Forælder og barn krammer og smiler i et nærbillede udendørs.

Sådan sikrer du en sund tilknytning til dit barn

Det bånd, der er mellem forælder og barn, er stærkt, men det kan alligevel ikke undgå at blive revet over nogle gange. Heldigvis kan det sættes sammen igen.

Vores Børn logo

Når et barn kommer til verden, sender det konstant signaler til os forældre om sine følelser og behov – sult, træthed, utryghed. 

Efterhånden som lærer vi at forstå signalerne og handler på dem, bliver samspillet synkroniseret.

Men virkeligheden er, at vi ikke altid kan tune ind på barnets frekvens. Der opstår uundgåeligt små ”brud” i det usynlige bånd mellem os og barnet, et lille svigt i den følelse af tryghed og omsorg, som tilknytningen skal give. 

I de øjeblikke er vi ude af synkronisitet – og inden for tilknytningspsykologien kalder man det for ”brud og reparation”.

Tilknytningen er stærk

Forskning viser, at disse små brud sker overraskende ofte. Vi er simpelthen ikke i stand til at ”læse” vores børn hele tiden. Måske søger barnet vores blik, mens vi er optaget af at lukke bleen ordentligt, lyne jakken, smøre madpakken eller skrive en sms. 

Måske klynker det efter nærhed, men vi kommer til at tolke det som kedsomhed, sult eller noget tredje.

Men børn kan sagtens knytte sig trygt, selvom der er perioder, hvor vi er ude af sync. 

Faktisk har nogle forskere fundet ud af, at tryg tilknytning kan udvikles, selvom vi ikke er helt synkroniseret i op til 70 procent af tiden. De allermindste spædbørn har brug for omkring 50 procent synkronisitet i de første måneder for at føle sig trygge.

Det betyder to ting. For det første, at tilknytningen er utroligt robust. At knytte sig til en omsorgsperson er barnets vigtigste opgave fra fødslen – og barnet vil insistere, indtil det føler sig trygt tilknyttet. For det andet betyder det, at brud altid har været en del af tilknytningen. 

Tænk på vores forfædre, der skulle finde mad, passe flere børn og samtidig tage vare på sig selv. Konstant afbrydelse er med andre ord en del af den normale tilknytningsudvikling.

Brud kan ikke undgås

Uanset hvor meget vi anstrenger os, kan vi ikke opfylde alle barnets behov hele tiden. Tid, energi, overskud – nogle gange opdager vi slet ikke, at vi har ”overset” et signal. 

Andre gange laver vi bruddet mere bevidst. Måske ignorerer vi barnet, afviser det, tysser på det eller hæver stemmen. Barnet kan føle sig skuffet, trist, bekymret eller bange, afhængigt af bruddets størrelse. Derfor vil de gøre alt for at komme i synk med os igen – græde højere, råbe efter os. 

”Reparation” er det, vi gør som forældre for at genoprette tryghed og synkronisitet. Det handler om at få kontakt igen, forstå barnets behov og give det, det har brug for. Når barnet græder, er trøst den bedste reparation. Trøst handler om at mærke barnets følelser, give kropskontakt (hud mod hud) og udstråle ro. 

Når vi trøster, hjælper vi barnet med at regulere sine følelser. For at gøre reparationen endnu bedre, kan vi sætte ord på barnets følelser: ”Jeg kan se, du er ked af det. Det var ikke rart.” ”Her er jeg. Du blev bange, da jeg gik.” Nogle gange laver vi forældre bevidst et brud, hvis vi er trætte, vrede eller frustrerede.

Når vi indser det, er det vigtigt at sige undskyld: ”Det var ikke min mening at skælde ud. Undskyld. Jeg er lidt træt i dag, det er ikke din skyld.” På den måde viser du barnet, at du har kontrol over dig selv og forstår, når du fejler. Det er betryggende. For det andet lærer barnet at tage ansvar for sin egen adfærd ved at se på dig. 

Du er med til at gøre det okay og normalisere det.

Ansvaret er dit

Du kan betragte reparation som et vigtigt værktøj til din og dit barns relation. Du kan ikke undgå brud, men du kan vælge at reparere dem, når du opdager dem! Nogle gange er det let, og det er tydeligt, at du reagerede uhensigtsmæssigt, andre gange har du brug for tid til at samle dig selv først. 

Måske er du for optaget af dine egne følelser til at se tingene fra barnets perspektiv. At reparere indebærer, at du erkender, at du selv har overreageret, ignoreret barnets følelser, været uretfærdig eller handlet urimeligt. Spørg dig selv: ”Hvad følte barnet egentlig i situationen?” Svaret vil som regel lede dig til en god reparation, selvom det kan tage lidt tid.

Men en sen reparation er meget bedre end ingen reparation.

En god reparation giver dig større autoritet i barnets øjne, og det lærer også barnet optimisme: At dumme situationer som regel løser sig. 

Det lærer også barnet, at relationer er til hjælp, når man har svære følelser, sådan at barnet også vil søge hjælp i nære relationer senere i livet.

Hvad er tilknytning?

Tilknytningsteorien blev oprindeligt udviklet af den britiske psykolog og psykoanalytiker John Bowlby og handler om det emotionelle bånd, som barnet knytter til sine omsorgspersoner. Den nærhed og tryghed, som er til stede (eller mangler) danner fundamentet for al fremtidig social og følelsesmæssig udvikling, og kvaliteten af den tidlige tilknytning bliver til en indre ”arbejdsmodel” i barnet.

Forskning har vist, at børns tilknytning til deres forældre kan kategoriseres som enten tryg eller utryg.

– Et trygt tilknyttet barn føler sig sikker nok til at udforske verden, velvidende at det altid kan vende tilbage til en tryg base hos forælderen. De er kede af at blive adskilt, men glade ved genforening. Tryg tilknytning er forbundet med bedre social og følelsesmæssig trivsel.

– Utryg tilknytning kan vise sig på forskellige måder, hvor barnet enten holder sig meget tæt på, virker ligeglad, eller er forvirret i sin adfærd, når forælderen er væk og kommer tilbage. Selvom disse børn måske ikke viser det udadtil, oplever de ofte indre stress.