Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

hvordan reagerer kroppen når du løber
Foto: Alamy

hvordan reagerer kroppen når du løber

Hvad sker der i din krop, når du løber?

Skal forkølelse løbes ud af kroppen? Og hvad med tømmermænd og søvnmangel? Vi har kigget på, hvad der sker i din krop, når du løber − og hvornår det egentlig er bedst at blive hjemme på sofaen. Og ja, det sker faktisk.

Det sker der…… i det første minut

Din store lårmuskel, quadriceps, dine lægge, dine akillessener, senerne i dine fødder og omkring 75 andre muskler i din krop har stemplet ind: Der arbejdes, og din fysiologi er tunet ind på sport: Det betyder, at dit hjerte slår, så der kan komme mere ilt rundt i kroppen og især ud i musklerne, som skal bruge ilt for at lave energi.

… efter tre minutter

Det kan godt være, at du følte dig lidt stiv i knæene, da du tog de første løbeskridt, men allerede nu er det bedre, ikke? Dine led er blevet smurt med ledvæske, din kropstemperatur er steget, og blodet bliver pumpet ud til musklerne − faktisk mindst dobbelt så meget i minuttet, som når du er i hvile. Det betyder også, at der ikke bliver sendt ret meget blod til dine organer, f.eks. er din mave og din fordøjelse sat på stand by.

… efter ti minutter

Nu begynder det at føles helt rart at løbe. Forklaringen er, at det aerobe stofskifte kører, dvs. at hjerte og lunger sender nøjagtig den mængde ilt ud til musklerne, som de har brug for, de får den mængde energi, de har brug for. Afhængigt af din form kan du løbe for evigt lige nu.

… på vej op ad bakke

Nu er det især forsiden af låret og læggene, der skal trække, det betyder, at de bliver „styrketrænet”. Det er fysisk krævende at flytte kropsvægten opad og samtidig holde tempoet, pulsen begynder at stige, og du er godt forpustet. Kroppen er ved at skifte stofskifte − du har ikke ilt nok til at tale = musklerne har ikke ilt nok til at arbejde aerobt. Kroppen tager reservetanken i brug, dvs. det anaerobe stofskifte. Hvor længe du kan holde, afhænger af bakkens højde og din form − men to minutters tid er meget normalt.

… de sidste 50 meter

Når du spurter, kan kroppen ikke følge med − så glem alt om ilt, det er ren overlevelse. Affaldsstoffet i vores stofskifte er CO2, og når du knokler, kan kroppen ikke nå at få det udskilt hurtigt nok, og det føles rigtig ubehageligt efter ganske kort tid. Hvorfor lide? For at vinde, selvfølgelig. Men for alle os, der løber for motionens skyld, er det også vigtigt at presse citronen til sidst, fordi det er spurterne, der flytter formen. Næste gang klarer du det lidt bedre, og lidt bedre, lidt bedre…

TILMELD DIG ALT FOR DAMERNES KVINDELØB LIGE HER

… når du træner til maraton

Du kan træne din krop op fra nulpunktet til maraton på et halvt år ved at træne rigtigt og forsigtigt − medmindre du er overvægtig eller har tendens til skader, hvor det er klogere at gå efter nogle andre mål først før 42,2 km. Allerede efter et par uger bliver du stærkere, du får flere lungekapillærer (så der kan blive ført mere ilt fra lungerne over i blodet), flere muskelkapillærer (så du kan arbejde hårdere), hjertet bliver mere effektivt, din energiomsætning i de såkaldte mitokondrier, som er cellens kraftværker, bliver markant bedre − og alt i alt tilpasser din krop sig belastningen i flot stil. Meeen, husk at spise og sove nok. Selv om du ikke har brug for ret meget søvn, så har du brug for mere, end du plejer, når du træner til maraton. Immunforsvaret reagerer på hård træning, hvis du ikke får sovet tilstrækkeligt. Hvis du f.eks. „kun” sover seks timer i stedet for at snuppe otte timer på langs, nedsættes immunforsvaret.

… når du løber med tømmermænd

Hvis de er rigtigt slemme, bliver du forhåbentlig hjemme på sofaen. At du kan løbe tømmermændene ud af kroppen, er en skrøne, for så skulle man jo kunne skubbe til forbrændingen, så sprutten blev fordøjet hurtigere. Men sådan fungerer leverens stofskifte ikke. Du forbrænder en genstand i timen, basta. Efter en tur i byen skal du ikke løbe før senere på dagen − efter du har drukket masser af vand hele formiddagen. Man skal hverken løbe langt eller hurtigt med tømmermænd, så du behøver ikke væskebælte til turen. Du kan eventuelt drikke vand med lidt salt, inden du går i seng, så væsken har noget at blive „bundet” til. Dehydreringen er det farligste ved at motionere dagen derpå. Løb også langsommere, end du plejer, for din balance og koordination er påvirket dagen derpå, og når tempoet er lavere, kan du også bedre lytte til kroppens signaler.

… når du er forkølet

Hvis du overhovedet kan løbe − og har lyst − er der ikke noget til hinder for at løbe, selv om du er snottet.

… når du er syg

Tommelfingerreglen er, at man godt må løbe, hvis sygdommen sidder „nord for halsen”, men til gengæld skal man holde sengen, hvis man har ondt i brystet, maven, underlivet, benene etc. Influenza skal man aldrig løbe på og heller aldrig, hvis du har feber.

… når du er ved at komme dig efter sygdom

Når du har ligget i sengen, er kroppen svag. Den skal have lov til at komme lidt forsigtigt i gang igen, før du sparker til kilometermæssigt. Konditionen bliver markant dårligere på blot få uger, men gudskelov betyder det psykologiske meget: Når du ved, at du har kunnet løbe fem kilometer uden pause, har du et forspring for den, der er i samme fysiske form som dig, men som ikke har prøvet at løbe fem kilometer i træk før. Husk: Start roligt op efter sygdom, glem alt om at prøve at indhente det forsømte. Sygdommen vil ofte føles på kroppen, som om du har trænet alt for hårdt, så giv den tid til at komme ovenpå.

… når du ikke har sovet

Søvn er ikke en luksus − det er en fysisk nødvendighed, især for atleter, siger James B. Mass, der er psykologiprofessor og forfatter til bogen „Power Sleep”. Når det gælder kroppens restitution, er søvn lige så vigtig − måske vigtigere − som det du spiser og drikker. Der er tegn på, at søvnmangel påvirker kroppens nedbrydelse af glykose, som musklerne bruger i restitutionsprocessen (se også punktet „… når du træner til maraton”).

… når du er gravid

Sandsynligheden for, at du er ude at løbe med de typiske graviditetssymptomer som følelse af tyngde i underlivet, kvalme, træthed og svimmelhed, er ret lille, så hvis du er ude at løbe, så hører du til de heldige gravide, der ikke er særlig plaget i første trimester. Faktisk siger kvindelige løbere, der har løbet igennem deres graviditeter, at det er langt hårdere at løbe i første del af graviditeten end senere. Et godt råd: Løb langsomt, nyd udsigten og glem ambitionerne − tre gode øvelser, du (også) kan bruge i dit nye liv som mor.

Se, hvad vi ellers skriver om: Løb