Klumme: Kære alle døtre - Send jeres far til lægen
Foto: Privat Louise har undersøgt mange muligheder de sidste måneder og samlet erfaringer fra andre, som kan støtte hendes far efter operationen.

Klumme: Kære alle døtre - Send jeres far til lægen

Hvorfor bliver mænd ikke undersøgt for prostatakræft, som kvinder bliver tjekket for livmoderhalskræft? Det spørger 36-årige Louise Sømoe om, hvis far mærkede konsekvensen.

Her i januar 2019 lå jeg igen på briksen hos min læge. Det tog 30 sekunder, et lille niv og så var benene samlet og jeg var af briksen igen. Prøvesvaret lå der en uge efter. Alt var normalt og ingen celleforandringer i livmoderen. Ren rutine. Og samme procedure for tre år siden og igen om tre år.

Hvert tredje år skal vi danske kvinder jo rutinetjekkes for de celleforandringer, der kan føre til livmoderhalskræft. Sådan er det bare og sådan har det været i mange år. Der tilbydes tjek til alle kvinder mellem 23 og 64 år. Kvinder i alderen 23–49 år får en indkaldelse hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50–64 år får det hvert femte år.

Vi skal ikke selv gå og huske på det, selvom vi kvinder nok er meget gode til at gå til lægen i bedre tid end mænd er. Og det siger jeg helt uden at have belæg for det. Men uanset om det er tilfældet eller ej, bliver vi kvinder i hvert fald mindet om det og får hjælp til at huske at komme afsted til det vigtige tjek. Det er nemlig blevet besluttet, at det er vigtigt. Så vi i tide kan opdage, om der er celleforandringer, som kan være forstadie til livmoderhalskræft.

Og via det rutinecheck, kan den enkelte blive skånet for et sygdomsforløb samt spare det overbebyrdede hospitalsvæsen og den hullede statskasse for ressourcer. Det samme rutinetjek ville jeg ønske gjaldt PSA-tallet. Og hvad er det så?

Læs også: 10 symptomer på prostatakræft

En lille blodprøve. En vigtig en.

PSA-tallet er et tal, jeg ikke vidste, hvad var for bare fire måneder siden. Men det kom jeg til. Alt for godt. PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et protein, der kan måles i blodet og give indikationer på, om der er kræft i prostataen. Er tallet forhøjet kan det være tegn på, at der er udviklet kræft i prostataen.

Men hvorfor skal du, dig der sidder og læser med, vide det, hvis du altså ikke allerede ved det? Prostatakræft eller blærehalskirtelkræft, som det også hedder, rammer mange danske mænd over 50 år. Omkring 4.500 mænd får diagnosen stillet hvert år i Danmark. PSA-tallet er ikke noget danske mænd skal have tjekket ved rutine. Selvom det blot er en enkelt blodprøve, der skal tages.

Min far fik tjekket sit PSA tal tilbage i 2013. Som 59-årig. Og fik først tjekket det igen i 2018.

Der havde ikke været de store symptomer andet end hyppigere tisseri, men min mor sendte ham til lægen i november ‘18, Resultatet var et lidt forhøjet tal. Et tal der både kunne være fint, men også alvorligt. Derfor røg han videre i systemet og skulle have foretaget en biopsi. På fem år var min fars PSA-tal blevet højere. Og biopsien viste, at min far havde kræft. Prostatakræft. I en alder af 64 år. Tiden stod stille. Ugen inden havde jeg siddet hos min praktiserende læge og pralet med, hvor forskånet min familie havde været, når det gælder kræft, og at vi aldrig havde været ramt af det.

Hvad med fremtiden?

Diagnosen blev stillet, og folks velmenende ord var, at det jo heldigvis er en kræftform, som de fleste ikke dør af. Men lever med. Det var søde ord og hjalp lidt i al forvirringen og uvidenheden. Det gjorde bare ikke min fars frygt for at dø mindre. Og mindskede heller ikke min frygt for at miste ham.

Havde det været obligatorisk med en rutineindkaldelse til tjek af PSA-tallet, så havde min far nok ikke måtte igennem et hårdt sygdomsforløb og en lang operation. Og hans familie og et træt sygehusvæsen var også blevet forskånet.

Kræft er meget meget lang tid om at udvikle sig, så en blodprøve et par år før havde nok hjulpet ham meget. Der dør tre danske mænd om dagen af prostatakræft. Mange overlever dog den form for kræft. Men de flestes hverdag vil formentlig se anderledes ud efter diagnosen og ikke mindst efter behandlingen. Der kan nemlig forekomme en del bivirkninger, efter en mand får fjernet sin prostata. Og nogle er endda ikke en gang så heldige, at de kan vælge operationen, som min far kunne. Nogle er tvunget til at tage hormoner eller modtage stråling - måske resten af livet. Hvilket influerer rigtig meget på livskvaliteten.

Derfor skriver jeg her for at fortælle dig, kære medkvinde og meddatter; er du så heldig stadig at have din far omkring dig, så skub ham blidt til lægen. Få ham til at tage en lille bitte blodprøve, når han alligevel er forbi sin praktiserende læge. Det kan komme til at betyde så meget for ham. For hans liv. For dig. Og for jeres familie. Havde jeg vidst det her, havde jeg sendt min far til lægen igen i 2014 for at få taget den blodprøve. Det gjorde jeg ikke. Men. Hvis nogen havde skrevet det her til mig, havde jeg nok gjort det. Og igen, bare indfør det rutinetjek. Spred ordet.

Kh. Claus’ datter, Louise.

Kilde: kræftens bekæmpelse

Om Louise

Louise Sømoe, 36 år.

Bor i København. Har en Kandidat i Journalistik og Socialvidenskab, 2011. Har siden da produceret radio og TV. Arbejder som freelance TV-tilrettelægger.

Begyndte at skrive en masse tanker om livet i 2018, bl.a. på sin blog, hvor overskriften er: at leve istedet for at overleve og inspirere til det og dele ud af egne sorger og opture. 

Find Louises bog her: louiinspirit.bloggersdelight.dk/om-bloggen/

Fritidaktiviteter: Hopper, danser, ingenting, yoga-dyrker, læser, skriver og lytter. Med mere.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kræft, Klumme og Sygdom