Farvel til hedeture & ømme muskler: Forstå hormonterapi på 2 minutter

Hvad er hormonterapi?

– Hormonterapi betyder egentlig bare behandling med hormoner. Det kan være mange ting og for mange forskellige tilstande. Men typisk forstår vi det som behandling med kønshormonerne østrogen og gestagen efter, at en kvindes æggestokke er holdt op med at danne dem.

Hvad kan hormonterapi?

– Hormonterapi kan lette eller fjerne de symptomer, man kan få som følge af lavt østrogenniveau efter overgangsalderen.

Hvem har særligt gavn af hormonterapi?

– Man regner med, at cirka 20 procent af alle kvinder har minimale gener af overgangsalderen og ikke mærker andet end, at menstruationen holder op. De øvrige plages i varierende grad. Hvis symptomerne er generende, kan man overveje behandling med hormoner. Østrogen kan hjælpe på hedeture, nattesved, tynde, tørre og irriterede slimhinder specielt i underlivet og muligvis smerter i muskler og led. Behandling med østrogen forebygger også knogleskørhed. Gestagen gives kun for at forhindre, at livmoderslimhinden vokser vildt, hvilket kan give blødningsproblemer og med årene celleforandringer i livmoderen. Hvis kvinden har fået fjernet livmoderen, har hun ikke brug for gestagen.

Hvordan gives hormonterapi?

– Hormonerne kan gives som enten stikpiller eller creme til skeden, hvis formålet er at behandle dårlige slimhinder. Til hedeture og nattesved er det ikke nok. Så skal man give enten tabletter, plaster eller gel, der smøres på huden. Hormonterapi med plaster eller gel, hvor hormonerne altså optages gennem huden, har flere fordele i forhold til tabletter. Man skal bruge en betydeligt mindre dosis, og leveren påvirkes mindre af hormonerne. Det betyder, at der ikke dannes så mange af de blodbestanddele, der kan forårsage blodprop. Og så påvirker det heller ikke mængden af mandligt kønshormon, som kan have betydning for sexlivet.

Kan det være farligt?

– Raske kvinder under 60, der har haft deres sidste menstruation for mindre end 10 år siden, har flere fordele end ricisi ved at bruge hormoner. Ved ren østrogenbehandling er der ikke øget risiko for brystkræft, tværtimod er den muligvis mindre, end hvis man slet ikke tager hormoner. Ved langtidsbehandling med østrogen og gestagen er der en lidt øget risiko for brystkræft. Risikoøgningens størrelse svarer til, at hvis 1000 kvinder bruger østrogen og gestagen i et år, så vil mindre end én af dem få brystkræft som følge af behandlingen. Risikoen er mindre, end hvis man fx drikker to genstande dagligt eller lever et stillesiddende liv. Desuden er der kvinder, der har en øget risiko for sygdom i forbindelse med hormonterapi. Det gælder kvinder med visse leversygdomme, kvinder med arvelig tendens til blodpropper og kvinder, der har haft en blodprop. Der er dog ikke forskning, der tyder på, at det er farligt at tage hormoner, hvis man har brystkræft i familien.