Ulykkelig kvinde
Foto: Getty Images Få 5 gode råd til det sidste farvel.

"Jeg kan ikke sige farvel til min døende mor"

Hvordan siger du farvel til et menneske, som du ikke kan forestille dig livet uden? Skal du sætte alt på hold, indtil døden er trådt ind, eller forsøge at være både med den døende og fortsætte livet på samme tid? Daisy Løvendahl deler sine erfaringer fra mange dybe samtaler.

Da jeg gør klar til, at Viola kommer, tænder jeg stearinlys for at skabe en varm stemning på en kold dag. Det gjorde indtryk på mig, da hun i går sendte mig en sms med beskeden:

"Min mor er kommet på hospice, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal være i den sidste tid."

Viola ringer på døren, og jeg husker vores første samtale. Den handlede om karriere, kærligheden og manglen på lyst til hendes mand gennem næsten 12 år. Vi talte også kort om, at hendes mor havde cancer, men hun havde levet fint med det i flere år, så det fyldte ikke for Viola.

Hendes mor var frisk nok, hentede døtrene på 8 og 11 år en dag om ugen og var aktiv teatergænger med sine veninder.

"Der er ikke nogen tvivl om, at hun dør snart. Jeg ved bare ikke hvornår. Er det dage eller uger … ? Det er så pokkers svært at forholde sig til. Skal jeg ringe til mit arbejde og melde mig syg? Hvad med mine piger?"

Læs også: ”Min veninde og jeg er vokset fra hinanden”

Jeg nikker og siger: "Hele vores liv bygger på ideen om kontrol. Vi planlægger og afsætter tid. Men døden kan ikke planlægges eller sættes tid på. Den er essensen af det ukontrollerbare. Hvad gør det ved dig?"

Viola er tavs længe og siger så:

"Jeg kan bare ikke forestille mig mit kobberbryllup næste år uden min mor. Jeg giver hende min hånd, og der er stille mellem os en tid."

En dag ad gangen

"Måske kan jeg ikke regne ud, hvad der er bedst … For alt andet i mit liv er bare ikke vigtigt mere. Og alligevel er det."

Viola tørrer øjnene og sætter ord på følelsen af ansvar over for arbejdet, pigerne, Kasper, moren og hele verden. På at hele ideen om, at moren skal dø, bare føles så forkert. For selvom Viola er 47 år, har hun jo stadig brug for hende.

"Måske må jeg bare melde klart ud til alle, at min mor er døende, og så se på dag for dag hvornår jeg skal være med hende, tage på arbejde, og hvad jeg gør med pigerne."

Jeg støtter Viola i den tanke, for der er ikke en rigtig måde at være i den sidste tid på. Det kan både være givende og krævende at være sammen med den døende, så nogle gange er der også behov for at trække sig og tage sig af det, livet også indeholder. Vove at være i tæt kontakt med både afskeden og livet med dets hverdag på samme tid.

Læs også: Et liv med angst: ”Jeg troede, at sådan var mit liv bare”

Tal med den døende

Ved du, hvad din mor ønsker af sin sidste tid? Mit spørgsmål kommer af et ønske om, at Viola får holdt nærheden til sin mor. De har altid kunne tale godt sammen, så selvom det er svært at dreje samtalen fra håbet og fokus på at blive rask igen til afskeden, så er det vigtige samtaler at have.

Viola ryster på hovedet og siger, at det vil hun gøre. Da vi ses igen, er der gået to uger. Viola og hendes mor har haft mange gode stunder sammen. De har set billeder fra, da Viola var lille, og pigerne har besøgt hende. Hun har lagt to smykker til side, som pigerne skal have efter begravelsen, og der har også været tid til bare at holde i hånden.

Men de sidste dage er billedet ændret. Hun har flere smerter, sover mere, og Viola er blevet klar på, at hun ønsker at være der, når hun ånder ud, så hun tager ikke på arbejde mere, før hun er gået bort. Inden hun tager tilbage på hospice, siger hun:

"Min mor var sammen med mig, da jeg var helt lille, så jeg kom godt ind i verden. Nu vil jeg være sammen med hende om at tage fra verden."

5 gode råd til det sidste farvel

1. Del det svære

Vi taler ikke om døden, for det gør ondt at tale om. Når vi ikke deler vores store følelser med hinanden, sidder vi med dem hver især. Det skaber ensomhed for den døende og dem tæt på. Følelserne forsvinder ikke, fordi vi skubber dem til side. Tværtimod vokser de tit i uheldige retninger. Så vov at dreje perspektivet fra håbet om at blive rask til realiseringen af, at nogle gange er døden det næste, der venter. Hold den smertefulde erkendelse med respekt og kærlighed. Hold den sammen og ikke hver for sig

2. Tag ansvar for din død

Efter min mening bør vi alle have et brev liggende med klare ønsker til, hvordan vores kære skal sende os videre efter døden. At skrive det brev kræver en stak lommetørklæder, vin og god tid, men det er også meget livsbekræftende. Beskriv, hvordan din krop skal sendes herfra. Vælg sange, blomster, og lav en liste over, hvem der skal have dine kæreste ejendele. Del det brev med dine kære. Det er en stor kærlighedsgerning, for det sætter dine efterladte fri til at sørge, når du dør, frem for at gætte på, hvad du ville have ønsket.

3. Hold i hånden

Når vi sidder ved siden af en, der dør, er der ikke meget, vi kan gøre. Det kan føles ret udfordrende. Men selvom timerne bliver lange, og du måske endda sidder ved en, som ikke længere er ved bevidsthed, så giv dit nærvær. Det er måske det mest dyrebare, du har at give hver dag i dit liv. I dødens stund er det så tydeligt, hvor meget det betyder. Så træk vejret, vær der, og hold den, du elsker, i hånden. Bare det, at du er der, har betydning. Om ikke andet så for dig.

4. Vær kompromisløs i dine valg

Døden er ligesom fødslen er særligt tidspunkt i livet. Da min elskede bedstefar døde, lyttede jeg hele natten til åndedrag. Det mindede mig om mine børns første nætter, hvor jeg også hele tiden var opmærksom på, om de trak vejret. De første og de sidste timer er på sin egen stille måde intense. Vær kompromisløst til stede i dem. Vælg at gøre det, du ønsker. Resten af verden er der også om en uge. Men disse dage kommer aldrig igen, og du vil huske dem for evigt.

5. Omfavn det, som er

Vi kan nemt have en masse ønsker til døden, ligesom vi har til fødslen. Men alle dødsfald og fødsler har deres egne veje. Du kan ikke vælge drømmefødslen eller den gode død. Du må tage det, som bliver givet dig og dem, du elsker. Var du der ikke, da din mor åndede ud? Omfavn det. Var jeres sidste samtale overfladisk? Accepter det. Det vigtigste er at være der i livet. Uanset hvor meget du forbereder døden og den endelige afsked, vil det altid gøre ondt. For du siger endegyldigt farvel …

Daisy Løvendahl

Er personlig rådgiver, forfatter, foredragsholder og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere. Læs mere på Daisylovendahl.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Sorg, Døden, Sygdom og Psykologi