus Jensen fra Aktive Forbrugere er der ofte meget stor forskel på, hvor meget en given råvare fylder på emballagen, og hvor meget den fylder i selve produktet.

− Kigger du nærmere efter, kan det meste af den vanilje, der er i yoghurten, være aromastoffer. Dermed har det, der er inden i produktet, ikke særligt meget at gøre med den vaniljestang, der er udenpå, og som indikerer, at produktet har et vist indhold af naturlige råvarer, siger han.

SÅDAN ER REGLERNE: Ifølge Nina Læssø Jakobsen fra Fødevarestyrelsen er det en vurderingssag, f.eks. hvor meget vanilje, der skal være i en fødevare, der benytter betegnelsen vanilje, og hvor der figurerer en vaniljestang på emballagen. − Det afhænger af produkttype. Men som udgangspunkt bør der være en eller anden form for vanilje i en yoghurt med et billede af en vaniljestang. Der er dog ingen regler for, hvor meget. Det må vurderes fra sag til sag, siger hun.

UDEN TILSAT SUKKER IKKE SUNDT

DET TROR DU, AT DU KØBER: Når du rækker ud efter en pakke, hvorpå der står „kun naturligt sukker” eller „ikke tilsat sukker”, er det nærliggende at tro, at sukkerindholdet ikke er så højt. Men det kan være meget langt fra sandheden.

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: Du kan ikke regne med, at fordi en vare ikke er tilsat sukker, så indeholder mindre sukker, siger Klaus Jensen.

− En figenstang er f.eks. ikke tilsat sukker, men takket været dets indhold af dadler og rosiner, så er sukkerindholdet enormt, siger han og fortæller, at du heller ikke skal ånde lettet op, når der står „30 procent mindre sukker” uden på en slikpose. – For hvad er det mindre end? En pose sukkerknalder? Det ved man jo ikke, mener han.

SÅDAN ER REGLERNE: Ifølge Fødevarestyrelsen er det tilladt at markedsføre en fødevare med, at den er „uden tilsat sukker“. − Det er dog på den betingelse, at fødevaren ikke indeholder ingredienser, som er tilsat på grund af deres sødende egenskaber. Et eksempel på sådan en ingrediens kan være frugtkoncentrat, som ofte tilsættes på grund af den søde smag. Hvis fødevaren i sig selv har et naturligt indhold af sukkerarter, skal sætningen „med et naturligt indhold af sukker“ også fremgå af mærkningen, forklarer Nina Læssø Jakobsen.

UDEN FARVESTOFFER – MEN MED ALT MULIGT ANDET

DET TROR DU, AT DU KØBER: En stor del af de produkter, du finder i supermarkedet, hævder, at de hverken indeholder farvestoffer eller konserveringsmidler. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er sundt.

DET KØBER DU I VIRKELIGHEDEN: − Selv om et produkt ikke indeholder nogle usunde ting, kan det jo sagtens indeholde andre usunde ting, fortæller Klaus Jensen.

SÅDAN ER REGLERNE: − Det er fint nok at skrive, at noget f.eks. er uden farvestoffer. Det fortæller jo kun, at produktet ikke indeholder farvestoffer og ikke noget om produktets øvrige kvaliteter, fortæller Nina Læssø Jakobsen.

5 tips til at undgå snyd i supermarkedet

Risikoen for, at du bliver snydt er langt mindre, når du rent faktisk ved, hvad du køber, så sæt dig ind i, hvad der står på varedeklarationen.

1. HVAD ER DER I? Ingredienslisten er altid rangordnet, så det, der er mest af i varen, står først. Den ingrediens, der står sidst, er altså den, der er mindst af.

2. FEDT. Hærdet, delvis hærdet vegetabilsk fedt er skidt for sundheden. Står det ikke på varedeklarationen, så gemmer det sig under indholdet af mættet fedt. Hold indholdet af mættet fedt på så lavt et niveau så muligt, så er du dækket ind.

3. SUKKER hører til under kulhydraterne og betegnes som sukkerarter. Hold mængden nede, hvis du vil undgå sukker.

4. SALT. Salt bliver ikke opgivet på næringsdeklarationen, men det betyder ikke, at det ikke er der. Tværtimod. For at finde mængden af salt i en vare skal du gange mængden af natrium med 2,5.

5. GÅ PÅ NETTET. Meget af det, der står bag på varedeklarationen er måske sort snak for dig, men på Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om e-numre og tilsætningsstoffer. Se foedevarestyrelswen.dk