Slapt underliv er kvindens oversete lidelse
Næsten 50 procent af alle kvinder, der har født, lider af slapt underliv. En lidelse, der påvirker ens livskvalitet i en enorm grad, forklarer læger. Både når det kommer til sex, sport og muligheden for at komme af med sin urin.
Livet under navlen kan være en fantastisk konstruktion og kilde til både nydelse og nyt liv. Men det kan også volde alvorlige problemer, når tingene ikke fungerer, som de skal.
Når muskulaturen i underlivet bliver slap, og blæren ikke kan holde sig selv på plads. Eller når gode grin fører til dråber af urin i trusserne.
Desværre hører det ikke til sjældenhederne. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i journalen Menopause vil op mod 50 procent af alle kvinder, der har født, nemlig døje med slappe underliv og en nedsunken bækkenbund – det, man i faglige kredse kalder genital prolaps.
Og det er et problem, fortæller Rikke Guldberg, afdelingslæge og Ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.
- Det er ikke noget, man dør af, men det påvirker ens livskvalitet i allerhøjeste grad. Vi spørger altid dem, vi opererer, hvor meget det påvirker dem på en skala fra 1-10, hvor nul er ingen gener i det daglige, og 10 er værst tænkelige gener i det daglige. Mange af dem siger altså 8. Så det er en ret stor gene, siger hun.
For nogle kvinder føles det som om, de sidder på noget, der minder om en tennisbold eller sågar en håndbold, forklarer afdelingslægen. Andre vil også opleve, at deres underliv buler ud, eller at det føles tyngende.
- Nogle patienter fortæller også, at de er nødt til at tage fingeren ind i skeden og skubbe blæren op på plads for at kunne komme af med vandet, når de skal tisse, siger Rikke Guldberg og fastslår, at de patienter, hun ser, er så langt i forløbet, at de skal opereres. For langt de fleste kvinder vil symptomerne således være mindre udtalte.
Læs Kristinas historie
Da Kristina er 23 år, falder hendes blære ned. Hun tisser ufrivilligt i bukserne, og til sidst kan hun næsten ikke gå.
Lider i stilhed
Slap bækkenbund, slap skede, inkontinens og prolaps. Ordene bruges ofte i flæng, når problemerne med kvindens underliv skal begrebsliggøres. Men det er ikke altid det samme, der henvises til.
Kvinder, som lider af slaphed i underlivet, døjer nemlig ikke nødvendigvis med inkontinens, om end der er mange overlap mellem de to, forklarer Rikke Guldberg.
- For hvis nu blæren hænger ned i skeden i en lille hængekøje, som urinen kan samle sig i, så kan man opleve, at man tisser lidt ufrivilligt, siger hun.
Og det er lige netop her, at en af de store udfordringer ligger, mener afdelingslægen. Der er nemlig et stort tabu forbundet med underlivsproblemer blandt kvinder – særligt når det kommer til ufrivillig vandladning.
- Jeg tror, der er mange, som lider i stilhed, og som ikke ved, at man kan gøre noget ved det. Vi ved, at der er et kæmpe tabu forbundet med at tisse i bukserne, og hvis underlivet ikke er, som det skal være. Mange kvinder kan også have dårlig samvittighed over, at de ikke har knebet nok, og at det derfor må være deres egen skyld, siger hun.
Samtidig kan bækkenbundsproblemerne føre til tabuer i sexlivet. Skedeprutter, følelsesløshed og en skedevæg, der blokerer indgangen, kan nemlig betyde, at nogle kvinder helt holder op med at dyrke sex, fordi det simpelthen føles ubehageligt eller ligefrem pinligt, forklarer Rikke Guldberg.
- Nogle kvinder kan også opleve, at skeden er meget åben, hvis musklerne omkring skedeåbningen ikke er samlet helt eller er gledet fra hinanden efter en fødsel. Flere af mine patienter har for eksempel sagt, at de føler sig lige så åbne som en lastbilsgarage, og det kan gå ud over sexlivet, siger hun.
LÆS OGSÅ: Knib dig til et bedre sexliv
Der findes hjælp
En stor del vil opleve, at de kan komme problemerne – seksuelle såvel som praktiske – til livs med knibeøvelser eller gennem træning hos en gynobs-fysioterapeut.
Men for nogle vil slapheden være så udtalt, at de behøver lægefaglig behandling.
De nyeste tal viser, at der i 2016 blev udført 3.952 prolapsoperationer i Danmark, hvoraf 94% efterfølgende oplevede en bedring af deres gener.
Samtidig opereres omtrent 1.000 personer årligt for inkontinens, hvoraf nogle altså forventes at være forbundet til slaphed og nedsynkning i underlivet.
For langt de fleste, der døjer med inkonsistens, kan et relativt lille indgreb dog ofte forhindre den ufrivillige vandladning, forklarer gynækolog Christine Felding. En af mulighederne er en ringbehandling, der støtter det slappe væv.
Kan bølger være det nye alternativ?
I den seneste tid er også alternative behandlingsmetoder dukket op, som angiveligt kan afhjælpe både slaphed og stress-inkontinens.
61-årige Sally Walker er en af de kvinder, som har afprøvet metoden, efter overgangsalderen nedsatte følsomheden i og omkring hendes blære.
Nerverne fungerede ikke længere, som de havde gjort, og det betød, at Sallys blære nemt blev for fyldt, uden at hun mærkede til det. Ikke altid kunne hun nå til toilettet, før urinen begyndte at løbe.
- Og her det sidste års tid, siden jeg blev 60, har jeg oplevet et par episoder, hvor det simpelthen er umuligt at holde mig. Det er ikke sådan, at det vælter ud, men jeg når ikke toilettet, før det begynder at dryppe lidt, fortæller Sally, der til dagligt arbejder med hormoner og anti-age, og som derfor er interesseret i de behandlingsmuligheder, der gør, at kvinder kan ældres med styrke.
For at komme problemerne til livs, opsøgte hun behandlingsformen ThermiVa, der kun udbydes få steder i landet. Her blev en lille sonde ført op i Sallys underliv, hvor den varmede området op til omtrent 44 grader.
LÆS OGSÅ: Her er den ultimative orgasme-guide
- Det kan føles ubehageligt omkring blæren, fordi du føler, at du skal tisse. Og så går det over til at blive mere behageligt, fordi andre punkter i området stimuleres lidt, griner hun og fastslår, at en af fordelene ved behandlingen også er, at skeden bliver mere fugtig igen, hvilket gør, at sexlivet får en lille tak op - mildt sagt.
Mens alternative bølge-behandlinger er populære i udlandet – og særligt i Hollywood – tilbydes de dog kun få steder i Danmark.
Der er nemlig ikke videnskabelig evidens for, at behandlingerne virker, og derfor er det ikke en metode, der anvendes i det offentlige eller på landets hospitaler, fastslår Rikke Guldberg.
Også lægerne har svært ved at tale om kvinders underlivsproblemer
Det er ikke kun de berørte kvinder, der kan have svært ved at tale åbent om problemerne i de nedre regioner. En stor nordisk undersøgelse af inkontinens viser nemlig, at fire ud af 10 læger har svært ved at tale om de problemer, der foregår i kvindens nedre regioner.
Og det er intet mindre end en katastrofe, mener Rikke Guldberg, der peger på, at de mange mandlige læger kan være en del af problematikken.
- Min teori går på, at en stor del af de praktiserende læger er mænd. Og mænd har måske en anden tilgang til det. Samtidig kan kvinder også have svært ved at tale om deres underlivsproblemer, hvis de sidder over for en mandlig læge. Så jeg tænker, at der er mange facetter, der gør, at vi ikke taler om det, siger hun og fastslår, at hun gerne vil appellere til, at både læger og kvinder tør tale om problematikken.
Der er nemlig hjælp at finde, hvis man døjer med problemer i sit underliv.
Slaphed, prolaps og inkonsistens – sådan hænger det sammen
Slap bækkenbund og slap skede er de mere gængse udtryk for det faglige term genital prolaps, der henviser til tab af muskelstøtte i bækkenregionen.
Inkontinens er derimod en lidelse for sig, hvor patienten har vandladningsproblemer. Man kan både være inkontinent med urin eller afføring.
Der er et stort overlap mellem de to lidelser, men der er også en del, som ikke vil lide af begge.