Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

HPV vaccine
Foto: Getty Images

HPV vaccine

Her er alt, du bør vide om HPV-vaccinen

Er du også forvirret på et højere plan, når det kommer til HPV-vaccinen? Så er du ikke den eneste. Under halvdelen af alle unge piger lader sig i dag vaccinere mod virussen HPV, der kan give livmoderhalskræft, og det er blevet kaldt en medicinsk tragedie. For debatten omkring vaccinen og dens bivirkninger har fjernet fokus fra en dødelig sygdom, som faktisk kan forebygges.

Tænk, hvis man kunne lade sig stikke tre gange med en nål og nedbringe risikoen for en dødelig kræftsygdom med 70 %. Og tænk, hvis en sådan HPV vaccine oven i købet var gratis. Sådan er det i Danmark. Siden 2009 har piger mellem 12 og 18 år gratis kunnet lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft. En sygdom, som knap 9.000 danske kvinder lever med, som rammer 375 nye kvinder årligt, og som dræber 100. Alligevel styrtdykker antallet af unge kvinder, der vælger at tage imod den gratis HPV vaccine. Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut fra oktober 2016 valgte kun 43 % af årgang 2003 at tage imod tilbuddet. Blot to år tidligere var tilslutningen på 83 %. Historier om piger med symptomer, som de selv og deres familier mener er alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, har fyldt medierne, ikke mindst de sociale medier, og de har skabt frygt.

Det er bl.a. symptomer som kronisk træthed, voldsom hovedpine, kvalme, besvimelser og følelsesløshed i lemmerne, som for flere vaccinerede pigers vedkommende nærmest har invalideret dem eller i hvert fald gjort deres hverdag tæt på uudholdelig. Og da flere læger i TV 2-dokumentaren De vaccinerede piger fra 2015 stod frem med deres bekymring om, at der måske kunne være en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og pigernes lidelser, gjorde det kun pigerne og deres familier endnu mere overbeviste om, at der var noget helt galt.

På den ene side står videnskaben og sundhedsmyndighederne, som indtil nu ikke har kunnet finde bevis for, at vaccinen skulle være skyld i de alvorlige lidelser – men som på den anden side heller ikke fuldstændig har kunnet modbevise det. På den anden side står pigerne selv, som har følt sig som kastebolde i et sundhedssystem, de ikke føler har taget dem alvorligt. Tilbage står vi med en dødelig kræftsygdom, som ofte rammer yngre kvinder mellem 35 og 45 år, og med en HPV vaccine, som kan forebygge den, men som flertallet i øjeblikket vælger fra.

LÆS OGSÅ: Nu kan du teste dig selv for livmoderhalskræft i hjemmet

Farligt ikke at få HPV vaccine: Hver femte får keglesnit

Den udvikling er langt mere alvorlig, end vi er klar over. Det mener bl.a. Frede Olesen, som er dr.med. og professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

"Vi har en tilbøjelighed til at glemme, hvor alvorlig sygdommen egentlig er, og hvor mange tilfælde af livmoderhalskræft vi havde, før vi begyndte at screene (siden midten af 90'erne er alle kvinder mellem 23 og 65 år blevet tilbudt at blive undersøgt for celleforandringer hvert tredje år, red.). Dengang havde vi 1.000 tilfælde om året, hvoraf knap 500 døde. Det var en meget høj dødelighed. Og beregninger viser, at hvis vi ikke foretog de forebyggende undersøgelser, som vi gør i dag, ville tallet være endnu højere, nok omkring 2.000-3.000 tilfælde årligt. Over for det står, at vi har en vaccine, der har et forebyggelsespotentiale på over 70 %," siger Frede Olesen med henvisning til, at vaccinen beskytter mod de to typer af HPV, som bærer skylden for mindst 70 % af tilfældene.

Det kunne måske give anledning til at tænke, at når vi alligevel screener forebyggende og netop er blevet meget bedre til at opdage forstadier til livmoderhalskræft i tide og sætte ind med behandling, så er det vel nok? Hvorfor tage imod en HPV vaccine, som man er utryg ved, når man bare kan følge screeningsprogrammet? Netop den tankegang er en anden misforståelse, som Frede Olesen gerne vil have ryddet af vejen. De fleste kender formentlig en, der har fået et såkaldt keglesnit, eller har måske selv fået det. Et kirurgisk indgreb, hvor et stykke kegleformet væv med celleforandringer fjernes fra livmoderhalsen. Men der er langtfra tale om blot et mindre indgreb, mener han.

"Vi glemmer, at vi faktisk kegleopererer mellem 5.000 og 6.000 kvinder om året. Det svarer til omkring hver femte kvinde, da en fødselsårgang typisk er 25-30.000 kvinder. Det er ikke alene et problem pga. selve operationen, men også i form af belastning og nervøsitet ved kontroller, og fordi operationen kan have betydning for ens evne til at blive gravid og for graviditetens forløb og kan øge risikoen for at føde for tidligt," siger han.

I Danmark er over 500.000 kvinder vaccineret mod HPV, og heraf har 0,1 % indberettet alvorlige bivirkninger. Der er vel at mærke ingen dokumentation for, at de indberettede bivirkninger skyldes vaccinen. Men selv om der skulle vise sig at være en sammenhæng, er risikoen for at blive ramt af livmoderhalskræft 10 gange højere end for at få en alvorlig bivirkning. Det er nemlig 1 ud af 100 kvinder, eller 1 % af alle danske kvinder, der får livmoderhalskræft i løbet af deres liv.

Derfor vækker det stor bekymring hos Sundhedsstyrelsen, at så få lader sig vaccinere.

"Det er noget, vi tager meget alvorligt, og noget, vi bruger mange kræfter på at løse. Vi synes jo, at det er et enormt godt tilbud, at vi har en vaccine, der virker mod kræft," siger overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

De danske sundhedsmyndigheder er tidligere blevet stærkt kritiseret i forbindelse med deres håndtering af utilfredsheden over HPV-vaccinen. En af kritikerne er overlæge og leder af det såkaldte Synkopecenter på Frederiksberg, Jesper Mehlsen. Synkopecentret er ansvarligt for Region Hovedstadens særlige enhed for håndtering af mulige bivirkninger, 'Én indgang'. I 2015 stod Jesper Mehlsen sammen med bl.a. centrets læge Louise Brinth frem i dokumentaren De vaccinerede piger, hvor han luftede sin bekymring for, at der kunne være en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige symptomer, som flere piger henvendte sig med.

Han fastholder over for Eurowoman kritikken, som han især begrunder med den tidsmæssige relation mellem tidspunktet for vaccinationerne, og hvornår bivirkningerne er indtruffet – på trods af at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i en rapport i november 2015 rensede vaccinen for mistanken. Ifølge Jesper Mehlsen er der flere kritikpunkter til EMA's afgørelse, og han mener i øvrigt, at de danske sundhedsmyndigheder har håndteret kritikken af vaccinen dårligt, fordi de har "nægtet enhver mulighed for en sammenhæng og blindt accepteret EMA's afgørelse," som han siger. Men selv om Jesper Mehlsen hører til dem, der mener, at der er en "klar sammenhæng" mellem vaccinen og de alvorlige indberettede bivirkninger, bakker han grundlæggende op om vaccinen.

"Det er ærgerligt, at vi nu står i en situation, hvor der er skabt generel mistillid til HPV-vaccinen og muligvis også til andre vacciner. Jeg havde hellere set, at man havde sat HPV-vaccinationerne på pause, mens der blev arbejdet på at finde ud af, hvordan vi håndterer de mulige bivirkninger, og hvordan vi kan mindske konsekvenserne af de symptomer, pigerne klager over. Det er ærgerligt, fordi muligheden for at vaccinere mod en kræftsygdom har nogle fantastiske perspektiver," siger Jesper Mehlsen.

LÆS OGSÅ: Fokus på PMS: Kan du spise og træne dig PMS-fri?

Hvad fejler pigerne?

Men måske skal vi stoppe med at tale om pigernes lidelser som bivirkninger af HPV-vaccinen. Ifølge professor Frede Olesen ligger vaccinationsprogrammet mere eller mindre i ruiner netop pga. det store mediefokus på de udokumenterede bivirkninger.

"Vi har ikke noget som helst grundlag for at mene, at de her sygdomme er associeret med HPV-vaccinen," siger han.

Frede Olesen vil til gengæld gerne anerkende, at der er tale om alvorlige tilstande hos pigerne.

"Der er ingen tvivl om, at de her patienter har det skidt. Vi skal ikke gå og sige, at det bare er noget, der sidder mellem ørerne, eller på anden måde gøre det til en bagatel," siger han.

For mens flere piger har stået frem i medierne de senere år med fortællinger om, at de ikke føler sig taget seriøst i sundhedssystemet, er der efterhånden udbredt enighed om, at pigerne rent faktisk har det virkelig dårligt. Der er bare ikke enighed om årsagerne. Det skyldes ikke mindst, at symptomerne er så forskelligartede og uspecifikke, at det er svært at give patienterne en diagnose.

"Når vi rammes af noget meget alvorligt og noget meget uforklarligt, har vi en tilbøjelighed til at ville tilskrive det en begivenhed omkring os. Det kan være HPV-vaccinen, eller det kunne være borrelia eller noget helt tredje. Men den type sygdomme og tilstande, som patienterne selv mener er bivirkninger ved HPV-vaccinen, er særdeles velkendte i lægevidenskaben," siger Frede Olesen.

Han mener, at der er tale om det, man i lægevidenskaben kalder 'funktionelle lidelser'. Det er mistanken om denne forklaring, som ofte har været årsagen til, at mange patienter med formodede HPV-bivirkninger er blevet spurgt om psykiske og sociale forhold i familien, når de har henvendt sig med fysiske symptomer. Men funktionelle lidelser er ikke en psykisk sygdom i klassisk forstand, forklarer Frede Olesen.

Der er nærmere tale om en dybdegående forstyrrelse i hjernens måde at bearbejde symptomer på. Derfor vil professoren snarere kalde det en neurologisk sygdom på linje med fx sklerose. Hos folk med funktionelle lidelser flyver banale symptomer direkte gennem hjernen og bliver til alvorlige smerter for den ramte. Hvorfor ved man ikke. Men man ved, at det ofte udløses af situationer, hvor man er voldsomt belastet eksternt, fx en skilsmisse, en trafikulykke eller pga. stress. Det er altså ikke, fordi lægerne tror, at smerterne er indbildte, forklarer Frede Olesen.

Ifølge overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg er vi nødt til at acceptere, at man ofte ikke vil få en fuldstændig forklaring i forbindelse med et udredningsforløb for mistanke om HPV-bivirkninger.

"Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil hjælpe de her piger, men vi mener ikke, at den bedste behandling er, at man fastholder dem i troen på, at der er tale om en HPV-bivirkning," siger hun.

I dag bliver patienter med formodede bivirkninger i modsætning til tidligere informeret allerede hos egen læge om, at de i forbindelse med udredning på regionernes HPV-centre vil blive undersøgt 'bio-psyko-socialt', fordi årsagen måske kan være en funktionel lidelse.

LÆS OGSÅ: 12 geniale råd til en bedre menstruationsuge

Tid til selvransagelse

Spørgsmålet er nu, om der igen kan blive skabt tillid til HPV-vaccinen. En del af ansvaret ligger hos lægestanden, som Frede Olesen mener bør tage sin del af ansvaret for at genskabe tilliden.

"Jeg synes, at lægestanden for tit har en for nedladende tilgang til patienterne. Det er en kæmpe opgave at opbygge et tillidsforhold til en patient, så de ikke render til alle mulige alternative behandlere og tror, at smerterne forsvinder med C-vitamin-kure eller healing. Der har været for mange læger fremme og sige, at det bare er noget pjat, som pigerne bilder sig ind," siger han.

Den tilgang har fået store konsekvenser, mener Frede Olesen.

"Det betyder, at vi nu må regne med, at der kommer nogle årgange af ikke-vaccinerede kvinder, som kommer til at skulle have en kegleoperation, uden at der ville have været grund til det, hvis de bare var blevet vaccineret, og vi må regne med, at nogle vil få livmoderhalskræft, som kunne have været forebygget, og vi må regne med, at nogle af dem vil dø," siger han.

Overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen erkender, at også Sundhedsstyrelsen bærer sin del af ansvaret.

"Vi er helt med på, at vi ikke har fået kommunikeret budskabet om vaccinen ordentligt ud til befolkningen. Vi har ikke været gode nok til at være i øjenhøjde med dem, det handler om. Det har vi helt sikkert taget til efterretning," siger Bolette Søborg.

Men hun hæfter sig ved, at der i kølvandet på kritikken af håndteringen af mulige HPV-bivirkninger rent faktisk er kommet tiltag, der skal gøre det lettere for de få, der oplever alvorlige symptomer, som de frygter skyldes vaccinen. Bl.a. initiativet 'Én indgang', som skal samle ekspertisen ét sted, og ved at der nu er sat penge af til mere forskning i bivirkningerne ved vaccinen. Hun håber især, at budskabet om, at man for at få den bedst mulige effekt skal vaccineres, før man er seksuelt aktiv, bliver taget alvorligt.

"Jeg har indtrykket af, at mange lige nu venter og tænker, at de har god tid med deres eget barn. Men vi ved jo, at den seksuelle debut ligger omkring 16 år, nogle debuterer måske endnu tidligere, og det er ikke noget, man nødvendigvis deler med sine forældre som de første."

Hun forstår godt, at mange kan være bekymrede, men advarer alligevel mod at gå rundt om den varme grød for længe. Netop fordi livmoderhalskræft er så alvorlig en sygdom, og fordi fordelene klart opvejer ulemperne ved vaccinen.

"Når folk tænker, at de ville ønske, at de ikke skulle tage stilling, så tager de faktisk også stilling. For din datter kan blive smittet, første gang hun har sex, og så har du taget stilling, også selv om du håbede, at hun ville vente, til hun selv kunne tage valget om at lade sig vaccinere," siger hun.

Men på lidt længere sigt er Bolette Søborg alligevel optimistisk omkring vaccinens fremtid.

"Vi er håbefulde. Vi kan jo ikke tage bekymringerne fra folk, og jeg tror ikke på snuptagsløsninger. Der er ikke nogen, som skal have presset noget ned over hovedet. Vi skal hen imod det informerede valg."

Også Frede Olesen tror på, at udviklingen kan vendes. Han hæfter sig bl.a. ved, at sundhedsmyndighederne oplevede lignende skepsis omkring kighostevaccinen og vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, også kaldet MFR-vaccinen.

"Jeg tvivler på, at vi får det rettet op på de årgange, der er blevet tabt i det her forløb. Det tror jeg bliver svært. Men om 3-5 år er jeg sikker på, at der er fuldstændig styr på det her vaccinationsprogram." 

LÆS OGSÅ: Hvert år bliver flere tusinde kvinder gravide på p-piller

LÆS OGSÅ: Skal du vælge Hormonspiral eller kobberspiral?

LÆS OGSÅ: 11 myter om dit underliv: Hvad er fup & fakta?

Fakta om HPV vaccine

• I 2009 blev HPV-vaccinen tilføjet det danske børnevaccinations­program og er gratis for piger mellem 12 og 18 år. Drenge kan også have effekt af vaccinen, da HPV også kan give kræft i mund og svælg samt i analåbningen. Men vaccinen har størst effekt på piger og er derfor indtil videre kun gratis for disse.

• Der findes flere former for HPV-virus. Vaccinationen beskytter mod HPV 16 og 18, som antages at være årsag til over 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft.

• Det anbefales, at vaccinen gives før den seksuelle debut, men afhængigt af ens seksuelle aktivitet kan den godt have en effekt i en senere alder. Dog ikke lige så veldokumenteret. Spørg din læge til råds.

• I dag er 590.000 danske kvinder vaccineret. 2.241 har indberettet bivirkninger, heraf 958 alvorlige. Det svarer til, at 0,3 % af de vaccinerede har indberettet bivirkninger, og 0,1 % har indberettet alvorlige bivirkninger.

• Indberettede bivirkninger er ikke det samme som anerkendte bivirkninger. De indberettede bivirkninger bliver undersøgt enkeltvis hos Lægemiddelstyrelsen.

• I langt de fleste tilfælde har myndighederne vurderet, at det var 'mindre sandsynligt' eller 'utilstrækkeligt dokumenteret', at der skulle være en sammenhæng mellem symptomerne og vaccinen.

• Langt de fleste læger er enige om, at fordelene opvejer ulemperne. Det samme gælder Sundhedsstyrelsen, EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur), WHO og FDA (den amerikanske sundhedsstyrelse).

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Politiken.

Det skal du vide

Op og ned i HPV-debatten

• Debatten om HPV blussede for alvor op, da TV 2 i 2015 sendte dokumentaren De vaccinerede piger. Her stod 47 piger frem, som alle var overbeviste om, at de havde fået alvorlige bivirkninger som følge af HPV-vaccinen.

• I dokumentaren stod også flere læger frem med deres bekymring om en mulig sammenhæng mellem symptomer og vaccine. Flere piger er senere stået frem med lignende historier i medierne.

• Der har især været debat om en mulig sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige sygdomme som POTS, der giver udtalt træthed og besvimelser, og CRPS, som bl.a. giver smerter, nedsat bevægelighed og sanseforandringer.

• I november 2015 udgav Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, en rapport, der viste, at POTS og CRPS ikke forekommer oftere hos HPV-vaccinerede end ikke-vaccinerede.

• Det er generelt svært at sammenligne mulige bivirkninger på tværs af landegrænser. Bl.a. fordi pigerne vaccineres i forskellig alder, og fordi mulighederne for at indberette ikke er ens i alle lande.

• Det er et faktum, at et vist antal unge piger i løbet af deres teenageår vil få alvorlige sygdomme, fysiske eller psykiske, og at nogle af dem aldrig vil få en diagnose eller forklaring på deres symptomer. Det gælder, uanset om de er vaccinerede eller ej.

• Problemet ligger derfor i at finde ud af, om symptomerne optræder hyppigere hos vaccinerede end ikke-vaccinerede, men da symptomerne er meget forskelligartede og ikke let lader sig diagnosticere, er det tæt på umuligt at udrede fuldstændigt for lægerne.

• Flere og flere læger taler i dag om, at mange af pigerne lider af 'funktionelle lidelser'. En gruppe af sygdomme, der giver fysiske symptomer, som gør, at man ikke fungerer i dagligdagen, men hvor man ikke kender den præcise årsag. Det vurderes, at omkring 6 % eller 300.000 danskere har en funktionel lidelse.

Det skal du vide om livmoderhalskræft

• Livmoderhalskræft er en kønssygdom, som skyldes infektion med den seksuelt overførbare HPV-virus. HPV er så smitsom, at det ikke er nok at bruge kondom. Langt de fleste møder HPV på et tidspunkt i deres liv, men de udvikler ikke alle kræft.

• Hvert år får 15.000 kvinder konstateret celleforandringer, som er forstadier til livmoderhalskræft forårsaget af HPV. 6.000 kvinder opereres for forstadier til livmoderhalskræft.

• Hvert år rammes 375 kvinder af livmoderhalskræft, heraf dør 100 kvinder. Halvdelen er under 50 år. Omkring 1 ud af 100 kvinder vil blive ramt at livmoderhalskræft i løbet af deres liv.

• Alle kvinder mellem 23 og 65 år tilbydes en screening hvert tredje år, den såkaldte SMEAR-test. Indførelsen af screeningen har halveret forekomsten af livmoderhalskræft. Selv om du er vaccineret, anbefales det at følge screeningsprogrammet, fordi vaccinen kun beskytter mod 70 % af tilfældene.

Hvad nu hvis ...

• Hvis du (eller din datter) bliver vaccineret og oplever symptomer, som du tror skyldes vaccinen, skal du henvende dig hos egen læge.

• Din læge kan henvise dig til det center, der står for håndtering af HPV-bivirkninger i din region. Det kaldes også 'Én indgang'.

• Du vil blive undersøgt 'bio-psyko-socialt', hvilket betyder, at du undersøges fysisk, men at du også vil blive spurgt om psykiske og sociale forhold i forbindelse med udredningen.

• Alle kan indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på Meldenbivirkning.dk.

• Hvis du er i tvivl, om du skal tage imod vaccinen, så tal med din egen læge, eller ring til Kræftens Bekæmpelses nyoprettede HPV-linje. Læs mere på Cancer.dk/hpv-linjen.

Kilder: Politiken, TV 2, Kræftens Bekæmpelse og Funktionellelidelser.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Sygdom, Hpv vaccine og Kræft