Sådan sikrer du en sund tilknytning til dit barn

Når et barn kommer til verden, sender det konstant signaler til os forældre om sine følelser og behov – sult, træthed, utryghed. 

Efterhånden som lærer vi at forstå signalerne og handler på dem, bliver samspillet synkroniseret.

LÆS OGSÅ

Charlotte fik barn med Sam to år efter hans død

Charlotte Eiler mistede sit livs kærlighed, da Sam blev revet bort. Efter hans død blev hun gravid.

Men virkeligheden er, at vi ikke altid kan tune ind på barnets frekvens. Der opstår uundgåeligt små ”brud” i det usynlige bånd mellem os og barnet, et lille svigt i den følelse af tryghed og omsorg, som tilknytningen skal give. 

I de øjeblikke er vi ude af synkronisitet – og inden for tilknytningspsykologien kalder man det for ”brud og reparation”.

Tilknytningen er stærk

Forskning viser, at disse små brud sker overraskende ofte. Vi er simpelthen ikke i stand til at ”læse” vores børn hele tiden. Måske søger barnet vores blik, mens vi er optaget af at lukke bleen ordentligt, lyne jakken, smøre madpakken eller skrive en sms. 

Måske klynker det efter nærhed, men vi kommer til at tolke det som kedsomhed, sult eller noget tredje.

Men børn kan sagtens knytte sig trygt, selvom der er perioder, hvor vi er ude af sync. 

Faktisk har nogle forskere fundet ud af, at tryg tilknytning kan udvikles, selvom vi ikke er helt synkroniseret i op til 70 procent af tiden. De allermindste spædbørn har brug for omkring 50 procent synkronisitet i de første måneder for at føle sig trygge.

Det betyder to ting. For det første, at tilknytningen er utroligt robust. At knytte sig til en omsorgsperson er barnets vigtigste opgave fra fødslen – og barnet vil insistere, indtil det føler sig trygt tilknyttet. For det andet betyder det, at brud altid har været en del af tilknytningen. 

LÆS OGSÅ

Det var et helt almindeligt forældremøde - så sagde en far noget, der brændte sig fast

Anders, der er far til fire, fik sig en øjenåbner af farens kommentar på forældremødet.

Tænk på vores forfædre, der skulle finde mad, passe flere børn og samtidig tage vare på sig selv. Konstant afbrydelse er med andre ord en del af den normale tilknytningsudvikling.

Brud kan ikke undgås

Uanset hvor meget vi anstrenger os, kan vi ikke opfylde alle barnets behov hele tiden. Tid, energi, overskud – nogle gange opdager vi slet ikke, at vi har ”overset” et signal. 

Andre gange laver vi bruddet mere bevidst. Måske ignorerer vi barnet, afviser det, tysser på det eller hæver stemmen. Barnet kan føle sig skuffet, trist, bekymret eller bange, afhængigt af bruddets størrelse. Derfor vil de gøre alt for at komme i synk med os igen – græde højere, råbe efter os. 

”Reparation” er det, vi gør som forældre for at genoprette tryghed og synkronisitet. Det handler om at få kontakt igen, forstå barnets behov og give det, det har brug for. Når barnet græder, er trøst den bedste reparation. Trøst handler om at mærke barnets følelser, give kropskontakt (hud mod hud) og udstråle ro. 

Når vi trøster, hjælper vi barnet med at regulere sine følelser. For at gøre reparationen endnu bedre, kan vi sætte ord på barnets følelser: ”Jeg kan se, du er ked af det. Det var ikke rart.” ”Her er jeg. Du blev bange, da jeg gik.” Nogle gange laver vi forældre bevidst et brud, hvis vi er trætte, vrede eller frustrerede.

Når vi indser det, er det vigtigt at sige undskyld: ”Det var ikke min mening at skælde ud. Undskyld. Jeg er lidt træt i dag, det er ikke din skyld.” På den måde viser du barnet, at du har kontrol over dig selv og forstår, når du fejler. Det er betryggende. For det andet lærer barnet at tage ansvar for sin egen adfærd ved at se på dig. 

Du er med til at gøre det okay og normalisere det.

Ansvaret er dit

Du kan betragte reparation som et vigtigt værktøj til din og dit barns relation. Du kan ikke undgå brud, men du kan vælge at reparere dem, når du opdager dem! Nogle gange er det let, og det er tydeligt, at du reagerede uhensigtsmæssigt, andre gange har du brug for tid til at samle dig selv først. 

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

Omsorg for mor – også efter fødslen

Vi bliver målt, vejet, scannet og fulgt tæt, mens barnet vokser i vores mave. Kalenderen er fyldt med aftaler, der handler om graviditeten og den kommende fødsel. Når barnet er født, samler opmærksomheden sig naturligt om den nyfødte. Samtidig begynder en ny fase for mor, hvor kroppen skal finde ud af en ny måde at være i verden på.

Måske er du for optaget af dine egne følelser til at se tingene fra barnets perspektiv. At reparere indebærer, at du erkender, at du selv har overreageret, ignoreret barnets følelser, været uretfærdig eller handlet urimeligt. Spørg dig selv: ”Hvad følte barnet egentlig i situationen?” Svaret vil som regel lede dig til en god reparation, selvom det kan tage lidt tid.

Men en sen reparation er meget bedre end ingen reparation.

En god reparation giver dig større autoritet i barnets øjne, og det lærer også barnet optimisme: At dumme situationer som regel løser sig. 

Det lærer også barnet, at relationer er til hjælp, når man har svære følelser, sådan at barnet også vil søge hjælp i nære relationer senere i livet.